Annonce
Debat

Bad. Vil have nøgenhed på dagsordenen

18 årige Sarah Sand Nielsen stiller op til kommunalvalget for venstre

Debat: Jeg færdiggjorde denne sommer mine tre år på Holstebro Gymnasium og udover nogle travle uger med eksamen i hovedet, så husker jeg tydeligt en af de sidste ting, jeg sammen med min idrætslærer forsøgte at ændre- nemlig at få mine klassekammerater til at gå i bad efter idræt.

Vores forsøg herpå, hørte måske til de lidt mindre aktivistiske og bestod helt enkelt bare i at hænge nogle artikler op med budskabet om at alle kroppe er forskellige og at de alle burde gå i bad efter sport.

Jeg kan mærke det nager mig, at der efter sommerferien formentlig starter en årgang, ligesom vores og ligesom de før os; hvor de der går i bad kan tælles på en hånd.

Men hvorfor er det nu så stort et problem? Og hvorfor nager det mig så meget, at mine medelever ikke følte sig komfortable nok i deres egen krop til at gå i fælles bad?

Jo det gør det nu engang fordi det blot er et symptom på noget meget større: Nemlig at jeg er vokset op i en generation af usikre unge, som ikke hviler i deres egen krop og som tror at "thight gaps" er naturlige. De er aldrig blevet udsat for den almindelige krop og de er opdraget af en generation af forældre, som også selv gemmer sig bag et håndklæde i svømmehallen og som aldrig har slået et slag for naturligheden.

Jeg vil desuden affeje argumentet om at det skulle være badefaciliteterne, som er problemet, i hvert fald på Holstebro Gymnasium, hvor badefaciliteterne er ny renoverede og ganske fine.

Jeg synes, at vi skylder den unge generation at sætte nøgenhed på dagsordenen, og altså ikke den slags nøgenhed som vi ser i reklamer og på Instagram - men den slags nøgenhed man engang kunne finde i diverse omklædningsrum i svømmehaller og fitnesscentre.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

80-årig død efter cigaret-ulykke

Leder For abonnenter

Selv om det er langt væk, kan vi ikke lukke øjnene

Mandag demonstrerede omkring 150 mennesker i midten af Holstebro mod den tyrkiske invasion af de kurdiske områder i grænselandet mellem Tyrkiet og Syrien. Deltagerne var primært herboende kurdere, som protesterer for at skabe opmærksomhed om de tyrkiske overgreb mod civile kurdere i Syrien, efter amerikanerne har trukket deres styrker ud af landet. Men hvad nytter det at protestere i en provinsby, som ligger omkring 3000 kilometer nordvest for begivenhederne - og hvis borgere mentalt måske endda er endnu længere væk fra krigshandlingerne? Ingenting, vil mange sikkert mene, men alligevel er det let at forstå dem, der i går gik på gaden. For hvad skulle de ellers gøre? Vores område består ligesom resten af verden af folk med vidt forskellige baggrunde. Både kulturelt, religiøst og geografisk. Og for kurdere her i området er invasionen og kampene præcis lige så skræmmende og beskæmmende at se på, som de er for kurdere i Tyrkiet og Mellemøsten. Og for alle andre, i øvrigt, så selvfølgelig kan det også afføde en reaktion i Holstebro. Om det flytter noget i det internationale magtspil er en helt anden sag. Men det er næppe heller meningen med demonstrationen i sig selv. Det handler først og fremmest om at vise sympati - dernæst om få opmærksomhed på sagen. For gennemsnitsdanskeren kan den tyrkiske invasion lige nu virke som en parentes eller blot endnu et sørgeligt kapitel i både Syrien-krigen og kurdernes snart 100 år lange kamp for anerkendelse. Men den kan ret hurtigt få stor og håndgribelig konsekvens for os alle. Den tyrkiske præsident sidder nemlig lige nu med en trumf på hånden i form af de massive flygtningestrømme fra krigshandlingerne i Syrien. Truslen om, at millioner af flygtninge kan sættes i bevægelse mod nord og EU kunne nok få en enkelt vestlig politiker til at overse noget, der foregår langt væk. Og i det lys forstår man udmærket kurdernes trang til at råbe op i selv de mest fredelige provinsbyer.

Annonce