Annonce
Struer

B&O dropper naturgassen og reducerer CO2-udslippet med 800 tons

B&O betaler en tilslutningsafgift på 1,7 millioner kroner for at blive koblet på fjernvarmen, men opnår så til gengæld en årlig besparelse på 450.000 kroner på varmeregningen. Foto: Struer Energi
Den gamle gasmotor er snart fortid. Den har gjort det godt, men nu er det slut. B&O kobler sig på fjernvarmen.

Struer: B&O skifter naturgassen ud med fjernvarme og sparer på den måde 450.000 kroner om året på varmeregningen. En varmeregning på cirka seks millioner kroner om året.

- Samtidig får vi reduceret udslippet af CO2 i forbindelse med B&Os forbrug af energi til varmeforsyningen med 800 tons om året. Det svarer til en samlet reduktion af B&Os udledning af CO2 med 20 procent, fortæller Jacob Stenled Yde Madsen, som er Facility Manager på B&O i Struer.

- Så skiftet fra naturgas til fjernvarme er på alle måder en fordel for B&O, mener han og fortæller lidt mere om baggrunden for, at det kommer til at ske netop nu.

- Vi har haft stor glæde af vores gasmotor, som har leveret både varme og el til hele virksomheden. Det er kun tre år siden, vi brugte 300.000 kroner på at få den renoveret, og dengang var det en investering, vi havde tjent hjem igen på bare seks måneder, fortæller han.

Annonce

Et skub fra staten

Men regeringen har ændret de mere overordnede rammebetingelser for driften af en gasmotor som den på B&O.

- Vi mistede med udgangen af 2018 et grundbeløb på cirka 430.000 kroner om året, forklarer Jacob Stenled Yde Madsen.

Et tilskud, som B&O har fået fra staten til inustrielle kraftvarmeværker, hvor forsyningen har været baseret på naturgas.

- Så vi gik i gang med at se på, hvad vi kunne finde af alternativer til naturgassen, forklarer han og fortæller, at der var flere muligheder.

Men fjernvarmen var klart den mest attraktive løsning.

- Vi skal investere cirka 2,6 millioner kroner for at få det til at fungere: 1,7 millioner kroner, som skal betales i tilslutningsafgift til Struer Energi og så en lille million kroner mere for at få varmen ledt ud til alle hjørner af fabrikkerne, fortæller han.

Til gengæld får B&O så et energitilskud på 1,2 millioner kroner fra staten for at skifte energikilde fra gas til noget andet.

- Så alt i alt skulle investeringen være hentet hjem på tre år, vurderer Jacob Stenled Yde Madsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Øjenåbner: Håndtryk var så vigtigt

Landet over er kommunerne ved at gennemføre de Grundlovsceremonier, man nu skal, for at udlændinge kan blive danske statsborgere. En del af ceremonien er det meget omtalte håndtryk, som har fyldt rigtigt meget. Ikke mindst det jo synliggør, at nogle gerne vil være danskere, men de alligevel ikke er så meget danske, at de vil give håndtryk til en person af det modsatte køn. Undertegnede har derfor hidtil opfattet denne ceremoni som noget symbol-politik, som vi egentlig godt kunne være foruden, da det kun er med til at tydeliggøre de kulturelle og religiøse forskelle, der også er i vort eget samfund. Det var så derfor noget af en øjenåbner at være med til den første Grundlovceremoni på rådhuset i Lemvig, hvor en ukrainsk statsborger ville være dansker efter 16 år i et land, som han vil bo i resten af sine dage og gerne vil være en rigtig del af. Der blev givet håndtryk. Et fast et af slagsen. Og under den efterfølgende hyggesnak med et glas mellem de officielle deltagere og ukraineren og hans fraskilte hustru, så lagde de to ukrainere megen vægt på, at det var en stor oplevelse for dem at være med til denne ceremoni, og ikke mindst håndtrykket var vigtigt for dem. - Det gør, at vi føler, vi bliver personligt modtaget i Danmark, og vi ikke blot får et stykke upersonligt papir. Det her gør, at vi føler os rigtigt velkomne. Det var så noget helt andet end det skriveri, der hidtil har været om det håndtryk. Det blev altså opfattet som noget rigtigt godt og var et vigtigt symbol. Ikke på forskelle, men på ligeværdighed og en velkomst. Og hvorfor blev den fraskilte hustru så ikke også dansker, selv om hun talte stort set perfekt dansk? Hun havde holdninger til blandt andet de goder, det danske demokrati giver. Hun kunne udtrykke, at demokrati er så naturligt for danskerne, at mange slet ikke opfatter, at det er noget, man skal kæmpe for andre steder i verden - også i hendes hjemland. Ændring af regler har gjort, at da hun var under uddannelse for at være en del af det danske samfund, kunne hun ikke leve op til kravene om fuldtidsarbejde i en ubrudt årrække. Så nu må hun vente i mindst tre år yderligere, før hun kan blive dansker. Regler er somme tider for firkantede.

Holstebro

Unge bakker op om Bronxparty

Annonce