Annonce
Erhverv

Banker lukker kassen i for rejsevaluta

Kai Pfaffenbach/Reuters
Flere banker tager ikke imod udenlandsk valuta, som kunder har i overskud. Danske Bank vil dog gerne veksle.

Det er ikke nødvendigvis nemt at slippe af med de tyrkiske lira eller amerikanske dollar, man har til overs, når man vender hjem efter sommerferien.

Flere danske banker tager nemlig ikke længere imod andre udenlandske valutaer end euro. Det skriver Børsen.

I Jyske Bank kan man indsætte euro i særlige automater, fortæller forretningsdirektør i Jyske Bank Privat Hanne Birgitte Møller. Men har man anden valuta på lommen, må man gå andre steder hen.

- Hvis man kommer hjem med overskydende valuta, er man lidt på den, for vi tager ikke imod andre valutaer end euro. Så må man enten gemme den overskydende valuta til næste gang, eller man kan få dem vekslet ved et vekselbureau, siger hun til Børsen.

De seneste år har Jyske Bank lukket kasserne i sine 95 filialer, og i den forbindelse er der også blevet lukket ned for, at kunderne kan aflevere udenlandsk valuta i banken.

Det er dog muligt at bestille udenlandsk valuta på Jyske Banks hjemmeside.

Hos Alm. Brand Brank tager man som udgangspunkt heller ikke imod anden udenlandsk valuta end euro. Dog er det muligt at aflevere mere eksotiske valutaer i en enkelt filial i Brørup i Sydjylland, der har åbent to gange om ugen.

I Sydbank er det muligt at aflevere udenlandsk valuta i de 10 af bankens 62 filialer, der stadig har kassebetjening. Og hos Nordea er der åbent for anden valuta end euro i ni af bankens filialer.

Endelig er der i Danske Bank stadig håb for dem, der ikke har fået brugt alle mønter og sedler på ferien. Således kan overskydende valuta veksles i de 48 afdelinger, der har kassefunktion, oplyser banken i en mail til Børsen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Kom efter dem. Hårdt

Bedst som man troede, at man havde set det meste, så dukker der endnu en sag op om misbrug af offentlige midler. Denne gang i Forsvaret, hvor anklagemyndigheden mener at kunne bevise, at civile erhvervsdrivende har kunnet bestikke sig til lukrative vedligeholdelseskontrakter betalt af skatteyderne. Sagen - sammen med andre lignende sager - sætter desværre et stort spørgsmålstegn ved, hvor godt det offentlige egentlig har styr på de penge, som borgerne har betroet dem. I Socialstyrelsen kunne Britta Nielsen gennem mange år berige sig selv - og det har udvalgte medarbejdere i Forsvarets Ejendomsstyrelse sandsynligvis også kunnet. To medarbejdere i Forsvaret er allerede tiltalt i en sag, der ligger tre år tilbage. Og yderligere sigtelser kan være på vej i en ny sag, der begyndte med, at en økonomimedarbejder ved et installationsfirma i Holstebro råbte vagt i gevær over for Rigsrevisionen. Midt det mørke og rod som er ved at blive afdækket, kan den tidligere økonomimedarbejder holde hovedet og fanen højt. Det er sandsynligvis takket være ham, at sagerne kommer frem i lyset, så det forhåbentligt bliver muligt også at stille de ansvarlige til ansvar. Desværre ryster sådanne sager ikke bare den enkelte afdeling, hvor svindlen er begået. Den rammer i det her tilfælde hele Forsvaret og alle de mennesker, der er ansat. Det er naturligvis bunduretfærdigt - men mistanken om urent spil er svær at viske bort igen, og derfor er der også kun en løsning, og det er at komme juridisk efter de ansvarlige - og komme efter dem hårdt. Vores samfundsmodel bygger på en høj grad af tillid. Både til hinanden men også til de myndigheder, der forvalter en af verdens højeste skatteprocenter. Forsvinder tilliden, så bliver det både vanskeligere at være borger og myndighed. Heldigvis var det moralske kompas rigtigt indstillet hos den unge mand, der gik til Rigsrevisionen og politiet med sin bekymring. Det kan alle, der læser bare lidt i Rigsrevisionens beretning om sagen, konstatere ved selvsyn.

Annonce