Annonce
Erhverv

Babyboom på vej: Private vil åbne flere daginstitutioner

De økonomisk pressede kommuner skal i de kommende år forholde sig til et vældigt babyboom med tusindvis af børn, der skal have adgang til daginstitutionspladser. Arkivfoto: Johan Gadegaard
Med udsigt til 66.000 flere børn frem mod 2030 bliver der et massivt behov for nye institutionspladser. Hvis ikke kommunerne kan følge med, står private virksomheder klar, lyder det fra DI

Daginstitutioner: Masser af små danske samfundsborgere er på vej i de kommende ti år, og det sætter kommunerne under pres.

Frem mod 2030 er der udsigt til 18 procent flere børn - svarende til 66.000 nye små mennesker - der har brug for pladser i daginstitutioner, men kan de pressede kommuner følge med?

Det spørgsmål rejser Dansk Industri (DI) i en ny analyse, der har regnet sig frem til tallene ud fra Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivninger.

- Vi står på tærsklen til et babyboom i Danmark, som betyder, at vi skal etablere rigtigt mange daginstitutioner. I nogle kommuner er det over 30 procent flere pladser, der er brug for frem mod 2030, siger Jakob Scharff, branchedirektør i DI.

Hos DI tror man ikke på, at kommunerne, der i forvejen knokler for at fastholde det nuværende velfærdsniveau, vil have råd og kapacitet til at bygge børnehaver, vuggestuer og integrerede institutioner på egen hånd.

- Kommunerne har en klar interesse i at få andre end bare den kommunale kasse til at stå for den meget store samfundsopgave, som det er at få bygget utroligt mange flere daginstitutioner frem mod 2030, siger Jakob Scharff.

Han mener, at private virksomheder vil stå på spring for at tilbyde at bygge og drive disse institutioner, hvis kommunerne gør det mere attraktivt at byde ind. Det kræver især, at visse kommuner ændrer beregningerne af det tilskud, som private institutioner kan få.

Annonce
Ifølge DI's branchedirektør Jakob Scharff står flere virksomheder på spring til at hjælpe kommunerne med at drive daginstitutioner, hvis økonomien bliver mere attraktiv. PR-foto

Hønen og ægget

Men er der overhovedet virksomheder, der kan løfte opgaven med at drive flere institutioner i flere kommuner?

- Det er en diskussion om hønen og ægget. Men der er virksomheder, der står klar og meget gerne vil tale med kommunerne om, hvordan vi får etableret flere daginstitutioner. Den kommunale økonomi er presset, og vi tilbyder en god vej, hvor man ikke skal have penge op af lommen for at bygge daginstitutioner. Det ser vi som en stor håndsrækning til kommunerne, siger Jakob Scharff.

I dag er blot 14 procent af de 3.881 daginstitutioner i Danmark privatdrevet, og i flere kommuner findes der ikke et eneste privat tilbud til forældre, der har svært ved at få plads i en kommunal institution.

- Både i Norge og Sverige fungerer det, og vi kan se, at det stille og roligt får fodfæste i Danmark. Men det babyboom, vi står over for, kalder på at gøre noget mere systematisk, siger Jakob Scharff.

Lange ventelister

En af de få aktører i Danmark, der driver flere private daginstitutioner, er firmaet Trygge Institutioner i København. Firmaet blev startet i 2011 af to pædagoger, der ikke var tilfredse med det kommunale pasningstilbud, og siden er virksomheden vokset og omfatter fem institutioner i hovedstadsområdet.

- Vi kan se, at der er en meget stor efterspørgsel efter vores tilbud, så under de rette omstændigheder kunne vi skabe institutioner til langt flere, end vi gør i dag. Uden at det skal lyde for maskinelt, har vi et koncept og en tilgang, som vi kan kopiere til nye steder. På den måde kan vi i princippet godt have 20 institutioner, siger bestyrelsesformand Tue Roth, Trygge Institutioner.

I de fem institutioner passes i dag lidt over 300 børn, og der er over 1500 på venteliste. Hver måned kommer der omkring 70 nye børn på ventelisten, så Tue Roth ser en klar efterspørgsel efter de private tilbud.

Dansk værdikamp

Ligesom DI peger Tue Roth fra Trygge Institutioner på, at en udbredelse af private institutioner kræver bedre økonomiske vilkår. I dag har kommunerne selv stor indflydelse på, hvordan tilskuddet til private daginstitutioner beregnes, og det har hidtil gjort det umuligt for Trygge Institutioner at rykke ud af hovedstaden.

- I Odense Kommune har vi en tidligere institution på hånden og kunne være i gang til 1. januar, men jeg har regnet på det flere gange. Vi kan ikke skabe en kvalitet, som vi kan stå inde for på grund af tilskuddene i Odense Kommune, og det er jo drønærgerligt, siger Tue Roth.

Han vurderer selv, at der kan være ideologiske grunde, der afholder kommunerne fra at samarbejde med de private virksomheder.

- I Danmark er der en værdikamp med mange, der gerne vil have alternative tilbud i form af private institutioner, men der er også mange, der kæmper imod, konstaterer Tue Roth.

Avisen Danmark har forgæves forsøgt at indhente kommentarer fra KL-formand Jacob Bundsgaard (A) og Thomas Gyldal Petersen (A), formand for Børne- og Undervisningsudvalget i KL.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det kan ikke blive 100 procent

Flere ældre overlever ikke det uheld, at de taber en cigaret, og så går der ild i tøjet eller sengen, og det får fatale konsekvenser i form af dødsfald. Senest skete det i denne uge i Holstebro i en plejebolig. Det får debatten til at køre på, om man skal forbyde denne rygning, så man undgår disse uheld. Selv en snarrådig indsats fra plejepersonalet var ikke nok til at forhindre dødsulykken i Holstebro. Der er sket mange begrænsninger af rygning de sidste år, og det er sket af hensyntagen til andre, der ikke skal udsættes for passiv rygning. Derfor er rygning forbudt flere og flere steder i det offentlige rum, og den udvikling stopper sandsynligvis ikke. Det vil sikkert ikke vare længe, før eget hjem er eneste sted, man må ryge. Det er dog fortsat op til ens eget ansvar, om man vil ødelægge sit eget helbred med rygningen, og det vil også være noget af en tærskel at overskride, da det så må følges op af, vi heller ikke må spise flødeskumskager og flæskesvær - endsige drikke alkohol. Alt sammen noget, der ikke er godt for helbredet - i hvert tilfælde i større mængder. Derfor er det ikke muligt at skride ind over for den ældres ret til selv at bestemme, at han/hun vil ryge i eget hjem. En plejebolig er eget hjem. På fællesarealerne må der naturligvis ikke ryges af hensyn til ansatte og andre beboere. Der er dog den diskussion i emnet, at en plejebolig også er arbejdsplads for en række ansatte, som nødvendigvis må komme der for at pleje beboeren. Her kan man så sige, at der ikke må ryges, mens de ansatte er der, og der skal luftes ud. Men når beboeren sidder alene, så er det svært med et forbud, da det vil være et opgør med den ældres selvbestemmelsesret. Så det er en vanskelig diskussion, fordi vi jo skal passe på, at beboeren ikke sætter ild til sig selv og kan forårsage, at branden også breder sig til at gå ud over andre. Det er ikke altid, rygeforklæder med mere er nok. Vi kan se, at alarmer heller ikke altid er det. Men man kan ikke gøre andet, end at disse sikkerhedsmæssige ting er 100 procent i orden, så man mindsker risikoen. Men den ældres selvbestemmelsesret gør, at det aldrig kan blive 100 procent sikkert, og det er så den risiko, den ældre har lov til selv at vælge ved at ryge.

Lemvig For abonnenter

Ældrerådet utilfreds med overflytning af plejehjemspladser fra Nørre Nissum til Harboøre.: - Det er helt uacceptabelt

Annonce