Annonce
Indland

Børn ned til ti år går i solarie trods øget kræftrisiko

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Det skader børn mere end voksne at gå i solarie, og en ny undersøgelse viser, at børn ned til ti år tager sol.

Uv-stråler i solarierne er ikke uvante blandt børn og unge. Det viser en undersøgelse, som Kræftens Bekæmpelse og Trygfonden står bag.

I den er 1000 unge i alderen 15-20 år blevet spurgt til deres solarievaner, og hvornår de første gang lagde sig ind under de kunstigt fremstillede uv-stråler.

Undersøgelsen er ifølge organisationerne repræsentativ i forhold til køn, alder og region.

Den viser, at hver tredje i aldersgruppen har prøvet at gå i solarie, og ved første tur i solariekabinen var hver femte af dem mellem 10 og 13 år gammel.

Den tidlige debut bekymrer Peter Dalum, som er projektleder i Kræftens Bekæmpelse og Trygfondens Solkampagne.

- Uv-stråling er farligere, jo yngre man er. Det skyldes, at celledelingen sker hyppigere, når kroppen stadig er under udvikling, siger Peter Dalum.

Han mener, at det er afgørende at få børn og unge ud af solarierne, da modermærkekræft er den kræftform, der hyppigst rammer de 15-34-årige.

Går man i solarie, øges risikoen for at få modermærkekræft med 20 procent. Lægger man sig under uv-strålerne, inden man fylder 35 år, er risikoen forøget med 59 procent.

Selv om andelen af solariebrugere er mindsket det seneste årti, skal der mere drastiske skridt end informationskampagner til for at hjælpe de unge, mener Peter Dalum.

- Sundhedsmæssigt er det helt forkert, at så unge går i solarie, og jeg synes, at det er noget, som vi som samfund skal gøre noget ved.

- Derfor foreslår vi, at vi skal have en 18-års aldersgrænse for at gå i solarie, ligesom man har i næsten alle andre vesteuropæiske lande, siger han.

I undersøgelsen blev de 15-20-årige spurgt til, om de mener, at der bør indføres en aldersgrænse for solarie på 18 år. Det syntes 62 procent.

Danmark er et af de eneste lande i EU, der ikke har eller er ved at indføre en aldersgrænse på området.

Selv om solariebrug er et personligt valg, mener Jette Jul Bruun, der er underdirektør i Trygfonden, at børn og unge ikke i samme grad indser alvoren ved det.

- Børn og unge kan ikke nødvendigvis overskue konsekvenserne af deres handlinger på længere sigt, og derfor er det vigtigt, at der ud over information også er nogle rammer, der sikrer, at de helt unge ikke udsættes for den stærke uv-stråling fra solarier, siger hun i en pressemeddelelse.

Hver år konstateres omkring 2300 tilfælde af modermærkekræft i Danmark. Årligt dør cirka 285 af kræftformen.

/ritzau/

Annonce
Den nævnte undersøgelse på Kræftens Bekæmpelses hjemmeside
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Lyden af image-tab

Mens Struer Kommune forsøger at markedsføre sig som Lydens By, er det lige nu lyden af den ene dårlige historie efter den anden, som rammer byen og ikke mindst dens borgere. I januar var det den tidligere kommunaldirektør Mads Gammelmark, der kom i søgelyset, da det kom frem, at han havde brugt det kommunalt udleverede kreditkort til utal af privathævninger. Op til sidste weekend blev havnechefen så fritaget for tjeneste, da kommunen havde ”mistanke om uretmæssigheder i ansættelsen", som formuleringen lød. Og tirsdag var den gal igen, igen. Nu kom det frem, at flere chefer i kommunen havde brugt deres kommunale kreditkortet til formål, det er mere end vanskeligt at se det kommunale formål med. Hvorfor skal skatteyderne eksempelvis betale for et barbesøg i Vejle? Ret skal være ret, det er ude i småtingsafdelingen, at der er fundet uregelmæssigheder for i den seneste sag, der er kommet i kølvandet på Gammelmark-sagen. Men den er sammen med de andre sager med til at tegne et billede af, at der ikke har været ret meget styr på bilagene i kommunens top. Tidligere borgmester Mads Jakobsen (V) ærgrer sig forståeligt nok over sagerne:"Der sker rigtig mange gode ting i Struer, og det her kommer bare til at skygge for det, og det, synes jeg ikke, Struer fortjener”, siger han gårsdagens avis. Det har Mads Jakobsen ret i. Borgerne fortjener det hvert fald ikke. De har ikke kommunale kreditkort, og de har intet ansvar for den svigtende kontrol. Borgerne kan bare se til, mens deres kommune bliver sat i forbindelse med den ene dårlige sag efter den anden, som involverer personer, der har siddet i betroede offentlige stillinger. Retfærdigt eller ej, så koster sagerne i form af et stort overtræk på kommunens image-konto. Man må for borgerne håbe, at der ikke ligger flere skeletter og venter på at falde ud af de kommunale arkivskabe, og at en ny kommunaldirektør kan være med til at få sat en stopper for problemerne. Der er trods alt en grænse for, hvad man kan holde til at høre på og om - også i Lydens by.

Danmark

Sådan undgår du at få coronavirus: Tag bare til Norditalien, men kram ikke en italiener

Annonce