Annonce
Læserbrev

Bedre arbejdsmiljø. Giver resultat på sygefraværet

Der udsigt til, at der skal svinges med en større pisk, mens guleroden fortsat er meget stor for rigtig mange virksomheder, der forbedrer arbejdsmiljøet, skriver Thomas Rosenkrands. Arkivtegning: nex

Debat: I foråret blev der indgået et politisk forlig på Christiansborg, hvor man blandt andet vedtog at styrke Arbejdstilsynet med 460 millioner kroner de kommende år.

Nogle vil nok mene, at det er unødvendigt, og at vi jo har rimeligt godt styr på arbejdsmiljøet i Danmark. Og det er da også rigtigt, at ganske mange virksomheder har vældigt godt styr på arbejdsmiljøet.

Alligevel er sagen den, at der pr. dags dato er registret 19.866 arbejdsulykker i 2019, heraf 2.234 med brækkede knogler til følge. Hertil kommer, at der løbende anmeldes erhvervssygdomme – seneste tal er fra 2017, hvor der var 18.723 anmeldelser i løbet af året.

Undersøgelser fra fagbevægelsen viser, at udgifter til arbejdsmiljø kan løbe op i astronomiske 60-80 milliarder kroner for det danske samfund. Men uanset om vi er helt deroppe eller ’kun’ et stykke ad vejen, er der ingen tvivl om, at der er et stort potentiale for samfundet.

Selvom det er glædeligt, at arbejdsmiljøindsatsen styrkes fra myndighedernes side, så er det hos virksomhederne selv, der kan gøres en forskel, der kan mærkes. Og argumentet er ligetil: Hver gang virksomheden investerer 1 krone i arbejdsmiljøforbedringer, får den i gennemsnit 2,2 kroner retur. Det viser internationale og danske undersøgelser.

Noget af fortjenesten kommer i kraft af, at sygefraværet nedbringes, eller at det bliver lettere at holde på og/eller tiltrække dygtige ansatte.

Arbejdsmiljøet kan derfor forbedres med langt mere end de 460 millioner kroner nævnt overfor. Nu er der udsigt til, at der skal svinges med en større pisk, mens guleroden fortsat er meget stor for rigtig mange virksomheder.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Så mangler jeg bare en vaccine mod tømmermænd og almindelig snue

Jeg blev vaccineret tidligere på året. Det skete i forbindelse med en rejse til varmere himmelstrøg, hvor eksotiske sygdomme truer med at snige sig med hjem som en særdeles uønsket souvenir. Bortset fra det, kan jeg ikke huske, hvornår jeg sidst er blevet udsat for medicinalindustriens forebyggende sprøjte. Mon ikke det var en stivkrampevaccination, engang jeg havde dummet mig i rollen som handyman. I den mellemliggende periode er jeg mange gange blevet tilbudt et skud forebyggelse - ovenikøbet helt uden beregning. Men jeg har indtil nu sagt nej tak. Ikke af ideologiske årsager. Tværtimod. Jeg er stor tilhænger af den moderne medicins muligheder. Hatten af for de fantastiske mennesker, som har fundet formelen på at begrænse eller ligefrem udrydde stribevis af ækle sygdomme. Jeg lægger gerne overarm til en kanyle, hvis en person i hvid kittel fortæller mig, at det er fornuftigt at gøre. Stort set uden forbehold. På den front har jeg fuld tillid til vores sundhedssystem. Nu står influenzasæsonen for døren, og mange overvejer sikkert i disse dage, om de skal forbi lægen eller apoteket og have et stik. Sundhedsstyrelsen anbefaler personer over 65 år og kronisk syge at blive vaccineret. Af samme årsag er vaccinen gratis for disse grupper. Selv om jeg ikke tilhører nogen af grupperne, kan jeg også vælge at lade mig vaccinere uden at måtte til lommerne. Ligesom så mange andre erhvervsaktive har jeg en arbejdsgiver, som gerne betaler regningen for vaccinen i håb om at kunne begrænse vinterens sygefravær. Det fører hvert år til diskussioner om det rimelige eller fornuftige i at vaccinere sunde og raske mennesker. De mest troværdige tal, jeg har kunnet fremskaffe, viser, at man skal vaccinere 70 sunde mennesker for at blot en enkelt slipper for en omgang influenza. Omskrevet betyder det, at hvis jeg bliver vaccineret hvert år, slipper jeg nok igennem livet med en enkelt omgang influenza mindre, end jeg ellers ville have fået. Risikoen for at blive smittet er i sig selv begrænset - og sandsynligheden for at vaccinen beskytter mod netop det virus, der nu kommer i omløb her hos os, er endnu mindre. Den statistik er måske med til at afholde mange fra at lade sig vaccinere. Også i gruppen af ældre og kronisk syge. Men området er også omgærdet af myter, ammestuesnak og generel forvirring, fordi vaccine ikke er en vandtæt forsikring mod sygdom. Den beskytter delvist og kun mod "noget". Og kan det så betale sig? De senere år er en sporadisk generel modstand mod al vaccine blomstret op. Efter min bedste overbevisning er de forældre, som undlader at lade deres børn vaccinere mod sygdomme, som vi i årevis har kæmpet for at udrydde, historieløse egoister. Hvis jeg er godtroende, når det kommer til at stole på myndighedernes anbefalinger, er anti-vaccine-bevægelsen direkte naiv i den modsatte retning. Det lader dog ikke til, at det er generel skepsis i forhold til vaccine, som holder danskerne fra at lade sig vaccinere mod influenza. I hver fald får flere og flere det lille stik. Både blandt dem, som er i risikogruppen og blandt os, der strengt taget kunne undvære det. Jeg var senest ramt af influenza i 1998. Det er længe siden, men jeg husker tydeligt den ubehagelige omgang. Det var vist ovenikøbet den frygtede superinfluenza - også kendt som mandeinfluenza - jeg var ramt af. Ren elendighed. Minderne om det afgør sagen. Jeg må forbi apoteket og have en sprøjte i november.

Annonce