Annonce
Struer

Børn må lige nu vente et helt år på en psykologisk udredning

Der er lige nu ventetid på op til 12 måneder på en psykologisk udredning hos PPR i Struer. Arkivfoto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Det er ikke tilfredsstillende, lyder det både fra centerchef i Struer Kommune og fra politisk side, og man er da også i fuld gang med at forsøge at løse problemet.

Struer: Politikerne i børne- og uddannelsesudvalget blev onsdag orienteret om, at der aktuelt opleves en øget efterspørgsel fra dagtilbud og skoler i Struer Kommune på psykologisk udredning af børn og unge i PPR.

Det, der også kaldes Pædagogisk Psykologisk Rådgivning.

Efterspørgslen er faktisk lige nu så stor, at ventetiden på en udredning hos PPR er cirka 12 måneder. Det fremgår af dagsordenen til de lokale politikere.

Her bliver der også sat konkrete tal på problemstillingen. I 2018 fik PPR samlet set 58 indstillinger til psykologisk udredning. Til sammenligning har PPR i første halvår af 2019 modtaget 40 indstillinger.

Til det billede skal føjes, at der aktuelt laves cirka 40 udredninger hos PPR i Struer om året, og at tendensen i Struer ifølge forvaltningen afspejler en landsdækkende tendens.

PPR landet over oplever generelt en øget efterspørgsel på udredninger, som det hedder i teksten til politikerne i børne- og uddannelsesudvalget, der onsdag var samlet til møde.

Annonce

Som skoleleder har man ret til at ville have en udredning, men vi går i dialog med dem om, hvornår det vil være det bedste.

Tine Hammer, centerchef i Struer Kommunes børne- og familiecenter

En proces er i gang

I et forsøg på at løse problemet med den lange ventetid har PPR i samarbejde med skoler og dagtilbud i Struer Kommune indledt en proces.

Den har det formål at gøre alle parter mere bevidste om, hvornår der skal laves en pædagogisk psykologisk vurdering, og hvornår der med fordel kan fastholdes et rådgivende forløb.

Den normale fremgangsmåde, når skoler og dagtilbud beder PPR om hjælp til et barn eller en elev, er, at PPR møder op og taler med fagpersonalet.

- Man taler om, hvad det er for udfordringer, de oplever, og nogle gange vil man også kunne komme ud og lave observationer af barnet, forklarer Tine Hammer, der er centerchef i Struer Kommunes børne- og familiecenter.

Efterfølgende bliver det så besluttet, om der skal laves en pædagogisk psykologisk udredning, eller udfordringerne kan løses med mindre foranstaltninger.

- Som skoleleder har man ret til at ville have en udredning, men vi går i dialog med dem om, hvornår det vil være det bedste, siger Tine Hammer.

Ikke godt nok

Det tager altså ikke et år, før PPR reagerer, når de bliver kontaktet angående et barn, der ikke har det godt, hvor det er.

Det er selve vurderingen af, hvad det er for et støttebehov, barnet har, og hvordan det kan imødekommes, der lige nu er op til et års ventetid på.

Og resultatet af den vurdering kan være lige fra mindre foranstaltninger til indstilling til en udredning ved børnepsykiatrisk afdeling, lyder det fra Tine Hammer.

Hverken hun eller medlem af børne- og uddannelsesudvalget for Venstre, Marianne Bredal, mener, at den aktuelle ventetid er tilfredsstillende, men som Tine Hammer siger:

- Jeg tænker også, at der er indstillinger, som kan løses på anden vis end en psykologisk udredning

Parterne er derfor i færd med sammen at finde frem til den bedst mulige udnyttelse af PPRs kompetencer og tilbud, og det er fortsat målet at lægge vægt på den tidligt forebyggende indsats i stedet for den individuelle udredning, som det hedder.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

De æreløse

Det er let at blive forarget. Det er endda berettiget at blive forarget, vred og måske endda også opgivende, når man i gårsdagens avis læser om, hvordan næsten fire ud af ti piger med anden etnisk herkomst oplever negativ social kontrol fra familie, venner og andre i deres omgangskreds. Selv efter flere generationer i Danmark, er der piger og drenge, der ikke selv kan få lov til at vælge deres ægtefælle, som ikke må gå ud med ""danske" venner og fortsæt selv listen af uhyrligheder. Det burde være enhver ung mand eller kvindes ret selv at bestemme, hvem de vil leve deres liv med, hvem de vil gå i seng med eller hvilken uddannelse, de vil have. Men forargelsen og vreden gør bare ingen forskel; Den ændrer ikke på noget. Derfor er det også ros værd, at Integrationsrådet nu går ind kampen mod social kontrol, der stortrives blandt specielt børn og unge af anden etnisk herkomst. Det handler om at give de unge mennesker mulighed for at få hjælp - og give dem mod til at stå op mod omgivelsernes krav om, at skulle leve livet på en speciel måde. Når 37 procent af piger med minoritetsbaggrund mener, at de er udsat for en form for negativ social kontrol i forhold til valg af kæreste og ægtefælle, mens det gælder for 24 procent af drengene, så har vi som samfund et stort problem. Men det er også et problem, der ikke kan løses med flere penge. I sidste ende kræver det, at de unge mennesker selv siger fra overfor tåbelige krav om at gifte sig med den rette, gå med tørklæde, og hvad der ellers kan blive stillet krav om. Det er de unge - uanset etnicitet og religion - der selv må tage kampen. Samfundet skal herefter være klar til at bakke op og samle op. Der er i den grad brug for mønsterbrydere, der viser, at det ikke har en pind med ære at gøre at efterleve familien eller omgivelsernes urimelige krav. Det til gengæld æreløst at tvinge nogen til at gifte sig mod deres vilje, forhindre dem i at gå til fester, sport eller vælge uddannelse - uanset om det er religiøst funderet eller har rod i en tradition, der ikke hører hjemme i Danmark anno 2019.

Annonce