x
Annonce
Holstebro

Børn var med til snoreklipning: Nye multibaner skal give dem flere muligheder

Børn var der mange af til indvielsen, og de kunne ikke nære sig - de skulle lige ned og mærke på græsset på de nye multibaner. Foto: Morten Stricker

Efter flere forsinkelser blev de to nye multibaner mellem Idom-Råsted Skole og Plexus indviet fredag. Det mødte stor begejstring fra børn, frivillige og forældre.

Idom-Råsted: - Idom-Råsted længe leve, råber skoleleder Morten Mikkelsen.

- Hurra! Hurra! Hurra, lyder det fra omkring 160 mennesker, der alle står samlet omkring den ene af de to nye multibaner, som Idom-Råsted Skole fredag kunne indvie.

Banerne har været undervejs siden foråret sidste år og er finansieret af et tilskud fra de grønne vindmøllemidler og hundredvis af frivillige timer.

Egentlig var planen, at banerne skulle have været åbnet inden sommerferien, men på grund af en forsinkelse i levering af redskaber, blev indvielsen udskudt. Som undskyldning for forsinkelsen har leverandørerne til gengæld kompenseret med et borde-bænke sæt.

For Dennis Thiesen, formand Idom-Råsted borgerforening, var denne dag længe ventet.

- Det er rigtig, rigtig godt. De giver både et løft til børnene og også til området som helhed, siger han.

Den holdning deler skoleleder af Idom-Råsted Skole, Morten Mikkelsen.

- De betyder alt i forhold til de udfoldelsesmuligheder, børnene har. Men selve projektet og processen betyder også noget - det er rigtig mange frivillige kræfter, der mødes på tværs om det her, siger han.

Annonce

De betyder alt i forhold til de udfoldelsesmuligheder, som børnene har. Men selve projektet og processen betyder også noget - det er rigtig mange frivillige kræfter, der mødes på tværs om det her

Morten Mikkelsen, skoleleder, Idom-Råsted Skole
De vigtigste i projektet - nemlig børnene - blev kaldt helt op til snoren af skolelederen, inden Bibi Mundbjerg (V) fra Børne- og Familieudvalget klippede den over. Foto: Morten Stricker

Stopper ikke her

Og mulighederne er mange. Indtil videre er der opstillet basketballnet samt fodbold/håndboldnet på de to baner, men skolelederen fortæller, at der er støbt til, at der også kan komme volleyballnet op i fremtiden. De mange nye muligheder skaber også glæde hos forældrene.

- Vi har som forældre kunnet se, at der ikke var de store muligheder for leg tidligere. Men nu er det lige pludselig blevet attraktivt at komme udenfor i frikvartererne, siger Rasmus Valentin Christensen, der er far til Asger i anden klasse.

Banerne er også et hit hos børnene, blandt andet hos Luca Venø på ni år, der mest af alt kommer til at bruge banerne til fodbold.

- Det er godt, siger han, mens han spiser en indvielsespølse.

I sin tale løftede skoleleder Morten Mikkelsen sløret for, hvad det næste projekt i området kan blive - nemlig skolens legeplads.

- Vi vil stå sammen og løfte processen på samme måde, som vi gjorde her - men mere vil jeg ikke sige endnu, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge

Jeg mangler et splitsekunds fred for den virus

Kan du tænke på andet end coranavirus og de spor, som det lige nu sætter i samfundet? Jeg prøver ihærdigt, men mine tanker vender hele tiden tilbage til emnet. Og hvis det ikke er mig selv, der finder det frem, sørger alle påvirkninger udefra for at gøre det. Nyheder og information er selvsagt en kilde til corona-tanker. Det samme gælder telefonsamtaler med venner og familie. Hvad ellers skulle man da tale om? Og selv en god film er i stand til at sende mine tanker i retningen af den virkelighed, jeg gerne vil glemme for en stund. Prøv at tænke over det. Du kender det sikkert også. Når jeg ser folk, der krammer hinanden på tv, tager min hjerne afstand fra det, inden fornuften når at melde sig. "Hov! Det de burde da holde afstand. Det må man da ikke gøre. Er de da rigtig kloge?" Det er bare lige en kort og flygtig tanke forankret i de nye samfundsnormer - og så tilbage til filmens normalverden. Den fiktive normal fra dengang. Dengang - før corona. Jeg er begyndt at finde en rytme i den nye virkelighed. Det er ikke nogen rar rytme, men som dagene går, begynder det her absurde teater at virke som hverdag. Det er blevet almindeligt at holde sig væk fra alt og alle. I den første uges tid nød jeg det korte splitsekund om morgenen, hvor bevidstheden om corona og elendighed ikke fandtes. Det korte glimt af bare at være til, uden at tænke over noget. Altid efterfulgt af den opgivende følelse, når virkeligheden pressede sig på. "Nå, ja - fandens. Verden er gået i stykker." Nu savner jeg det korte glimt af glemsomhed. Jeg har ikke set det nogle dage efterhånden. Jeg tolker det som om, coronasituationen er blevet normalen. Også for underbevidstheden. Det er blevet normalt ikke at have tæt kontakt til andre mennesker. Normalt ikke at kunne gøre, som man plejer. Normalt at være bekymret med god grund. Og hvor er det da skræmmende, hvor hurtigt noget helt forkert bliver normalt. Vi har bevæget os ind i denne virkelighed af flere omgange. Hver gang har vi vænnet os til nye begrænsninger. Og vi accepterer det. Stort set alle sammen. Folkestemningen gør i hvert fald. Det er naturligvis godt, når der nu er behov for netop det. Men det er altså også skræmmende, hvor hurtigt vi kaster enhver skepsis over bord og blot venter på eksperternes næste ordre. Jeg havde besluttet mig for, at denne klumme skulle handle om noget andet end coronaen. I forsøget på at skrive om noget andet, gik det op for mig, hvor ustyrligt svært det er at tvinge hjernen til andre emner. Vi har alle behov for adspredelse. Vi har behov for at tænke på noget rart - eller på slet ingenting. Nogle finder ro ved at samle puslespil, løse krydsord eller spille computer. Andre læser bøger, strikker eller graver i haven. Jeg har endnu ikke fundet frem til noget brugbart i forhold til situationen. Så jeg nøjes med at glæde mig over, at jeg trods alt ikke bor alene. Så var jeg blevet bims. Med sikkerhed. Den mentale hygiejne er udfordret lige nu. Vi har behov for glæde og for at more os. Og uanset hvor skræmmende sygdommens nøgletal, renteniveauet eller udsigterne for fremtiden bliver, skal vi huske det positive. Vi skal more os. Vi skal grine og hygge os på alle de måder, vi kan slippe afsted med at gøre det - uden at komme på kant med myndighedernes anbefalinger, naturligvis. Her på avisen drak vi en kollektiv fyraftensbajer i fredags. Det kan anbefales. Redaktionen sidder lige nu spredt på 21 adresser, så det kollektive bestod i et videomøde. Med hjælp fra vores arbejdscomputere kunne vi for en stund hygge os og skåle med de venner, vi ikke har set noget til de seneste to uger. Det er naturligvis en sølle erstatning for social kontakt, men det var rart alligevel. God søndag - trods alt.

Annonce