Annonce
Erhverv

Ausumgaard-landmand indstillet til fornem pris

Kristian Lundgaard-Karlshøj er glad for, at der ligger en 360 graders vurdering af bedriften på Ausumgaard til grund for indstillingen. Arkivfoto
Kristian Lundgaard-Karlshøj fra Ausumgaard er den danske kandidat til prisen, Baltic Sea Farmer of the Year Award, som WWF Verdensnaturfonden står for. Prisen, der uddeles på onsdag i Polen, skal synliggøre, hvad landmænd kan gøre for at producere miljøvenligt.

Hjerm: - Jeg er stolt over, at vi er indstillet til prisen, og vi blev også meget overraskede over at være den danske kandidat til prisen. Den konsulent, der havde indstillet os til prisen, havde i farten glemt at fortælle os, at han havde indstillet os. Men den slags overraskelser tager vi selvfølgelig gerne med. Det er en fornem pris, siger Kristian Lundgaard-Karlshøj, der sammen med sin hustru, Maria Lundgaard-Karlshøj, og sin mor, Kirsten Lundgaard-Karlshøj, er indehaver af Ausumgaard.

Kristian Lundgaard-Karlshøj er den danske kandidat til prisen Baltic Sea Farmer of the Year Award, som WWF Verdensnaturfonden står for. Det er landene rundt om Østersøen, der hver har indstillet én kandidat til prisen. Landbrug & Fødevarer har udvalgt den danske kandidat.

Prisen, der uddeles onsdag den 25. september i Polen, skal synliggøre, hvad landmænd kan gøre for at producere miljøvenligt.

- Både Maria og jeg er inviteret til Warszawa i Polen i forbindelse med prisuddelingen, og egentlig burde det også være os begge, der er indstillet til prisen. Vi er fælles om at drive Ausumgaard, og det er i det hele taget en holdpræstation, der selvfølgelig også omfatter vores medarbejdere, siger Kristian Lundgaard-Karlshøj.

Ausumgaard har 18 medarbejdere.

I indstillingen fra Landbrug & Fødevarer hedder det blandt andet: "Blandt initiativerne er etablering af eget biogasanlæg, anlæg af vindmøller, etablering af minivådområde, og så er Ausumgaard partner i et projekt om at etablere et storskalaanlæg til udvinding af protein fra økologisk græs. Det skal øge arealet af græs i sædskiftet og samtidig producere et mere bæredygtigt protein end andre alternativer såsom soja".

Ausumgaard har netop valgt at omlægge til økologisk planteavl. Herregården mellem Struer og Holstebro dyrker 850 hektar, hvoraf de 700 hektar er gårdens eget areal.

Annonce

Kristian Lundgaard-Karlshøj er en dygtig formidler, engageret i landbrugets organisationer og vellidt og respekteret i lokalområdet.

Troels Toft, sektordirektør i SEGES

En samlet vurdering

Det hedder videre i indstillingen: "Ausumgaard er også med i et andet projekt fra Teknologisk Institut om at producere melorme som proteinkilde både til fødevarer og som foder til husdyr. Produktion af protein i melorme kan til dels erstatte protein dyrket på markerne og dermed forhindre tab af næringsstoffer fra marken".

Kristian Lundgaard-Karlshøj er glad for, at det ikke bare er på grund af et enkelt projekt, at han er blevet indstillet til prisen.

- Der er nærmest foretaget en 360 graders vurdering af vores bedrift. Hvis det blot havde været ét tiltag, så havde indstillingen været for letkøbt. Nu er indstillingen sket på baggrund af flere tiltag, og det gør konkurrencen mere spændende, siger Kristian Lundgaard-Karlshøj.

Udført med succes

Troels Toft - der er sektordirektør for planter i SEGES (tidligere Videncentret for Landbrug) - har været med i den danske jury, der har udvalgt Kristian Lundgaard-Karlshøj.

Han kalder Ausumgaard for et skoleeksempel på en bedrift, hvor bæredygtighed på alle niveauer tænkes ind i produktionen.

- Kristian Lundgaard-Karlshøj tænker hele tiden i gode, bæredygtige løsninger, som samtidig er økonomisk holdbare, hvad enten det handler om miljø, klima, energi, selvforsyning eller dyrevelfærd. Og han får dem ført ud i livet med succes, siger Troels Toft, der også fremhæver Ausumgaard og dens ejer som et forbillede for andre.

- Ud over de mange konkrete aktiviteter er Kristian Lundgaard-Karlshøj også en rigtig stærk ambassadør for erhvervet og den bæredygtige tilgang. Han er en dygtig formidler, engageret i landbrugets organisationer og vellidt og respekteret i lokalområdet. Derfor er han også en rigtig stærk kandidat, som vi er glade og stolte over at kunne sende til Polen som Danmarks kandidat, siger Troels Toft.

Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Så mangler jeg bare en vaccine mod tømmermænd og almindelig snue

Jeg blev vaccineret tidligere på året. Det skete i forbindelse med en rejse til varmere himmelstrøg, hvor eksotiske sygdomme truer med at snige sig med hjem som en særdeles uønsket souvenir. Bortset fra det, kan jeg ikke huske, hvornår jeg sidst er blevet udsat for medicinalindustriens forebyggende sprøjte. Mon ikke det var en stivkrampevaccination, engang jeg havde dummet mig i rollen som handyman. I den mellemliggende periode er jeg mange gange blevet tilbudt et skud forebyggelse - ovenikøbet helt uden beregning. Men jeg har indtil nu sagt nej tak. Ikke af ideologiske årsager. Tværtimod. Jeg er stor tilhænger af den moderne medicins muligheder. Hatten af for de fantastiske mennesker, som har fundet formelen på at begrænse eller ligefrem udrydde stribevis af ækle sygdomme. Jeg lægger gerne overarm til en kanyle, hvis en person i hvid kittel fortæller mig, at det er fornuftigt at gøre. Stort set uden forbehold. På den front har jeg fuld tillid til vores sundhedssystem. Nu står influenzasæsonen for døren, og mange overvejer sikkert i disse dage, om de skal forbi lægen eller apoteket og have et stik. Sundhedsstyrelsen anbefaler personer over 65 år og kronisk syge at blive vaccineret. Af samme årsag er vaccinen gratis for disse grupper. Selv om jeg ikke tilhører nogen af grupperne, kan jeg også vælge at lade mig vaccinere uden at måtte til lommerne. Ligesom så mange andre erhvervsaktive har jeg en arbejdsgiver, som gerne betaler regningen for vaccinen i håb om at kunne begrænse vinterens sygefravær. Det fører hvert år til diskussioner om det rimelige eller fornuftige i at vaccinere sunde og raske mennesker. De mest troværdige tal, jeg har kunnet fremskaffe, viser, at man skal vaccinere 70 sunde mennesker for at blot en enkelt slipper for en omgang influenza. Omskrevet betyder det, at hvis jeg bliver vaccineret hvert år, slipper jeg nok igennem livet med en enkelt omgang influenza mindre, end jeg ellers ville have fået. Risikoen for at blive smittet er i sig selv begrænset - og sandsynligheden for at vaccinen beskytter mod netop det virus, der nu kommer i omløb her hos os, er endnu mindre. Den statistik er måske med til at afholde mange fra at lade sig vaccinere. Også i gruppen af ældre og kronisk syge. Men området er også omgærdet af myter, ammestuesnak og generel forvirring, fordi vaccine ikke er en vandtæt forsikring mod sygdom. Den beskytter delvist og kun mod "noget". Og kan det så betale sig? De senere år er en sporadisk generel modstand mod al vaccine blomstret op. Efter min bedste overbevisning er de forældre, som undlader at lade deres børn vaccinere mod sygdomme, som vi i årevis har kæmpet for at udrydde, historieløse egoister. Hvis jeg er godtroende, når det kommer til at stole på myndighedernes anbefalinger, er anti-vaccine-bevægelsen direkte naiv i den modsatte retning. Det lader dog ikke til, at det er generel skepsis i forhold til vaccine, som holder danskerne fra at lade sig vaccinere mod influenza. I hver fald får flere og flere det lille stik. Både blandt dem, som er i risikogruppen og blandt os, der strengt taget kunne undvære det. Jeg var senest ramt af influenza i 1998. Det er længe siden, men jeg husker tydeligt den ubehagelige omgang. Det var vist ovenikøbet den frygtede superinfluenza - også kendt som mandeinfluenza - jeg var ramt af. Ren elendighed. Minderne om det afgør sagen. Jeg må forbi apoteket og have en sprøjte i november.

Annonce