Annonce
Holstebro

33 jægere bekæmper mårhunde: Vi skal gøre noget nu, ellers er slaget tabt

Der er brug for mere udstyr og flere frivillige jægere, hvis kampen mod mårhunde skal vindes. Arkivfoto: Jørgen Outzen.
Holstebro Jægerråd har brug for mere økonomisk støtte, hvis de skal have en chance for at komme mårhundene i kommunen til livs.

Holstebro: Mårhunden er et større problem, end man lige går og tror. I hvert fald hvis man spørger Holstebro Jægerråd.

Ved hjælp af fælder og vildtkameraer har rådet fundet ud af, at mårhunden er ganske udbredt i kommunen. Derfor forsøger et hold bestående af 33 frivillige jægere at komme dyret til livs.

Siden januar har de nedlagt omkring 150 mårhunde. Rita Sønderby, der er bestyrelsesmedlem i Holstebro Jægerråd, mener ikke, det er urealistisk at nå op på over 200 inden jul.

- Den kan få 15 unger på et kul, så den formerer sig hurtigt. Det er et massivt problem. De æder alt undtagen kronvildt, og for vores fugleliv er det især en stor fjende, siger hun.

Sidste år fik Holstebro Jægerråd 50.000 kroner fra kommunen til at købe det udstyr, der skal bruges i kampen mod mårhunden. Nu har de igen søgt om støtte. Denne gang lyder ansøgningen på 150.000 kroner.

- Hvis ikke vi gør noget ved det nu, så kan vi lige så godt erkende, at slaget er tabt, for de bliver simpelthen for mange ellers, siger Rita Sønderby.

Pengene skal gå til nyt udstyr, så holdet af frivillige kan vokse sig større.

- Hvis jægerne selv skal investere i nyt grej, så tror jeg ikke, de får det gjort. Man skal sætte turbo på, mens der stadig er gejst hos jægerne, siger hun.

Ansøgningen skal drøftes i natur -, miljø- og klimaudvalget den 22. oktober, og selvom der ifølge udvalgsformand Karsten Filsø er bred enighed om, at mårhundene skal bekæmpes, vil han ikke love, at Jægerrådet får, hvad de håber på.

- Vi skal jo spare på vores midler på grund af den situation, kommunen står i, så vi skal hav en snak om, hvorvidt vi kan imødekomme deres ønske. Men jeg vil tro, at vi i hvert fald kan finde noget af beløbet, siger Karsten Filsø, der tvivler på, at kommunen bliver helt fri for mårhunden.

- Det kapløb har vi tabt, tror jeg. Men det betyder ikke, at vi skal lade det stå til. Vi kan jo begrænse skaderne og passe på vores naturlige dyreliv, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Mobiltelefonen afslørede 31 hash-kunder

Leder For abonnenter

De æreløse

Det er let at blive forarget. Det er endda berettiget at blive forarget, vred og måske endda også opgivende, når man i gårsdagens avis læser om, hvordan næsten fire ud af ti piger med anden etnisk herkomst oplever negativ social kontrol fra familie, venner og andre i deres omgangskreds. Selv efter flere generationer i Danmark, er der piger og drenge, der ikke selv kan få lov til at vælge deres ægtefælle, som ikke må gå ud med ""danske" venner og fortsæt selv listen af uhyrligheder. Det burde være enhver ung mand eller kvindes ret selv at bestemme, hvem de vil leve deres liv med, hvem de vil gå i seng med eller hvilken uddannelse, de vil have. Men forargelsen og vreden gør bare ingen forskel; Den ændrer ikke på noget. Derfor er det også ros værd, at Integrationsrådet nu går ind kampen mod social kontrol, der stortrives blandt specielt børn og unge af anden etnisk herkomst. Det handler om at give de unge mennesker mulighed for at få hjælp - og give dem mod til at stå op mod omgivelsernes krav om, at skulle leve livet på en speciel måde. Når 37 procent af piger med minoritetsbaggrund mener, at de er udsat for en form for negativ social kontrol i forhold til valg af kæreste og ægtefælle, mens det gælder for 24 procent af drengene, så har vi som samfund et stort problem. Men det er også et problem, der ikke kan løses med flere penge. I sidste ende kræver det, at de unge mennesker selv siger fra overfor tåbelige krav om at gifte sig med den rette, gå med tørklæde, og hvad der ellers kan blive stillet krav om. Det er de unge - uanset etnicitet og religion - der selv må tage kampen. Samfundet skal herefter være klar til at bakke op og samle op. Der er i den grad brug for mønsterbrydere, der viser, at det ikke har en pind med ære at gøre at efterleve familien eller omgivelsernes urimelige krav. Det til gengæld æreløst at tvinge nogen til at gifte sig mod deres vilje, forhindre dem i at gå til fester, sport eller vælge uddannelse - uanset om det er religiøst funderet eller har rod i en tradition, der ikke hører hjemme i Danmark anno 2019.

Annonce