Annonce
Holstebro

Bævere truer laksenes ynglepladser i snoede vandløb

Bæverdæmninger i Gryde Å bliver lige nu fjernet en gang om ugen af Naturstyrelsen, for at give laks og ørreder adgang til gydepladser i åen. Men bæverne er hurtige, så dæmningerne skal fjernes helt eller delvist en gang om ugen, for at sikre fiskene adgang. Foto: Johan Gadegaard

Spærringer ved dambrug er fjernet for at give laks og ørreder gode forhold i Gryde Å. Men nu bygger bævere nye dæmninger i takt med, at de bliver fjernet - og det truer igen de gydende laks og ørreder.

HOLSTEBRO: Mens laksen i Storåen er fredet, så har den genudsætte bæver krav på "streng beskyttelse". Men i Gryde Å, som løber gennem det militære øvelsesområde, er de to arter i konflikt - og kæmper om førsteret til vandløbene.

To dambrug blev fjernet for at skaffe gode gydepladser til laks og ørreder i Gryde Å og sideløb. Men siden 2015 har bævere bygget dæmninger og i perioder spærret vejen til de gode gydepladser.

- Der er bestemt modsatrettede interesser mellem den fredede laks og den beskyttede bæver, siger Jakob Larsen, der er biolog i Holstebro Kommune.

I flere år har bævere bygget dæmninger og bæverbo godt skjult midt i det militære øvelsesområde. Efter de blev fundet har Naturstyrelsen fjernet dem flere gange.

- I år bygger bævere dæmninger to andre steder længere oppe i åen, fortæller Jakob Larsen.

Netop her i december og januar søger laksen op i Storåen, Gryde Å og andre sideløb for at gyde.

- Derfor er det helt afgørende, at der lige nu er fri passage for de laks, som trækker op for at gyde æg på egnede steder med god bund og vandstrøm, siger Jakob Larsen, som kontakter Naturstyrelsen, når bæverne har bygget nye dæmninger.

I sidste uge fjernede styrelsen de to spærringer i Gryde Å. Men det er er en stakket frist. Allerede mandag var der kun en smal passage, hvor laks kan komme forbi.

- Her i gydetiden skal der typisk fjernes spærringer i åen hver uge, siger Jakob Larsen.

Han har været med til at undersøge af fiskebestanden i Gryde Å og tilløb og her fremgår det, at bæverdæmninger har en negativ påvirkning af ørred og laks, og at flere kilometer vandløb egnet til gydning og yngelopvækst derfor ligger ubenyttet hen.

Mens man søger at holde Gryde Å åben, så er egnede gydesteder i sideløbet Hestbjerg Bæk spærret af en bæverdæmning.

Der har i flere år været planer om en ny forvaltningsplan for de bævere, som er blevet til 200 og har spredt sig, siden de blev genudsat i Flynder Å. En ny plan vil måske tillade, at problembævere bliver flyttet.

- Vi ser frem til, at der kommer en ny forvaltningsplan, siger Jakob Larsen.

Annonce

Laks kontra bævere

Gryde Å er generelt et vandløb med rent vand, som løber fra området ved Præstbjerg mod nord og snor sig gennem det militære område og ud i Storåen. To dambrug ved Gryde Å blev fjernet i 2010 og 2011 og tre kilometer vandløb er blevet genslynget. Der er en pæn bestand af lakseyngel langt op i Gryde Å, mens der fint med ørredyngel sideløbet Kærgård Bæk.I 2015 var der slet ingen lakseyngel i Gryde Å på grund af en bæverdæmning. Lige nu er der meget få fisk i Hestbjerg Bæk på grund af en bæverdæmning, ifølge "Undersøgelse af fiskestanden i øvre Gryde Å og tilløbene..", oktober 2018.

En række andre vanddyr har dog gavn af de sumpe og søer, der dannes, når bævere bygger dæmninger.

Der har i flere år været planer om en ny bæver-forvaltningsplan, som måske vil tillade, at det blev tilladt at indfange og flytte bævere, der skaber problemer.

Bæverne bygger dæmninger flere steder i Gryde Å og i Hestbjerg Bæk og andre sideløb. Og det har en negativ virkning på vandrefisk som laks og ørreder, konkluderer rapport. Foto: Johan Gadegaard
Bæverne har også bygget et bæverbo i det militære område - og dæmninger er med til at sikre, at man skal dykke ned i vandet for at komme ind i bæverboet. Foto: Johan Gadegaard
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Moralske investeringer

Det er ganske fornuftigt, at politikerne i økonomiudvalget i Holstebro har valgt at sende et forslag om den fremtidige investeringspolitik til hjørnespark. Der er intet galt med at se på, om man forvalter skatteborgernes penge fornuftigt, og får det afkast, som man kan forvente. Men i oplægget til den nye investeringspolitik ønskede kommunen at forbyde investeringer i alkohol, voksenunderholdning (porno red.), alkohol, tobak, fossile brændstoffer og hasardspil. Det letteste i verden er at sadle en høj hvid hest, og ride ud i offentligheden og moralisere for skatteborgernes penge. Men det kan i den sammenhæng være værd at minde om, at Holstebros moderne historie delvist er skrevet med tobak fra Færchs fabrikker, og en af kommunens største arbejdspladser er stadig kasernen, der i disse tider får nyt materiel for millioner af kroner, der er med til at fastholde og udvikle regimentet. Vi er også alle medejere af Danske Spil via staten, og mon kommunen ville sige nej, hvis Carlsberg ville flytte sit hovedsæde til Holstebro? Det er fint, at kommunen har høje etiske og moralske standarder for sine investeringer, men der er ingen grund til at miste jordforbindelsen af den grund. Kommunen har allerede en investeringspolitik, der skal sikre, at investeringerne overholder FN’s anbefalinger om "Responsible Investment" - ansvarlige investeringer. Det handler om, at man ikke må investere i virksomheder, der lader hån om basale menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder med meget mere. Det må som udgangspunkt være fint. Kommunens opgave er at levere ydelser som skolegang, ældrepleje og meget andet. Det er ikke en kommunalpolitisk opgave at lege investeringspoliti. Når virksomheder driver deres aktiviteter lovligt, er det ikke kommunens ansvar at bedømme dem moralsk. Det risikerer at blive skruen uden ende, hvor politikerne giver sig selv så mange benspænd, at det bliver vanskeligt at forrente borgernes skattepenge på en bare nogenlunde tilfredsstillende måde.

Annonce