Annonce
Erhverv

Australsk bank anklages for 23 millioner brud på hvidvasklov

David Gray/Reuters
De australske myndigheder mener, at banken Westpac har undladt at rapportere om mistænkelige overførsler.

Den australske bank Westpac anklages for 23 millioner brud på australsk lovgivning om hvidvaskning og terrorfinansiering, skriver den australske tv-station ABC.

Det er den australske pendant til Finanstilsynet, Austrac, der har sendt anklagerne til en domstol i Australien, der nu skal tage stilling til dem.

Hvert eneste brud kan ifølge Austrac straffes med op til 50 millioner kroner. Hvis alle forseelser straffes med den maksimale bødestraf, betyder det en samlet regning på 1,15 milliarder kroner for Westpac.

Af de 23 millioner forseelser udgør 19,5 millioner af dem manglende oplysning til myndighederne om internationale transaktioner.

Det er transaktioner til lande såsom Irak, Libanon, Ukraine, Zimbabwe og DRCongo, som myndighederne gerne ville have haft viden om, skriver ABC.

Austrac har ifølge den britiske tv-station også udvalgt en lille andel af overførslerne, som myndighederne mener, at de involverede konti er relateret til børnemisbrug.

Overførslerne kunne ifølge Austrac være undgået, hvis banken havde indført automatiske procedurer, der skal opdage sådanne overførsler.

- Det er skuffende, at vi ikke har mødt vores egen standard såvel som myndighedernes forventninger og krav, siger Westpac-topchef Brian Hartzer i en pressemeddelelse ifølge BBC.

Westpacs konkurrent Commonwealth Bank måtte sidste år betale en bøde svarende til 3,2 milliarder kroner for lignende forseelser.

Westpac er Australiens næststørste bank.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Navne

Udnævnelse i Salling Bank

Leder For abonnenter

Mellem to onder

Skal man være mest glad for Politiets Efterretningstjeneste, der med en storstilet aktion onsdag anholdte 20 personer, som det mistænker for at have forsøgt at skaffe sprængstoffer og våben til brug for en ikke nærmere defineret terroraktion? Eller skal man være mere bekymret over, at der stadig findes radikale grupperinger, der bor mellem alle os andre - i det her tilfælde islamister - der er klar til at bruge terror som våben? Svaret er nok, at man både skal være glad for PET og bekymret over de radikale grupperinger. PET og Politiet får med rette megen ros for at have stoppet et muligt terrorangreb. Og som operativ chef i PET Flemming Drejer siger: "Vi skal ikke lade os kue af terror. Vi skal leve vores liv normalt". Det er naturligvis rigtigt. Men det er stadig vanskeligt ikke at vågne en anelse mere bekymret op i disse dage. Det er desværre ikke den første sag om støtte til eller forsøg på at begå islamistisk terror, som vi ser her i landet. Bemærkelsesværdigt er det dog, at den har grene ud til adskillige politikredse, og at de radikaliserede miljøer derfor ikke "kun" er et storbyfænomen. Lige så afskyelig terroren er, lige så komplekst er det at bekæmpe den, fordi den begås af fanatikere, der ganske enkelt er uden for pædagogisk rækkevidde. Gerningsmændene ønsker ofte bare at se de vestlige frihedsværdier gå op i en sky af røg fra et bombebælte. Modsvaret bliver ofte fakkeloptog og fællessang, som ingen terrorister eller fanatikere frygter - eller måske endnu værre; flere muligheder for at politiet kan overvåge os alle sammen. Senest er debatten om at brugen af kameraer med ansigtsgenkendelse dukket op, som politiet ønsker blandt andet med baggrund i terrortruslen. Ønsket er sådan set forståeligt. Og hvem vil ikke gerne forhindre terror? Men hver gang vi skærper myndighedernes mulighed for at overvåge ikke bare potentielle terrorister men os alle sammen, får vi også alle indskrænket lidt af vores frihed i forsøget på at bevare den. Terror skal naturligvis bekæmpes. Men midlerne vil altid blive valg mellem to eller flere onder.

112

Bilen endte med bunden i vejret

Annonce