Annonce
Erhverv

Bødskov ser inkassofirmaer som løsning på udenlandsk SU-gæld

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Det er nemmere for inkassofirmaer at inddrive SU-gæld i udlandet, end det er for myndigheder, siger minister.

Skatteminister Morten Bødskov (S) håber, at forsøget med at inddrive SU-gæld i Norden via et inkassofirma bliver en succes.

For det kan åbne for, at løsningen bliver udbredt til øvrige lande, hvor der sidder folk, der skylder den danske statskasse.

- Vi kommer til at følge det nøje, og det gør vi, fordi hvis det bliver en succes, så er det en vej, vi helt bestemt overvejer, om vi skal udbygge yderligere, siger Morten Bødskov.

Inkassofirmaet Kredinor er hyret til at inddrive gæld fra over 3500 skyldnere i Norge, Sverige, Finland, Færøerne og Island, som tilsammen har en gæld på cirka 150 millioner kroner.

Et svar til Folketinget fra Skatteministeriet viser, at udenlandske studerende fra EU-lande lige nu har misligholdt SU-gæld for 314 millioner kroner.

For et år siden udgjorde gælden 258 millioner kroner, og siden 2015 er den steget med 184 procent.

Kredinor kommer blandt andet til at rykke for gælden hos skyldnere i nordiske lande via breve og telefonopkald, udsøge kontaktoplysninger og formidle afdragsordninger.

Ifølge Gældsstyrelsen handler det "i høj grad om at genskabe kontakten med skyldnere i udlandet".

Inkassofirmaet har bedre mulighed for at lykkes med missionen end myndighederne, mener Bødskov.

- Myndighederne har svært ved at få oplysningerne. Det kan være praktisk bedre og mere muligt for inkassofirmaer, der er til stede i de lande, hvor de, der skylder os penge, bor.

- De har bedre kendskab til lokale forhold og har et bedre og mere direkte forhold til dem, der skylder os penge, siger Morten Bødskov.

Bødskov ser ikke noget problem i, at staten betaler inkassofirmaet for ydelsen. Samlet set er det en god løsning, mener han.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Så mangler jeg bare en vaccine mod tømmermænd og almindelig snue

Jeg blev vaccineret tidligere på året. Det skete i forbindelse med en rejse til varmere himmelstrøg, hvor eksotiske sygdomme truer med at snige sig med hjem som en særdeles uønsket souvenir. Bortset fra det, kan jeg ikke huske, hvornår jeg sidst er blevet udsat for medicinalindustriens forebyggende sprøjte. Mon ikke det var en stivkrampevaccination, engang jeg havde dummet mig i rollen som handyman. I den mellemliggende periode er jeg mange gange blevet tilbudt et skud forebyggelse - ovenikøbet helt uden beregning. Men jeg har indtil nu sagt nej tak. Ikke af ideologiske årsager. Tværtimod. Jeg er stor tilhænger af den moderne medicins muligheder. Hatten af for de fantastiske mennesker, som har fundet formelen på at begrænse eller ligefrem udrydde stribevis af ækle sygdomme. Jeg lægger gerne overarm til en kanyle, hvis en person i hvid kittel fortæller mig, at det er fornuftigt at gøre. Stort set uden forbehold. På den front har jeg fuld tillid til vores sundhedssystem. Nu står influenzasæsonen for døren, og mange overvejer sikkert i disse dage, om de skal forbi lægen eller apoteket og have et stik. Sundhedsstyrelsen anbefaler personer over 65 år og kronisk syge at blive vaccineret. Af samme årsag er vaccinen gratis for disse grupper. Selv om jeg ikke tilhører nogen af grupperne, kan jeg også vælge at lade mig vaccinere uden at måtte til lommerne. Ligesom så mange andre erhvervsaktive har jeg en arbejdsgiver, som gerne betaler regningen for vaccinen i håb om at kunne begrænse vinterens sygefravær. Det fører hvert år til diskussioner om det rimelige eller fornuftige i at vaccinere sunde og raske mennesker. De mest troværdige tal, jeg har kunnet fremskaffe, viser, at man skal vaccinere 70 sunde mennesker for at blot en enkelt slipper for en omgang influenza. Omskrevet betyder det, at hvis jeg bliver vaccineret hvert år, slipper jeg nok igennem livet med en enkelt omgang influenza mindre, end jeg ellers ville have fået. Risikoen for at blive smittet er i sig selv begrænset - og sandsynligheden for at vaccinen beskytter mod netop det virus, der nu kommer i omløb her hos os, er endnu mindre. Den statistik er måske med til at afholde mange fra at lade sig vaccinere. Også i gruppen af ældre og kronisk syge. Men området er også omgærdet af myter, ammestuesnak og generel forvirring, fordi vaccine ikke er en vandtæt forsikring mod sygdom. Den beskytter delvist og kun mod "noget". Og kan det så betale sig? De senere år er en sporadisk generel modstand mod al vaccine blomstret op. Efter min bedste overbevisning er de forældre, som undlader at lade deres børn vaccinere mod sygdomme, som vi i årevis har kæmpet for at udrydde, historieløse egoister. Hvis jeg er godtroende, når det kommer til at stole på myndighedernes anbefalinger, er anti-vaccine-bevægelsen direkte naiv i den modsatte retning. Det lader dog ikke til, at det er generel skepsis i forhold til vaccine, som holder danskerne fra at lade sig vaccinere mod influenza. I hver fald får flere og flere det lille stik. Både blandt dem, som er i risikogruppen og blandt os, der strengt taget kunne undvære det. Jeg var senest ramt af influenza i 1998. Det er længe siden, men jeg husker tydeligt den ubehagelige omgang. Det var vist ovenikøbet den frygtede superinfluenza - også kendt som mandeinfluenza - jeg var ramt af. Ren elendighed. Minderne om det afgør sagen. Jeg må forbi apoteket og have en sprøjte i november.

Annonce