Annonce
Kultur

Bendtner-bog udsolgt på tre timer: - Det har jeg aldrig oplevet før

Med det forbehold, at det ikke oplyses, hvor mange eksemplarer af Nicklas Bendtners nye selvbiografi, som Arnold Busck hjemtog tirsdag,så måtte man her melde udsolgt, mens Bog & Idé solgte ti bøger og stadig har nogle på lager. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Arnold Busck måtte melde udsolgt af ny bog om fodboldspilleren Niklas Bendtner. Bog & Idé har store forventninger, men oplevede rolig udgivelsesdag.

Holstebro: Tre timer.

Så måtte Arnold Busck i Holstebro melde alt udsolgt på udgivelsesdatoen for den nye bog "Nicklas Bendtner - Begge sider", som er skrevet af Rune Skyum-Nielsen.

- Det er usædvanligt, når vi taler om en fodbold-bog. Det har jeg aldrig oplevet før, siger bestyrer Ole Rabjerg - og tilføjer med et smil:

- Men nu findes der jo også mange tvivlsomme fodboldbøger. Det er dem med de mere skæve personligheder, der i stedet sælger - som vi for eksempel så med Stig Tøftings bog - altså bøger med mere kød på, og selvom jeg ikke har læst Bendtner-bogen endnu, så gør det sig nok også gældende her.

Arnold Busck oplyser af princip ikke, hvor mange bøger, der er blevet solgt.

Hos Bog & Idé i Nørreport Centret kan medejer Ulla Trap til gengæld melde om en rolig dag for Bendtner-bogen.

- Vi har solgt en ti stykker og desuden to-tre bøger på hjemmesiden, siger Ulla Trap om salget, der ikke slår benene væk under hende.

- Men jeg tror, salget kommer, og at det nok skal blive godt. Dem, der skal læse den, skal nok bare lige i gang, siger Ulla Trap.

At sammenligne bogsalget med andre udgivelser er svært, erkender de to boghandlere.

- Taler vi en Jussi Adler Olsen-bog, så kommer den også i et helt andet oplag. Sådan er det ikke med en fodbold-bog, og derfor er det noget specielt, at den bliver udsolgt den dag, den udkommer. Det oplever vi ellers kun med bøger med politisk sprængstof, PET-bogen for eksempel (Syv år for PET - Jakob Scharfs tid, red.), siger Ole Rabjerg, der får nye Bendtner-bøger i butikken torsdag.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Struer

De stjal julegaverne

Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Ingen risiko for sort skærm

I denne uge blev min paratviden på det samtidshistoriske område sat på en alvorlig prøve. En læser ringede til mig for at tale om den tv-programoversigt, der hver dag er at finde i avisen. Han ville gerne have Kanal 5 og Canal 9 på en mere fremmelig placering i oversigten. Gerne allerførst, så han ikke skulle lede efter dem. På et tidspunkt i samtalen nævnte han i den med største selvfølgelighed en storpolitisk begivenhed fra 1985, og det var her, min paratviden kom til kort. "De forsvinder jo snart fuldstændig. Ja, det bliver jo nok ikke helt som under Påskestrejkerne, men det bliver altså noget rod. I burde skrive meget mere om det". Jeg havde for det første glemt alt om Påskestrejkerne, og for det andet havde jeg svært ved at se, hvad det havde med programoversigten og tv-kanaler at gøre. Indtil noget dæmrede. Faktisk husker jeg kun Påskestrejkerne i 1985 for præcis det samme som læseren her hentydede til. Jeg var blot otte år på det tidspunkt, så Schlüters kvaler med fagbevægelsen havde for mig primært én håndgribelig konsekvens - nemlig fjernsynet. En fagpolitisk kamp om den ugentlige arbejdstid kulminerede med generalstrejke, lockout og regeringsindgreb, og midt i det hele en sort skærm på landets eneste tv-kanal. Og det var det, læseren her tænkte tilbage på. Sort skærm. Hvis DR bliver ramt af strejke i morgen, vil det helt sikkert ikke blive husket om 35 år. Og da slet ikke af dem, der er otte år i dag. Medieudbuddet er siden monopolets tid blevet enormt. Markedet for tv-kanaler er eksploderet i en grad, så de let kan forsvinde i avisens programoversigt. Og læg dertil det store udbud af streaming-tjenester - altså tv afspillet over internettet på seerens præmisser. For nogle har det sidste gjort tv-kanalerne helt overflødige. Jeg har i mange år ikke modtaget "almindelige tv-signaler" derhjemme. Jeg klippede kablet i 2010 og tog således selv kontrollen over programoversigten. Jeg streamer underholdning og nyheder til min tv-skærm, når jeg har lyst. Men skulle jeg et øjeblik formaste mig til at tro, at tv - og dermed programoversigter - i den periode er blevet overflødige i samfundet, tager jeg ganske fejl. Det er blevet tydeligt de seneste uger, hvor en regulær tv-krig er brudt ud på det danske marked. Krigen er mellem kabeltv-udbyderen Yousee og tv-selskabet Discovery Networks, som står bag en række populære kanaler. Yousee vil fjerne Discoverys kanaler fra kabelpakkens faste indhold og lade dem overgå til at være tilvalg. Det passer ikke Discovery, og ingen af parterne vil give sig. Derfor mister Yousees omkring 1,2 millioner husstande fra nytår Discoverys kanaler i deres programpakker. Hvis altså ikke parterne når til enighed inden. Det var den udsigt, læseren syntes, vi skulle skrive noget mere om. Han er glad for fodbold, og det er der meget af på Kanal 5 og Canal 9. To kanaler, som forsvinder fra programpakkerne, hvis det ikke ender med en aftale. Det er et klassisk opgør mellem to parter, som begge mener, at den anden har mest brug for samarbejdet og derfor ikke vil give sig. I virkeligheden er det et udtryk for to virksomheder, der kæmper med at finde fremtidens form og indtægtskilde i takt med at flere overgår til streaming. Hvis det ikke ender med en fredserklæring inden nytår, kommer tv-krigen til at betyde markante ændringer på markedet. Yousee er den sidste store fællesnævner for danskerne - mange husker sikkert stadig nedbruddet hos tv-leverandøren nytårsaften i 2017, hvor 1,3 millioner husstande ikke kunne se Dronningens nytårstale. Den episode kan meget vel ende med at være det sidste kollektive minde om sort skærm.

Lemvig

Dronningens dragter trak folk til

Annonce