Annonce
Holstebro

Beboer i Halgård: - Det er træls, at vi skal lave om

Louise Brogaard synes, det er træls, at de er nødt til at lave om i deres have, fordi en ny lokalplan kommer ikke til at omfatte seks huse, som skal lovliggøre deres huse fysisk. Foto: Morten Stricker
En af de beboere i Halgård, som ifølge indstillingen fra Teknik og Miljø, skal sørge for en fysisk lovliggørelse er, er Louise Brogaard og hendes familie.

HOLSTEBRO: Det er træls, at de bliver nødt til at lave om i haven, men de er glade for, at det ikke påvirker huset. Sådan lyder det fra Louise Brogaard, som bor i et af de seks huse i Halgård, som formentlig får påbud om at lave om på deres terrænregulering.

- Det er godt, at vi ikke skal lave om inde i huset, det er vi virkelig glade for. Hvordan vi helt konkret løser det i haven, ved jeg ikke helt, siger Louise Brogaard.

Hun og hendes familie har terrænreglueret haven, så den kunne blive anvendeligt. De har forsøgt at sørge for, at det falder ind i de naturlige omgivelser, så det ikke er til gene for de øvrige naboer.

- På tre sider af huset er der vandingsbælte, som skal lede vand væk, derfor grænser vores grund kun op til en enkelt nabo, siger Louise Brogaard.

De flyttede ind i deres nye hus på Under Hvidtjørnen sidste sommer, og de er glade for at bo i området. Louise Brogaard forstår dog ikke helt, hvordan argumentet om at udsigten skal bevares kan bruges.

- Vi kigger lige ind i en stor række huse i to etager, så jeg kan ikke rigtigt se, hvordan vi får bevaret vores udsigt, eller hvordan andre kan få ødelagt deres udsigt, siger hun.

Hun fortæller, at selvom familien ikke har lagt sig fast på, hvad man gør endnu, så har de overvejet at få anlagt en trampolin.

Annonce
Problemerne i Halgård vedrører blandt andet støttemure, flisegange og terrænregulering. Seks huse er ikke omfattet af en ny lokalplan. De skal lovliggøre deres huse fysisk. Foto: Morten Stricker

Udover skel

Sagen begyndte i foråret, da Holstebro Kommune blev opmærksomme på, at der i Halgård var blevet terrænreguleret mere, end det der var tilladt ifølge lokalplanen.

Helt konkret drejede det sig om 27 huse, som alle havde forhold, der ikke var omfattet af den gældende lokalplan.

- Vi har først anlagt vores have i år, selvom vi flyttede ind sidste sommer. Vi var netop meget i tvivl om, hvad vi helt konkret skulle gøre, siger Louise Brogaard

Selvom der er vedtaget en ny lokalplan for området, som har reddet 19 af husejerne, så er der stadig seks huse, som har forhold Teknik og Miljøforvaltningen vurderer ikke kan omfattes af den gældende lokalplan, og derfor er de nødt til at blive lovliggjort ved, at man bygger om.

Annonce
Forsiden netop nu
112

80-årig død efter cigaret-ulykke

Leder For abonnenter

Vi skal huske vores etik

Sociale medier - eller måske rettere sociale platforme - som for eksempel Facebook har gjort det nemt og effektivt for enhver at udgive og sprede information. Det betyder, at et medie som dit lokale dagblad ikke altid er først med det seneste. Det er i dag heller ikke så vigtigt for en avis. Til gengæld er det vigtigere end nogensinde at udvælge, prioritere og guide i den store strøm af information. Mange læsere har måske undret sig over, at vi i tirsdagens avis ikke skrev, hvem der havde sat ild på Humlum Kro. For allerede mandag eftermiddag var det en kendt sag i lokalområdet, hvem der havde gjort det - og ovenikøbet tilstået det. Den information sørgede kroejer Tonny Hedegaard for at sprede, da han på Facebook skrev et længere indlæg om forbrydelsen, tilståelsen og detaljer i sagen. Alt sammen i den bedste mening og med et humanitært afsæt. Hvorfor skriver I det ikke, er vi blevet spurgt. Og svaret er, at vi langt fra skriver alt, hvad vi hører om. Det er yderst sjældent, at vi bringer navne på sigtede i straffesager, og selv når der er faldet dom, er det kun i de grovere sager, at vi skriver navnet på dømte. På den front adskiller medier sig fra den strøm af information - og misinformation - der flyder på for eksempel Facebook. Juridisk er der ikke nødvendigvis noget i vejen for at fortælle, hvem der har tilstået i en straffesag. Men vores etiske retningslinjer afholder os fra at gøre det per automatik. Sådan er det ikke på Facebook. På de sociale medier bliver etikkens bundgrænse defineret af laveste fællesnævner. Når vi i dag fortæller om Tonny Hedegaards udpegning af gerningsmanden, sker det heller ikke uden etiske overvejelser. Med vores journalistik om hans opslag er vi med til at sætte lys på sagen. Når vi alligevel beskæftiger os med det, skyldes det reaktionerne på offentliggørelsen. Opbakningen i lokalområdet og en tilsyneladende tilgivende attitude gør sagen og tilståelsen interessant i bredere forstand. Og det kommer vi til at skrive mere om.

Annonce