Annonce
Sport

Australier sprinter sig til ny sejr i Giroen

Luk Benies/Ritzau Scanpix

Australieren Caleb Ewan vandt 11. etape i Giro d'Italia, hvilket var hans anden etapesejr i årets løb.

Lotto Soudal-rytteren Caleb Ewan har timet formen godt til sprinteropgørene i årets Giro d'Italia.

Onsdag nappede australieren således sin anden etapesejr, da han efter 221 kilometer flad strækning fra Carpi til Novi Ligure triumferede på 11. etape.

Ewan kørte også først over stregen på 8. etape.

Et rent italiensk tremandsudbrud prøvede ellers lykken, men det blev hentet med 24 kilometer tilbage, og så var der lagt op til den ventede massespurt.

På opløbsstrækningen åbnede Boras tysker Pascal Ackermann, der allerede har to etapesejre i løbet, men Ewan timede spurten perfekt og kørte forbi uden de store problemer.

Franske Arnaud Demare (FDJ), der vandt 10. etape, blev nummer to, mens Ackermann blev henvist til tredjepladsen.

For den italienske sprinter Elia Viviani (Quick-Step) fortsætter løbet uforløst.

Efter flere andenpladser og en etapesejr, der blev taget fra ham, sluttede han onsdag på fjerdepladsen.

En anden italiener, Valerio Conti (UAE), kan igen torsdag iklæde sig løbets lyserøde førertrøje, som han har kørt i, siden han blev nummer to på 6. etape.

Han fører samlet med 1 minut og 50 sekunder ned til sloveneren Primoz Roglic (Jumbo) på andenpladsen.

Christopher Juul-Jensen (Mitchelton) kom i mål 33 sekunder efter feltet som nummer 129. Mikkel Frølich Honoré (Quick-Step) satte 4 minutter og 24 sekunder til i forhold til samme felt.

I den samlede stilling er Christopher Juul-Jensen bedste dansker på 68.-pladsen. Han er 22 minutter og 52 sekunder efter Conti.

Tre danskere stillede til start, men Matti Breschel (EF Education First) udgik på 4. etape.

/ritzau/

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tak for havefesten

18 år blev det til. 18 år med guitarsoloer, fadøl og festglade mennesker. År med solskin og overskud, men til sidst også for mange år med regnvejr og underskud, og nu er det slut med Rock i Holstebro. Det kan man begræde herfra og til al evighed. I sidste ende var det dog publikum som svigtede, og kombinationen af flere år med dårligere regnskaber var mere end en-dags-festivalen kunne klare. Det er altid trist, når noget, der engang var stort, må lukke og slukke. Mange har erindringer og oplevelser bundet op i arrangementet – ja nogle har måske endda mødt deres udkårne på festivalpladsen, til tonerne af nogle landets mest populære kunstnere. For andre har det været en årlig tilbagevendende begivenhed, hvor man mødte alle de mennesker, man ikke lige fik set nok til i en travl hverdag. Det var ikke uden grund, at det blev kaldt Nordvestjyllands største havefest, der dog de sidste år blev mindre og mindre, mens arrangørerne kæmpede en hård kamp for at skabe et økonomisk bæredygtigt projekt, hvor der var en sammenhæng mellem det musikalske ambitionsniveau og publikums interesse. De kommende dage vil det sikkert være mismodet, der fylder mest - og skuffelse over, at det i sidste ende ikke lykkedes at finde en aftale med kreditorerne, så festivalen fik lige en chance mere til for at bevise sin levedygtighed. Men det ændrer ikke på, at Rock i Holstebro i mange år lavede Nordvestjyllands største fest. Der var år, hvor tilskuertallet nåede op over 10.000, og hvor ikke bare gæsterne fik en fed fest; der var også penge at tjene for de frivillige foreninger, der bidrog til, at festivalen kunne afholdes. Det ville naturligvis være lettere, hvis der ikke var konkurrence, og Rock i Holstebro kunne have koncertmarkedet næsten for sig selv. Men der er i dag kommet et langt større udbud af koncerter og arrangementer året rundt, hvilket kun er positivt for det musikelskende publikum. Tilbage er bare at sige tak for festen og kampen. Og hvem ved, måske der af asken fra Rock i Holstebro vokser nye initiativer frem.

Annonce