x
Annonce
Udland

Vandbombefly styrter ned under brandslukning i Australien

Stringer/Reuters
Et vandbombefly er torsdag styrtet ned i delstaten New South Wales. Tre personer er omkommet.

Et vandbombefly er styrtet ned, mens det var i færd med at bekæmpe brande i delstaten New South Wales.

De tre personer om bord er omkommet. Alle tre er amerikanske statsborgere.

Det oplyser delstatens brandkommissær, Shane Fitzsimmons, på et pressemøde tidligt torsdag morgen dansk tid. Det skriver The Guardian.

- På tragisk vis ser det ud til, at der ikke er nogen overlevende efter styrtet, siger han.

Årsagen til flystyrtet kendes endnu ikke.

Der er tale om et Lockheed C-130 Hercules-fly, som kan have 15.000 liter vand ombord.

De australske myndigheder mistede torsdag eftermiddag lokal tid kontakten med flyet, mens det arbejdede i området omkring Snowy Monaro.

Fem ambulancer og to redningshelikoptere blev straks efter sendt til området, da man frygtede, at flyet var styrtet ned.

Flyet bekæmpede en stor brand, der er ude af kontrol, omkring 400 kilometer sydvest for Sydney.

Branden har allerede fortæret knap 940 kvadratkilometer natur i området, skriver nyhedsbureauet AFP.

Brandkommissær Fitzsimmons oplyser, at det tog "en del tid" at finde det nedstyrtede fly, på grund af den voldsomme brand, der hærger i området.

Han tilføjer ifølge The Guardian, at det vil kunne påvirke brandslukningen i New South Wales, at brandvæsenet har mistet et vandbombefly.

Torsdag har høje temperaturer og stærk vind igen forværret situationen i New South Wales, der ligesom flere andre australske delstater har været plaget af voldsomme naturbrande de seneste måneder.

Flere steder er der målt temperaturer over 40 grader. Vejrforholdene har skabt flere nye brande i løbet af torsdagen.

Øst for Australiens hovedstad, Canberra, er en "ekstremt farlig og potentielt dødelig" brand brudt ud.

Her har myndighederne opfordret lokalbefolkningen til at søge i dækning, da det er for sent at lade sig evakuere fra området, skriver nyhedsbureauet Reuters.

- Branden kan udgøre en trussel for alle, der krydser dens vej. Folk i disse forstæder er i fare og skal øjeblikkeligt søge i dækning, lyder det fra katastrofeberedskabet i hovedstaden.

Lufthavnen i Canberra har torsdag lukket for al flytrafik som følge af branden.

Siden september er 29 personer blevet dræbt i de australske bushbrande, og millioner af dyr er omkommet i flammerne.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Vi må bede om godt vejr

Man må håbe, at det bliver godt vejr efter påske. Det vil i hvert tilfælde gøre opgaven lidt lettere for de kommunalt ansatte samt ledere på skoler og daginstitutioner, når de hen over påsken skal løse en på papiret stort set umulig opgave. De skal skaffe plads til børn i skoler og daginstitutioner, så der dels kan skabes plads nok mellem børnene, og så skal hygiejne-forholdene også være i top. Det vil være en udfordring på rigtig mange skoler og i rigtig mange dagtilbud at skaffe den fornødne plads til det, samtidigt med at det også skal fungere. Skoleklassen kan ikke være i ét klasselokale, og hvis alle forældre vælger at sige ja tak til at få børnene i daginstitution, så er her heller ikke kvadratmeter nok. Opfordringen fra statsministeren lød, at børnene skulle være så meget ude som muligt, og det må man da også håbe, det bliver vejr til i mange dage, da det vil gøre opgaven noget lettere for et presset personale at holde børnene på en rimelig afstand. Ingen ved i skrivende øjeblik hvor mange skoler og dagtilbud, der bliver klar onsdag. Der er meget, der skal på plads. Det vides heller ikke, om forældrene tager imod tilbudet. Ja, børnene skal jo i skole, men hvor mange børn bliver hjemme fra daginstitutionen, fordi forældrene er utrygge ved smittefaren? Mange forældre trænger til, at børnene kommer af sted, og mange børn vil også glæde sig. Men usikkerheden er der jo, om det er en klog beslutning eller ej at sende børnene hjemmefra. Ingen ved det. Det må tiden vise. Vi er på ukendt grund. Regeringen tør ikke længere holde samfundet i et jerngreb på grund af de økonomiske konsekvenser. Eksperterne siger, det her er den klogeste måde at åbne op på. Vi andre må bede til, de har ret. I det her ligger en kalkuleret risiko, da man gerne ser, at en hel del flere faktisk bliver smittet - men i et tempo, hvor sundhedsvæsnet kan følge med. Lukker vi fortsat helt ned, vil det trække epidemien rigtigt langt ud, og mange vil være i fare igen, når bølge to forventes at komme til efteråret. Nej, det er ikke let at træffe en klog beslutning, og en forkert kan give os et nyt Italien eller Spanien. Beslutninger skal tages nu. Næste år ved vi, om det var klogt eller ej.

Annonce