Holstebro

Bankdirektør siger op og bliver hotelmanager i Østrig

Peter Bækkelund Rasmussen har sagt sit job op som konceptdirektør i Vestjysk Bank. Foto: LVR

Peter Bækkelund Rasmussen har sagt sit job op som konceptdirektør i Vestjysk Bank. Sammen med sin kone skal han fra midten af december til slutningen af marts drive skihotel i Østrig. Den tidligere bankdirektør glæder sig til at leve sin drøm ud efter 31 år i bankverdenen.

Holstebro: - Vi glæder os helt vildt til at leve drømmen ud.

Sådan siger Peter Bækkelund Rasmussen. Og nej, der er ikke tale om en ung mand, der er på vej ud på en jordomrejse med en flok kammerater.

Peter Bækkelund Rasmussen er 51 år, og han har taget sit eget og familiens liv op til revision. I 31 år har han været i bankverdenen. Indtil 1. september var han ansat i en nøglefunktion som konceptdirektør i Vestjysk Bank, hvor han var leder af en afdeling med 19 medarbejdere.

- Jeg har været igennem overvejelserne i længere tid, så det er ikke en pludselig indskydelse. Jeg har valgt at sige mit job op i Vestjysk Bank. Det er helt og holdent mit eget valg. Det er ingen hemmelighed, at banken har været igennem nogle ændringer, så tidspunktet var på mange måder det rigtige. Jeg trængte til luftforandringer efter 31 år i banksektoren, siger Peter Bækkelund Rasmussen, der ikke kan løbe fra sin fynsk dialekt.

I mere end ti år har familien boet i Holstebro. Huset på Liden Kirstens Allé er solgt, og de to børn er blevet så gamle, at de er flyttet hjemmefra. Sønnen Tobias er ansat ved forsvaret, mens datteren Thea bor i Herning og er grafisk designer ved Hübsch.

- Det hele passer rigtig godt lige nu, så hvis vi ikke skulle tage springet nu, ved jeg ikke, hvornår det skulle være, siger Peter Bækkelund Rasmussen, der er kendt for andet end sit virke i banken.

I mange år har han været speaker ved TTH Holstebros ligakampe. Hans evner til at speake er også brugt i forbindelse med store motionsarrangementer og musikfestivaler. Senest havde han mikrofonen i hånden ved Motorvejsløbet for en uge siden.

Hårdt arbejde i Østrig

Og så tilbage til drømmen...og det store spring og overvejelserne om et skifte i karrieren.

Fra midten af december skal han og Pia bestyre et hotel i Østrig i skisæsonen. Pia Rasmussen arbejder som selvstændig coach.

- Vi skal være hotelmangagers for Skinetworks på Hotel Rothirsch i Allendorf - tæt ved Wagrain i Østrig. Vi glæder os helt vildt til at arbejde med en flok friske og engagerede unge mennesker, der sammen med os vil gøre en kæmpe indsats for at sikre, at vores gæster får en uforglemmelig skiferie. Vi er klar over, at det bliver hårdt arbejde i hele perioden. Sideløbende vil jeg bruge tiden på at overveje retningen for mit fremtidige arbejdsliv, siger han.

Det er ingen tilfældighed, at det handler om ski for familien Rasmussen

- Vi elsker begge at stå på ski og bruge en masse energi på at være aktive, siger den kommende hotelmanager, der efter salget af huset er flyttet ud i sommerhuset i Ferring.

Han vil ikke udelukke noget, når han skal finde et nyt job efter hjemkomsten fra skioplevelsen i Østrig.

- Jeg har en masse energi, og jeg brænder for at motivere og lede andre. Det vil jeg gerne fortsætte med. Det gælder for os begge to, siger Peter Bækkelund Rasmussen, der bruger en del tid på at forberede sig til sit næste maratonløb. Det foregår i Frankfurt i slutningen af oktober.

Hans bedste tid på den klassiske distance er lige under tre timer.

Annonce
Forsiden netop nu
Sport

Mathiesen slutter som treer i Madrid

Søndag ifølge

Søndag ifølge chefredaktøren: Jeg får nok aldrig den sofa

Jeg har fundet ud af, at der findes sofaer, som har en sektion, der kan ændres og lægges ned ved tryk på en knap. Sådan en klap-ud-sag, der giver en perfekt og yderst egoistisk position til afslapning foran et afsnit af den foretrukne tv-serie. Eller til en lur. Det er lidt i familie med hæve-sænke-borde og elevationssenge. Fuld fokus på komforten. Fordi teknologien tillader det. Og fordi vi gerne vil indrette os bekvemt. Sådan en sofa skal jeg da have. Skal jeg ikke? Det spørgsmål vender vi tilbage til. Denne søndag har vi fokus på boligmarkedet i Nordvestjylland. Blandt andet fordi teknologien har givet os muligheden for at bringe informationer om markedet - og fordi vi har bestemt at gøre det til en fast del af vores søndagsudgivelse. Men mest fordi boligområdet har stor interesse hos læserne. Boligområdet er fyldt med historier. Der er de helt nære og menneskelige, hvor vi interesserer os for, hvem der er flyttet ind i huset lidt længere nede ad gaden. Der er inspirationen til, hvordan man kan indrette sit hjem. Og der er hele spørgsmålet om konjunkturer, rentesatser, låneomlægning og liggetider. Og for mig altså også spørgsmålet om den ene eller den anden sofa. Boligmarkedet er som et termometer, der konstant måler et lokalområdes temperatur og viser, om helbredet er i orden. Hvis markedet lider, og det er svært at sælge en ejendom, er det et åbenlyst tegn på problemer. Og er priserne i hidsig himmelfart, har det helt sikkert også konsekvenser for lokalområdet. Positive som negative. Vi beskæftiger os med lokaljournalistik, fordi det nære er og bliver det mest vedkommende. Og det bliver ikke mere nært end vores hjem. Et godt og trygt hjem - og måske endda gode naboer - er fundamentet i de flestes tilværelse. Og beslutningen om at skifte hjemmet ud er en af de største, vi træffer i vores liv. Ikke mindst, hvis man bevæger sig ind på ejendomsmarkedet, hvor valget af et hjem også bliver en stor, økonomisk beslutning. Her i området har priserne udviklet sig både positivt og negativt, siden finanskrisen viste os alle sammen, at også fast ejendom kan blive mindre værd med tiden. Nogle steder er priserne steget ret markant, mens det i yderområderne ligefrem går nedad. Nogle steder så alvorligt, at kun få tør købe hus der, og slet ingen tør låne penge ud til det. Jeg købte mit første hus for ti år siden. Det ligger i Ulfborg. I mit kvarter er vi ikke just begunstiget af stigende friværdier. Til gengæld kan vi glæde os over at bo billigt. Og vigtigere endnu - vi kan glæde os over at bo tæt på noget af Danmarks mest tillokkende natur og i et fredeligt lokalsamfund. Og sådan er det jo, når man vælger, hvor man skal bo. Man må prioritere. Det afhænger selvfølgelig af de økonomiske muligheder, men også af præferencer. Hvad vægter vi højest? Lige nu er trenden på landsplan, at vi vægter storbyer højere end noget andet. Måske fordi vi gerne vil være med på vognen, når priserne drøner opad og friværdien giver næring til store drømme. Men nok endnu mere fordi vi er bange for det modsatte: At ende med et usælgeligt hus i den forkerte del af landet - eller byen. Jeg har svært ved at forstå dem, der gerne vil bo i København eller Aarhus. Men de har helt sikkert også svært ved at forstå mig. I disse dage flyder mit hus med flyttekasser. Min kæreste, Camilla, er nemlig lige flyttet ind. Som tilflytter fra Aarhus ovenikøbet. Og jeg er sikker på, at hun ligesom jeg lige så godt kan vænne sig til at svare på spørgsmålet: Hvorfor i alverden bor du i Ulfborg? Mit svar er komfort. Det er bekvemt, og det er rart. Ligesom den dér sofa med de smarte funktioner. Men det svar får Camilla svært ved at gøre til sit. For i den eviggyldige parforholds-diskussion om hjemmets indretning har hun valgt en anden side: Hun er til æstetik frem for komfort. Og derfor har min nye sofa dystre udsigter.

Annonce