Annonce
Navne

Barselsvikar ordineres fredag og indsættes som præst søndag

Marike Runz har tidligere arbejdet som lærer og har en særlig interesse inden for formidling og undervisning. Privatfoto

Sevel/Herrup/Trandum: Marike Runz, 30 år, er fra søndag 1. december konstitueret som sognepræst i Sevel-Herrup-Trandum pastorat, som barselsvikar for sognepræst Camilla Hansen.

Marike Runz er nyuddannet præst fra Pastoralseminariet og skal derfor ordineres af biskop Henrik Stubkjær. Det sker ved en ordinationsgudstjeneste i Viborg Domkirke fredag den 29. november 2019 klokken 16.30, og der er organiseret fælleskørsel fra lokalområdet til Viborg, så sognebørnene kan overvære begivenheden.

Søndag indsættes hun i Trandum Kirke klokken 10.30 og i Sevel Kirke klokken 15 under medvirken af provst Niels Arne Christensen.

Marike Runz har læst teologi på Aarhus Universitet, hvor hun blev kandidat sidste sommer. Vikariatet i Sevel, Herrup og Trandum Kirker er hendes første embede som sognepræst

- Jeg glæder mig meget til at komme i gang, og jeg ønsker at være præst for hele sognet. Jeg lægger stor vægt på det personlige møde mellem præst og sognebørn, og ser værdien i at møde mennesket i alle livets situationer, siger hun til kirkebladet.

Marike Runz har tidligere arbejdet som lærer og har en særlig interesse inden for formidling og undervisning.

Hun er netop flyttet til Arnborg sammen med sin kæreste og parrets hund.

- I min fritid bruger jeg gerne tid på lange gåture i naturen, hvor jeg finder ro og samtidig får inspiration til arbejdet. Jeg glæder mig til at blive taget godt i mod i de tre sogne Sevel, Herrup og Trandum, og ser frem til at lære jer at kende, siger barselsvikaren, der foreløbigt er ansat til 18. februar 2020.

Siden Camilla Hansen gik på barsel har Vilhelm Værge haft vikariatet.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Struer

Kristian indtog Torvehallerne med storm

Leder For abonnenter

Mellem to onder

Skal man være mest glad for Politiets Efterretningstjeneste, der med en storstilet aktion onsdag anholdte 20 personer, som det mistænker for at have forsøgt at skaffe sprængstoffer og våben til brug for en ikke nærmere defineret terroraktion? Eller skal man være mere bekymret over, at der stadig findes radikale grupperinger, der bor mellem alle os andre - i det her tilfælde islamister - der er klar til at bruge terror som våben? Svaret er nok, at man både skal være glad for PET og bekymret over de radikale grupperinger. PET og Politiet får med rette megen ros for at have stoppet et muligt terrorangreb. Og som operativ chef i PET Flemming Drejer siger: "Vi skal ikke lade os kue af terror. Vi skal leve vores liv normalt". Det er naturligvis rigtigt. Men det er stadig vanskeligt ikke at vågne en anelse mere bekymret op i disse dage. Det er desværre ikke den første sag om støtte til eller forsøg på at begå islamistisk terror, som vi ser her i landet. Bemærkelsesværdigt er det dog, at den har grene ud til adskillige politikredse, og at de radikaliserede miljøer derfor ikke "kun" er et storbyfænomen. Lige så afskyelig terroren er, lige så komplekst er det at bekæmpe den, fordi den begås af fanatikere, der ganske enkelt er uden for pædagogisk rækkevidde. Gerningsmændene ønsker ofte bare at se de vestlige frihedsværdier gå op i en sky af røg fra et bombebælte. Modsvaret bliver ofte fakkeloptog og fællessang, som ingen terrorister eller fanatikere frygter - eller måske endnu værre; flere muligheder for at politiet kan overvåge os alle sammen. Senest er debatten om at brugen af kameraer med ansigtsgenkendelse dukket op, som politiet ønsker blandt andet med baggrund i terrortruslen. Ønsket er sådan set forståeligt. Og hvem vil ikke gerne forhindre terror? Men hver gang vi skærper myndighedernes mulighed for at overvåge ikke bare potentielle terrorister men os alle sammen, får vi også alle indskrænket lidt af vores frihed i forsøget på at bevare den. Terror skal naturligvis bekæmpes. Men midlerne vil altid blive valg mellem to eller flere onder.

Annonce