x
Annonce
Indland

Beach Boys-legende spiller på Egeskov Slot til sommer

Lucas Jackson/Reuters
Et af musikhistoriens største navne, Brian Wilson, er på plakaten ved sommerens Heartland-festival på Fyn.

Frontmanden fra The Beach Boys, Brian Wilson, spiller på sommerens Heartland-festival på Egeskov Slot.

Annonce

Den 77-årige musiker er et af 11 nye navne, der onsdag er blevet offentliggjort.

Et andet navn er amerikanske Beck.

- Det er en kæmpe ære at kunne lægge scene til en levende legende som Brian Wilson, ligesom jeg også ser særligt frem til, at store internationale navne som Beck, Cat Power og Femi Kuti indtager vores scener til sommer, siger direktør og musikchef Ulrik Ørum-Petersen i en pressemeddelelse.

Brian Wilson er grundlægger af The Beach Boys, der blev etableret i Californien i 1961.

Han står bag en række af popgruppens største hits, blandt andre "I Get Around", "Good Vibrations" og "Wouldn't it Be Nice".

Brian Wilson anses for at være et af de største musikgenier i nyere tid og rangerer som nummer 12 i magasinet Rolling Stones liste over historiens største sangskrivere.

Han besøgte senest Danmark i 2017, da han optrådte i både Odense og København.

På Heartland får han blandt andet selskab af Beck, der i 1994 fik sit store gennembrud med albummet "Mellow Gold" og singlen "Loser".

Den 49-årige musiker, der har 14 albums bag sig, er gennem årene blevet kendt for at skabe sin egen stilart på tværs af musikalske genrer.

De øvrige nye navne på plakaten er danske Hugorm og Spleen United. Derudover er det Femi Kuti, Cat Power, The Avalanches og L'Imperatrice.

Endvidere kan Annika Aakjær, Claus Hempler og José González opleves til "Acoustic Evenings".

Med onsdagens nye navne er 80 procent af musikprogrammet offentliggjort.

Heartland finder sted fra 29. til 31. maj.

/ritzau/

Her er Heartlands musikprogram
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge

Jeg mangler et splitsekunds fred for den virus

Kan du tænke på andet end coranavirus og de spor, som det lige nu sætter i samfundet? Jeg prøver ihærdigt, men mine tanker vender hele tiden tilbage til emnet. Og hvis det ikke er mig selv, der finder det frem, sørger alle påvirkninger udefra for at gøre det. Nyheder og information er selvsagt en kilde til corona-tanker. Det samme gælder telefonsamtaler med venner og familie. Hvad ellers skulle man da tale om? Og selv en god film er i stand til at sende mine tanker i retningen af den virkelighed, jeg gerne vil glemme for en stund. Prøv at tænke over det. Du kender det sikkert også. Når jeg ser folk, der krammer hinanden på tv, tager min hjerne afstand fra det, inden fornuften når at melde sig. "Hov! Det de burde da holde afstand. Det må man da ikke gøre. Er de da rigtig kloge?" Det er bare lige en kort og flygtig tanke forankret i de nye samfundsnormer - og så tilbage til filmens normalverden. Den fiktive normal fra dengang. Dengang - før corona. Jeg er begyndt at finde en rytme i den nye virkelighed. Det er ikke nogen rar rytme, men som dagene går, begynder det her absurde teater at virke som hverdag. Det er blevet almindeligt at holde sig væk fra alt og alle. I den første uges tid nød jeg det korte splitsekund om morgenen, hvor bevidstheden om corona og elendighed ikke fandtes. Det korte glimt af bare at være til, uden at tænke over noget. Altid efterfulgt af den opgivende følelse, når virkeligheden pressede sig på. "Nå, ja - fandens. Verden er gået i stykker." Nu savner jeg det korte glimt af glemsomhed. Jeg har ikke set det nogle dage efterhånden. Jeg tolker det som om, coronasituationen er blevet normalen. Også for underbevidstheden. Det er blevet normalt ikke at have tæt kontakt til andre mennesker. Normalt ikke at kunne gøre, som man plejer. Normalt at være bekymret med god grund. Og hvor er det da skræmmende, hvor hurtigt noget helt forkert bliver normalt. Vi har bevæget os ind i denne virkelighed af flere omgange. Hver gang har vi vænnet os til nye begrænsninger. Og vi accepterer det. Stort set alle sammen. Folkestemningen gør i hvert fald. Det er naturligvis godt, når der nu er behov for netop det. Men det er altså også skræmmende, hvor hurtigt vi kaster enhver skepsis over bord og blot venter på eksperternes næste ordre. Jeg havde besluttet mig for, at denne klumme skulle handle om noget andet end coronaen. I forsøget på at skrive om noget andet, gik det op for mig, hvor ustyrligt svært det er at tvinge hjernen til andre emner. Vi har alle behov for adspredelse. Vi har behov for at tænke på noget rart - eller på slet ingenting. Nogle finder ro ved at samle puslespil, løse krydsord eller spille computer. Andre læser bøger, strikker eller graver i haven. Jeg har endnu ikke fundet frem til noget brugbart i forhold til situationen. Så jeg nøjes med at glæde mig over, at jeg trods alt ikke bor alene. Så var jeg blevet bims. Med sikkerhed. Den mentale hygiejne er udfordret lige nu. Vi har behov for glæde og for at more os. Og uanset hvor skræmmende sygdommens nøgletal, renteniveauet eller udsigterne for fremtiden bliver, skal vi huske det positive. Vi skal more os. Vi skal grine og hygge os på alle de måder, vi kan slippe afsted med at gøre det - uden at komme på kant med myndighedernes anbefalinger, naturligvis. Her på avisen drak vi en kollektiv fyraftensbajer i fredags. Det kan anbefales. Redaktionen sidder lige nu spredt på 21 adresser, så det kollektive bestod i et videomøde. Med hjælp fra vores arbejdscomputere kunne vi for en stund hygge os og skåle med de venner, vi ikke har set noget til de seneste to uger. Det er naturligvis en sølle erstatning for social kontakt, men det var rart alligevel. God søndag - trods alt.

Annonce