Annonce
Udland

Australske aviser mørklægger forsider i protestaktion

Stringer/Reuters
Der har udviklet sig en hemmelighedskultur i den offentlige administration i Australien, mener aviser.

Da de store australske aviser mandag morgen lokal tid nåede frem til kiosker og hjem landet over, var der ikke meget at læse på forsiden.

De var nemlig blevet mørklagt i en protestaktion mod det, som aviserne opfatter som en udpræget "kultur med omfattende hemmelighedskræmmeri" i det offentlige.

I alt er 19 medieorganisationer og journalistforbund gået sammen i en kampagne ved navn "Your Right to Know".

Kampagnen blev igangsat som en modreaktion på, at australsk føderalt politi i juni blandt andet ransagede kontorer tilhørende den statsejede tv-station ABC.

Medieorganisationerne mener, at aktionen var uforholdsmæssigt hårdhændet og et angreb på pressefriheden.

Politiet har ikke udelukket at sigte tre journalister efter ransagningerne.

En journalist, Annika Smethurst, skrev ifølge nyhedsbureauet AFP om, hvordan en del af den australske efterretningstjeneste ville få udvidede beføjelser til at overvåge australiere.

To ABC-journalister berettede om formodede krigsforbrydelser begået af australske soldater i Afghanistan.

En række læk af fortrolige oplysninger pegede således på australske specialstyrkers mulige medvirken til drab på civile i Afghanistan.

Premierminister Scott Morrison har ifølge AFP sagt, at han "altid tror på pressefrihed", men at journalister ikke er hævet over loven.

Mediernes kampagne peger på det, som medierne opfatter som mere grundlæggende problemer i lovgivningen.

Blandt andet ønsker medierne muligheder for at kunne protestere over ransagningskendelser og udvidet adgang til information blandt offentlige myndigheder.

De ønsker også udvidet beskyttelse af whistleblowere.

Alt for ofte bliver information mørklagt, mener de.

- Australien risikerer at blive verdens mest hemmelighedsfulde demokrati, siger David Anderson, administrerende direktør for ABC, ifølge nyhedsbureauet dpa.

Ifølge AFP er australsk injurielovgivning blandt verdens mest komplekse og strenge.

Og i modsætning til de fleste andre liberale demokratier har Australien ikke et rettighedskatalog eller en ret til ytringsfrihed, der er nedskrevet i forfatningen.

I Danmark dukker debatten om en manglende åbenhed i det offentlige op med jævne mellemrum.

Særligt har flere danske mediers protester rettet sig mod den omstridte paragraf 24 om ministerbetjening.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Moralske investeringer

Det er ganske fornuftigt, at politikerne i økonomiudvalget i Holstebro har valgt at sende et forslag om den fremtidige investeringspolitik til hjørnespark. Der er intet galt med at se på, om man forvalter skatteborgernes penge fornuftigt, og får det afkast, som man kan forvente. Men i oplægget til den nye investeringspolitik ønskede kommunen at forbyde investeringer i alkohol, voksenunderholdning (porno red.), alkohol, tobak, fossile brændstoffer og hasardspil. Det letteste i verden er at sadle en høj hvid hest, og ride ud i offentligheden og moralisere for skatteborgernes penge. Men det kan i den sammenhæng være værd at minde om, at Holstebros moderne historie delvist er skrevet med tobak fra Færchs fabrikker, og en af kommunens største arbejdspladser er stadig kasernen, der i disse tider får nyt materiel for millioner af kroner, der er med til at fastholde og udvikle regimentet. Vi er også alle medejere af Danske Spil via staten, og mon kommunen ville sige nej, hvis Carlsberg ville flytte sit hovedsæde til Holstebro? Det er fint, at kommunen har høje etiske og moralske standarder for sine investeringer, men der er ingen grund til at miste jordforbindelsen af den grund. Kommunen har allerede en investeringspolitik, der skal sikre, at investeringerne overholder FN’s anbefalinger om "Responsible Investment" - ansvarlige investeringer. Det handler om, at man ikke må investere i virksomheder, der lader hån om basale menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder med meget mere. Det må som udgangspunkt være fint. Kommunens opgave er at levere ydelser som skolegang, ældrepleje og meget andet. Det er ikke en kommunalpolitisk opgave at lege investeringspoliti. Når virksomheder driver deres aktiviteter lovligt, er det ikke kommunens ansvar at bedømme dem moralsk. Det risikerer at blive skruen uden ende, hvor politikerne giver sig selv så mange benspænd, at det bliver vanskeligt at forrente borgernes skattepenge på en bare nogenlunde tilfredsstillende måde.

Annonce