Annonce
Danmark

Børn i Grønland får millionhjælp fra Danmark

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Regeringen vil støtte udsatte børn i Grønland med 80 millioner kroner, oplyser socialminister Astrid Krag.

Alt for mange børn og unge i Grønland misbruges seksuelt.

Andre vokser op i hjem med omsorgssvigt og alkoholmisbrug, uden at myndighederne griber ind.

Derfor vil regeringen afsætte 80 millioner kroner til en forbedret indsats, oplyser social- og indenrigsminister Astrid Krag (S).

- Problemerne i Grønland er alvorlige. Vi hører om børn ned til tre år, der er smittet med kønssygdomme, og at 80 procent af kvinderne i Tasiilaq har været udsat for et overgreb.

- Det siger noget om, hvor stort omfanget er, siger Astrid Krag.

I første omgang nedsætter regeringen og Naalakkersuisut (Grønlands Landstyre) en fælles arbejdsgruppe, der skal komme med anbefalinger til, hvordan børnene bedst hjælpes.

Gruppen, som består af blandt andre repræsentanter fra Social- og Indenrigsministeriet, Justitsministeriet og Departementet for Sociale anliggender i Grønland, skal præsentere anbefalingerne til sommer.

Foruden at komme med anbefalinger til hvordan overgreb kan forebygges, skal gruppen fokusere på, hvordan de børn, der har været udsat for et overgreb, bedst hjælpes.

- Vi skal gå fra brandslukning til mere grundlæggende at få gjort noget. Vi kan se, at problemerne reproducerer sig selv og på den måde går i arv.

- Det er den negative spiral, vi i fællesskab skal stoppe, siger Astrid Krag, der i denne uge besøger Nuuk.

Også krænkerne skal i fokus. Arbejdsgruppen skal blandt andet se på, hvordan efterforskningen i sager om overgreb kan styrkes, ligesom den skal fokusere på behandling og rehabilitering af krænkere.

Det er den grønlandske regering selv, der har bedt Danmark om økonomisk hjælp.

Et opsigtsvækkende ønske, fordi Grønland siden 1980 selv har haft det formelle ansvar for socialområdet.

Udover de 80 millioner kroner afsatte regeringen for nylig 5,3 millioner kroner, der skal bruges til at sende danske socialrådgivere og psykologer til Tasiilaq på Grønlands østkyst.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Så mangler jeg bare en vaccine mod tømmermænd og almindelig snue

Jeg blev vaccineret tidligere på året. Det skete i forbindelse med en rejse til varmere himmelstrøg, hvor eksotiske sygdomme truer med at snige sig med hjem som en særdeles uønsket souvenir. Bortset fra det, kan jeg ikke huske, hvornår jeg sidst er blevet udsat for medicinalindustriens forebyggende sprøjte. Mon ikke det var en stivkrampevaccination, engang jeg havde dummet mig i rollen som handyman. I den mellemliggende periode er jeg mange gange blevet tilbudt et skud forebyggelse - ovenikøbet helt uden beregning. Men jeg har indtil nu sagt nej tak. Ikke af ideologiske årsager. Tværtimod. Jeg er stor tilhænger af den moderne medicins muligheder. Hatten af for de fantastiske mennesker, som har fundet formelen på at begrænse eller ligefrem udrydde stribevis af ækle sygdomme. Jeg lægger gerne overarm til en kanyle, hvis en person i hvid kittel fortæller mig, at det er fornuftigt at gøre. Stort set uden forbehold. På den front har jeg fuld tillid til vores sundhedssystem. Nu står influenzasæsonen for døren, og mange overvejer sikkert i disse dage, om de skal forbi lægen eller apoteket og have et stik. Sundhedsstyrelsen anbefaler personer over 65 år og kronisk syge at blive vaccineret. Af samme årsag er vaccinen gratis for disse grupper. Selv om jeg ikke tilhører nogen af grupperne, kan jeg også vælge at lade mig vaccinere uden at måtte til lommerne. Ligesom så mange andre erhvervsaktive har jeg en arbejdsgiver, som gerne betaler regningen for vaccinen i håb om at kunne begrænse vinterens sygefravær. Det fører hvert år til diskussioner om det rimelige eller fornuftige i at vaccinere sunde og raske mennesker. De mest troværdige tal, jeg har kunnet fremskaffe, viser, at man skal vaccinere 70 sunde mennesker for at blot en enkelt slipper for en omgang influenza. Omskrevet betyder det, at hvis jeg bliver vaccineret hvert år, slipper jeg nok igennem livet med en enkelt omgang influenza mindre, end jeg ellers ville have fået. Risikoen for at blive smittet er i sig selv begrænset - og sandsynligheden for at vaccinen beskytter mod netop det virus, der nu kommer i omløb her hos os, er endnu mindre. Den statistik er måske med til at afholde mange fra at lade sig vaccinere. Også i gruppen af ældre og kronisk syge. Men området er også omgærdet af myter, ammestuesnak og generel forvirring, fordi vaccine ikke er en vandtæt forsikring mod sygdom. Den beskytter delvist og kun mod "noget". Og kan det så betale sig? De senere år er en sporadisk generel modstand mod al vaccine blomstret op. Efter min bedste overbevisning er de forældre, som undlader at lade deres børn vaccinere mod sygdomme, som vi i årevis har kæmpet for at udrydde, historieløse egoister. Hvis jeg er godtroende, når det kommer til at stole på myndighedernes anbefalinger, er anti-vaccine-bevægelsen direkte naiv i den modsatte retning. Det lader dog ikke til, at det er generel skepsis i forhold til vaccine, som holder danskerne fra at lade sig vaccinere mod influenza. I hver fald får flere og flere det lille stik. Både blandt dem, som er i risikogruppen og blandt os, der strengt taget kunne undvære det. Jeg var senest ramt af influenza i 1998. Det er længe siden, men jeg husker tydeligt den ubehagelige omgang. Det var vist ovenikøbet den frygtede superinfluenza - også kendt som mandeinfluenza - jeg var ramt af. Ren elendighed. Minderne om det afgør sagen. Jeg må forbi apoteket og have en sprøjte i november.

Annonce