x
Annonce
Lemvig

Begge læger i Thyborøn stopper

Hans Holmsgaard har meddelt, han går på pension 30. juni næste år, og hans kollega i Thyborøn, Viggo Kragh Jørgensen, er syg og stopper allerede nu. Hans Holmsgaard opfordrer lokalsamfundet til at træde i karakter nu og lægge pres på regionen for at finde en god løsning for læge-dækningen i byen. Arkivfoto: Morten Stricker.
Thyborøn står til sommer uden privat praktiserende læger - den ene stopper allerede nu, mens den anden stopper 30. juni

Thyborøn: Begge praktiserende læger i Thyborøn har nu meddelt regionen, at de stopper, og spørgsmålet er nu, hvordan lægedækningen bliver i Lemvig Kommunes næststørste bysamfund.

Viggo Kragh Jørgensen er i øjeblikket sygemeldt og kommer ikke tilbage på arbejde, og han stopper officielt til nytår. Samtidig har Hans Holmsgaard meddelt regionen, at han planlægger at gå på pension 30. juni 2020.

- Det er tre måneder før, jeg fylder 66 år og bliver folkepensionist. Sidste år var der store vanskeligheder med at kunne få afviklet min sommerferie, og den situation vil jeg ikke stå i igen. Derfor passer det udmærket med 30. juni næste år, siger Hans Holmsgaard.

- Man skal stoppe i tide, mens kræfterne fortsat er der til livet efter pensionen, og inden man når en alder, hvor der bliver talt om, man er blevet for gammel, tilføjer han, og han slår desuden fast, at han ikke har planer om at fortsætte læge-arbejdet, efter han har afviklet sin praksis. Han går på pension.

Hansa Holmsgaard har gjort sit til at få besat de to klinikker i Thyborøn med nye privat praktiserende læger ved at slå muligheden offentlig op.

- Det er jo et godt sted at gå i kompagniskab for læger, da det jo ikke behøver at være en solopraksis, da vi jo er to læger, der stopper. Der er et godt befolkningsgrundlag. Viggo Kragh Jørgensen har 1250 patienter, og jeg har omkring 1630, så det er et godt grundlag for to læger, der gerne vil til et aktivt og attraktivt lokalsamfund, hvor der sker meget. Men det har ikke givet resultat endnu.

Nu er det så op til regionen at finde en løsning. Der har været afløser en del af tiden for Viggo Kragh Jørgensen, mens han har været sygemeldt, mens Hans Holmsgaard har måttet tage sin del af de ekstra patienter i denne periode.

- Hvis ikke der kommer to privat praktiserende læger, der vil tage over, så er det oplagt, at regionen laver en regionsklinik. Man ejer bygningen. Der er to veludstyrede klinikker, og der er et personale, der gerne vil fortsætte. Så det er lige til at gå til. Men det står jo ikke i loven, der skal være en lægeklinik i Thyborøn, så derfor er det vigtigt nu, at lokalområdet træder i karakter, og gør regionen opmærksom på behovet for, at der etableres en regionsklinik. Det er ikke hensigtsmæssigt, hvis man skal køre 25 kilometer for at komme til lægen, når vi taler om en større by og der er en stor arbejdsplads som havnen, hvor der jo jævnligt sker skader, som vi tager os af i dag. Så jeg håber, borgerforening, erhvervsliv, borgere i det hele taget, kommunen, ja, alle, der har glæde af, der er læger i Thyborøn i dag, til at lægge pres på, for at der findes en god løsning for Thyborøn, siger Hans Holmsgaard.

Det er ikke hver dag, thyborønboerne har skullet vænne sig til nye praktiserende læger. Hans Holmsgaard vil have været 32½ år i Thyborøn, når vi når 30. juni næste år, og Viggo Kragh Jørgensen har været i Thyborøn 30½ år.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

Lad os nu høre om vejen ud

En af corona-krisens store frustrationer for mange er usikkerheden om, hvor lang tid denne alternative virkelighed kommer til at herske. Prisen for at begrænse belastningen på sundhedsområdet er enorm. Erhvervslivet er lammet, mange virksomheder risikerer at lukke - også selv om skatteborgernes store pengekasse er åbnet på vid gab med diverse støtteordninger. Uanset hvor mange skattekroner, Folketinget besluttet at sende ud til de ramte brancher, kommer nedlukningen til at koste arbejdspladser. Den kommer til at ødelægge grundlaget for et utal af virksomheder. Økonomien bliver påvirket langt frem i tiden. For at kunne håndtere de barske realiteter, har vi behov for at kende planerne for, hvordan landet igen kan åbnes. Vi har behov for at vide, hvad myndighederne forestiller sig muligt - og hvornår. Ingen forlanger, at Mette Frederiksen, Nikolai Wammen eller Søren Brostrøm skal kunne svare på, hvornår smittefaren er drevet over, men vi må kunne få svar på, hvilke planer der er for rækkefølgen af genetableringen af samfundet. De fleste kan nok forestille sig, at rejsebranchen og teater- og koncertarrangører vil være ramt af begrænsninger længere ind i fremtiden end frisørerne. Eller genbrugspladserne. Eller skolerne. Indtil nu har Danmark ageret trofast og fulgt retningslinjerne. Men hvis vi skal blive ved med at have tillid til myndighederne, må vi sammen kunne se en vej ud af det hele. Ingen tror på en snarlig vaccine eller kur, hvorfor vi må forvente begrænsninger eller risici i en periode, der strækker sig noget længere end til den 13. april, som lige nu er den eneste kendte dato i planerne. Det gik fint med at vise os forskellige scenarier for, hvad der ville ske, hvis vi ikke lukkede landet. Med pædagogiske plancher og grafer, blev vi alle overbevist om nødvendigheden. Vis os nu de forskellige scenarier for, hvordan vi igen får landet på fode. Også selv om de er skræmmende. Vi kan tåle det meste, men hemmeligheder og uvished hører ingen steder hjemme.

Annonce