Annonce
Debat

Bad. Vil have nøgenhed på dagsordenen

18 årige Sarah Sand Nielsen stiller op til kommunalvalget for venstre

Debat: Jeg færdiggjorde denne sommer mine tre år på Holstebro Gymnasium og udover nogle travle uger med eksamen i hovedet, så husker jeg tydeligt en af de sidste ting, jeg sammen med min idrætslærer forsøgte at ændre- nemlig at få mine klassekammerater til at gå i bad efter idræt.

Vores forsøg herpå, hørte måske til de lidt mindre aktivistiske og bestod helt enkelt bare i at hænge nogle artikler op med budskabet om at alle kroppe er forskellige og at de alle burde gå i bad efter sport.

Jeg kan mærke det nager mig, at der efter sommerferien formentlig starter en årgang, ligesom vores og ligesom de før os; hvor de der går i bad kan tælles på en hånd.

Men hvorfor er det nu så stort et problem? Og hvorfor nager det mig så meget, at mine medelever ikke følte sig komfortable nok i deres egen krop til at gå i fælles bad?

Jo det gør det nu engang fordi det blot er et symptom på noget meget større: Nemlig at jeg er vokset op i en generation af usikre unge, som ikke hviler i deres egen krop og som tror at "thight gaps" er naturlige. De er aldrig blevet udsat for den almindelige krop og de er opdraget af en generation af forældre, som også selv gemmer sig bag et håndklæde i svømmehallen og som aldrig har slået et slag for naturligheden.

Jeg vil desuden affeje argumentet om at det skulle være badefaciliteterne, som er problemet, i hvert fald på Holstebro Gymnasium, hvor badefaciliteterne er ny renoverede og ganske fine.

Jeg synes, at vi skylder den unge generation at sætte nøgenhed på dagsordenen, og altså ikke den slags nøgenhed som vi ser i reklamer og på Instagram - men den slags nøgenhed man engang kunne finde i diverse omklædningsrum i svømmehaller og fitnesscentre.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Gavekort mod misbrug

Det kan godt være, at det virker. Men moralsk er det en glidebane, når man vil til at forære unge misbrugere gavekort for at følge deres misbrugsbehandling. Det er de tre nordvestjyske kommuner, der nu gerne vil have lov til at bruge metoden, hvor man belønner misbrugerne med et gavekort på 200 kroner, efter hver anden ambulante samtale, når de følger behandlingen. Metoden er brugt i andre kommuner, hvor erfaringerne viser, at cirka halvdelen slipper helt ud af misbruget, og det er mere effektivt end andre metoder til afrusning. Det er muligvis rigtigt. Men at samfundet skal til at belønne mennesker økonomisk for at deltage i en behandling, som skatteborgerne i forvejen har betalt dyrt for, og som er til misbrugernes eget bedste, er vanskeligt at forstå. Tænk på hvilket ramaskrig det ville give, hvis landets folkeskoler belønnede eleverne økonomisk for at motivere dem til bedre karakterer? Eller hvis man gav kriminelle penge for at stoppe med at være kriminelle? Også selv om det virkede. Ifølge Center for Rusmiddel og Forebyggelse i Holstebro, som også dækker Struer og Lemvig Kommuner, er der 105 unge misbrugere mellem 15 og 25 år i de tre kommuner. Halvdelen vil kunne have gavn af at deltage i forløbet, vurderer Center for Rusmiddel og Forebyggelse. Det er naturligvis 105 misbrugere for meget, og mange af de 105 har helt sikkert brug for en hjælpende hånd til at droppe misbruget, hvad de heldigvis også kan få. Men man må holde fast i, at der ikke er nogen, der har tvunget de unge mennesker ud i deres misbrug, hvor ulykkeligt og ødelæggende det nu engang er. Læg dertil, at det er grundlæggende forkert at belønne folk for at have dårlige vaner med andre folks skattekroner. Hvad bliver det næste? Skal vi som samfund belønne folk økonomisk for at tabe sig og drikke mindre? Det må på alle parametre være belønning i sig selv, at man kan få et liv uden et misbrug af stoffer, alkohol, spil eller rygning for den sags skyld. Det skal man ikke have betaling for.

Annonce