Annonce
Sport

Barcelona-boss: Neymar vil tilbage til os

Evaristo Sa/Ritzau Scanpix

Ifølge Barcelona-vicepræsident Jordi Cardoner vil PSG-stjernen tilbage til den spanske fodboldklub.

Den brasilianske superstjerne Neymar ønsker at returnere til FC Barcelona, to år efter at han forlod klubben og skiftede til Paris Saint-Germain.

Det fortæller Barcelona-vicepræsident Jordi Cardoner på et pressemøde på Camp Nou torsdag ifølge AFP.

- Hvad der er korrekt på nuværende tidspunkt, efter hvad jeg har læst og hørt, og som ser ud til at være præcist, er, at Neymar ønsker at vende tilbage til Barcelona, siger Cardoner.

Han tilføjer, at Barcelona ikke har haft kontakt med Neymar indtil videre.

Neymar skiftede i sommeren 2017 til PSG for 222 millioner euro, hvilket gjorde angriberen til verdens dyreste fodboldspiller.

Tidligere på ugen skrev spanske medier, at Neymar angiveligt skulle være villig til at gå 12 millioner euro ned i løn om året.

Den spanske avis Diario Sport skrev, at Neymar er blevet enig med Barcelona om en femårig kontrakt med Barcelona.

27-årige Neymar spillede i fire år for Barcelona fra 2013 til 2017, og han var i den periode med til at vinde to spanske mesterskaber samt Champions League.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

80-årig død efter cigaret-ulykke

Leder For abonnenter

Vi skal huske vores etik

Sociale medier - eller måske rettere sociale platforme - som for eksempel Facebook har gjort det nemt og effektivt for enhver at udgive og sprede information. Det betyder, at et medie som dit lokale dagblad ikke altid er først med det seneste. Det er i dag heller ikke så vigtigt for en avis. Til gengæld er det vigtigere end nogensinde at udvælge, prioritere og guide i den store strøm af information. Mange læsere har måske undret sig over, at vi i tirsdagens avis ikke skrev, hvem der havde sat ild på Humlum Kro. For allerede mandag eftermiddag var det en kendt sag i lokalområdet, hvem der havde gjort det - og ovenikøbet tilstået det. Den information sørgede kroejer Tonny Hedegaard for at sprede, da han på Facebook skrev et længere indlæg om forbrydelsen, tilståelsen og detaljer i sagen. Alt sammen i den bedste mening og med et humanitært afsæt. Hvorfor skriver I det ikke, er vi blevet spurgt. Og svaret er, at vi langt fra skriver alt, hvad vi hører om. Det er yderst sjældent, at vi bringer navne på sigtede i straffesager, og selv når der er faldet dom, er det kun i de grovere sager, at vi skriver navnet på dømte. På den front adskiller medier sig fra den strøm af information - og misinformation - der flyder på for eksempel Facebook. Juridisk er der ikke nødvendigvis noget i vejen for at fortælle, hvem der har tilstået i en straffesag. Men vores etiske retningslinjer afholder os fra at gøre det per automatik. Sådan er det ikke på Facebook. På de sociale medier bliver etikkens bundgrænse defineret af laveste fællesnævner. Når vi i dag fortæller om Tonny Hedegaards udpegning af gerningsmanden, sker det heller ikke uden etiske overvejelser. Med vores journalistik om hans opslag er vi med til at sætte lys på sagen. Når vi alligevel beskæftiger os med det, skyldes det reaktionerne på offentliggørelsen. Opbakningen i lokalområdet og en tilsyneladende tilgivende attitude gør sagen og tilståelsen interessant i bredere forstand. Og det kommer vi til at skrive mere om.

Annonce