Annonce
Holstebro

Banedanmark: Det er en stor lettelse, at ingen kom noget til trods den alvorlige situation

Det er her på Lemvigvej, at et tog kørte over med fuld fart - uden at bommene var nede, uden at der var hverken lys eller lyd til at advare trafikanterne. Foto: Lund
Banedanmark har sat gang i en grundig undersøgelse af, hvorfor et tog ikke overholdt de sikkerhedsregler, der gælder, når bommene ikke går ned.

Holstebro: Hvis et tog nærmer sig en overskæring, hvor bommene ved en fejl ikke er gået ned, vil uordenssignalet lyse og dermed advare lokomotivføreren om, at overkørslen ikke er sikret.

Ifølge Banedanmarks eget sikkerhedsreglement skal lokomotivføreren standse toget og selv "forsøge at igangsætte anlægget ved manuel betjening fra betjeningskassen ved overkørslen". Herefter skal han "forsigtigt føre toget over overkørslen under afgivelse af lydsignal, indtil forreste førerrum har passeret overkørslen."

Det skete bare ikke, da bommene på Lemvigvej torsdag eftermiddag var ude at drift. Her kørte et tog igennem med fuld fart og uden at tude i hornet, som det foreskrives, har flere vidner oplyst til Dagbladet. Den farlige episode fik naboer til at alarmere politiet.

- Jeg forstår i den grad borgernes bekymring, når bommene ved overkørslen ikke fungerede, som de skal. Det var klogt og det eneste rigtige at kontakte politiet i den situation. Vi er på stedet og arbejder på hurtigst muligt at få bommene til at fungere igen. Herefter følger en grundig undersøgelse af, hvad der var årsagen til, at bommene ikke virkede i dag, og hvorfor et tog kørte igennem uden at overholde de sikkerhedsregler, der gælder, når bommene ikke går ned. Det er trods alt en stor lettelse at ingen kom noget til trods den alvorlige situation, siger Niels Hansen, sektionschef, kvalitet og sikkerhed, Banedanmark.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Gavekort mod misbrug

Det kan godt være, at det virker. Men moralsk er det en glidebane, når man vil til at forære unge misbrugere gavekort for at følge deres misbrugsbehandling. Det er de tre nordvestjyske kommuner, der nu gerne vil have lov til at bruge metoden, hvor man belønner misbrugerne med et gavekort på 200 kroner, efter hver anden ambulante samtale, når de følger behandlingen. Metoden er brugt i andre kommuner, hvor erfaringerne viser, at cirka halvdelen slipper helt ud af misbruget, og det er mere effektivt end andre metoder til afrusning. Det er muligvis rigtigt. Men at samfundet skal til at belønne mennesker økonomisk for at deltage i en behandling, som skatteborgerne i forvejen har betalt dyrt for, og som er til misbrugernes eget bedste, er vanskeligt at forstå. Tænk på hvilket ramaskrig det ville give, hvis landets folkeskoler belønnede eleverne økonomisk for at motivere dem til bedre karakterer? Eller hvis man gav kriminelle penge for at stoppe med at være kriminelle? Også selv om det virkede. Ifølge Center for Rusmiddel og Forebyggelse i Holstebro, som også dækker Struer og Lemvig Kommuner, er der 105 unge misbrugere mellem 15 og 25 år i de tre kommuner. Halvdelen vil kunne have gavn af at deltage i forløbet, vurderer Center for Rusmiddel og Forebyggelse. Det er naturligvis 105 misbrugere for meget, og mange af de 105 har helt sikkert brug for en hjælpende hånd til at droppe misbruget, hvad de heldigvis også kan få. Men man må holde fast i, at der ikke er nogen, der har tvunget de unge mennesker ud i deres misbrug, hvor ulykkeligt og ødelæggende det nu engang er. Læg dertil, at det er grundlæggende forkert at belønne folk for at have dårlige vaner med andre folks skattekroner. Hvad bliver det næste? Skal vi som samfund belønne folk økonomisk for at tabe sig og drikke mindre? Det må på alle parametre være belønning i sig selv, at man kan få et liv uden et misbrug af stoffer, alkohol, spil eller rygning for den sags skyld. Det skal man ikke have betaling for.

Erhverv

Bankchef skifter til byggefirma

Annonce