Annonce
Erhverv

B&O skifter direktør efter et hårdt 2019

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
B&O erstatter administrerende direktør Henrik Clausen med svenskeren Kristian Teär.

Bang & Olufsen siger farvel til administrerende direktør Henrik Clausen, der har været i spidsen for selskabet siden 2016.

Han bliver erstattet af svenskeren Kristian Teär. Det oplyser B&O i en meddelelse.

Bestyrelsesformand Ole Andersen siger, at det var Henrik Clausens eget ønske at stoppe, og at han første gang hørte om ønsket for et halvt år siden.

Direktørskiftet kommer efter en økonomisk svær periode for B&O. Selskabet har flere gange måttet nedjustere forventningerne. Det seneste år er aktien faldet med 74 procent.

I det seneste fulde regnskabsår måtte B&O se salget falde, mens overskuddet dykkede med 77 procent til 19 millioner kroner.

Det nye regnskabsår er begyndt værre, da selskabet i første kvartal fik et minus på 106 millioner kroner.

Kristian Teär kommer fra en direktørstilling hos Logitech, der blandt andet er kendt for mus til computere.

Derudover har han tidligere været hos en stribe andre selskaber inden for teknologi - herunder BlackBerry, Sony og Ericsson.

- Kristian har en rigtig stærk baggrund fra ledende, internationale forbrugervirksomheder.

- Han er en stærk leder og har global erfaring. Han har boet i syv lande og har før prøvet at lave transformationer - eller turnarounds - som vi igennem mange år har været i gang med, siger Ole Andersen.

Ifølge Per Hansen, der er investeringsøkonom hos børsmægleren Nordnet, har Henrik Clausen haft en meget svær opgave at løse, som den nye direktør også skal slås med.

- Når man kigger på en virksomhed som B&O, så er udfordringen, at selskabet ikke tjener nok til, at der kan lægges nok til side til at investere i nye produkter. Den ro er der aldrig. Der er altid stress, siger Per Hansen.

- B&O skal hele tiden bevæge sig på et marked, hvor de ikke bare kan lukrere på deres gode design og gode lyd.

- Konkurrenterne er kommet tættere på med stærke produkter, og forbrugerne er blevet mere krævende, siger Per Hansen.

/ritzau/

Annonce
Link til meddelelse fra B&O på Nasdaqs hjemmeside
Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Så mangler jeg bare en vaccine mod tømmermænd og almindelig snue

Jeg blev vaccineret tidligere på året. Det skete i forbindelse med en rejse til varmere himmelstrøg, hvor eksotiske sygdomme truer med at snige sig med hjem som en særdeles uønsket souvenir. Bortset fra det, kan jeg ikke huske, hvornår jeg sidst er blevet udsat for medicinalindustriens forebyggende sprøjte. Mon ikke det var en stivkrampevaccination, engang jeg havde dummet mig i rollen som handyman. I den mellemliggende periode er jeg mange gange blevet tilbudt et skud forebyggelse - ovenikøbet helt uden beregning. Men jeg har indtil nu sagt nej tak. Ikke af ideologiske årsager. Tværtimod. Jeg er stor tilhænger af den moderne medicins muligheder. Hatten af for de fantastiske mennesker, som har fundet formelen på at begrænse eller ligefrem udrydde stribevis af ækle sygdomme. Jeg lægger gerne overarm til en kanyle, hvis en person i hvid kittel fortæller mig, at det er fornuftigt at gøre. Stort set uden forbehold. På den front har jeg fuld tillid til vores sundhedssystem. Nu står influenzasæsonen for døren, og mange overvejer sikkert i disse dage, om de skal forbi lægen eller apoteket og have et stik. Sundhedsstyrelsen anbefaler personer over 65 år og kronisk syge at blive vaccineret. Af samme årsag er vaccinen gratis for disse grupper. Selv om jeg ikke tilhører nogen af grupperne, kan jeg også vælge at lade mig vaccinere uden at måtte til lommerne. Ligesom så mange andre erhvervsaktive har jeg en arbejdsgiver, som gerne betaler regningen for vaccinen i håb om at kunne begrænse vinterens sygefravær. Det fører hvert år til diskussioner om det rimelige eller fornuftige i at vaccinere sunde og raske mennesker. De mest troværdige tal, jeg har kunnet fremskaffe, viser, at man skal vaccinere 70 sunde mennesker for at blot en enkelt slipper for en omgang influenza. Omskrevet betyder det, at hvis jeg bliver vaccineret hvert år, slipper jeg nok igennem livet med en enkelt omgang influenza mindre, end jeg ellers ville have fået. Risikoen for at blive smittet er i sig selv begrænset - og sandsynligheden for at vaccinen beskytter mod netop det virus, der nu kommer i omløb her hos os, er endnu mindre. Den statistik er måske med til at afholde mange fra at lade sig vaccinere. Også i gruppen af ældre og kronisk syge. Men området er også omgærdet af myter, ammestuesnak og generel forvirring, fordi vaccine ikke er en vandtæt forsikring mod sygdom. Den beskytter delvist og kun mod "noget". Og kan det så betale sig? De senere år er en sporadisk generel modstand mod al vaccine blomstret op. Efter min bedste overbevisning er de forældre, som undlader at lade deres børn vaccinere mod sygdomme, som vi i årevis har kæmpet for at udrydde, historieløse egoister. Hvis jeg er godtroende, når det kommer til at stole på myndighedernes anbefalinger, er anti-vaccine-bevægelsen direkte naiv i den modsatte retning. Det lader dog ikke til, at det er generel skepsis i forhold til vaccine, som holder danskerne fra at lade sig vaccinere mod influenza. I hver fald får flere og flere det lille stik. Både blandt dem, som er i risikogruppen og blandt os, der strengt taget kunne undvære det. Jeg var senest ramt af influenza i 1998. Det er længe siden, men jeg husker tydeligt den ubehagelige omgang. Det var vist ovenikøbet den frygtede superinfluenza - også kendt som mandeinfluenza - jeg var ramt af. Ren elendighed. Minderne om det afgør sagen. Jeg må forbi apoteket og have en sprøjte i november.

Annonce