Annonce
Erhverv

AT-chef: Vi er blevet mere produktive

Medarbejderne i Arbejdstilsynet er blevet mere produktive ifølge tilsynsdirektør Karsten Bach Christensen, og indsatsen skal måles på mere end tilsynsreaktioner. Et besøg uden påbud har også en virkning.
Tilsyn er mere end påbud, fastslår direktør i Arbejdstilsynet, og besøg uden anmærkninger forbedrer arbejdsmiljøet i virksomhederne.

Tilsynsdirektør Karsten Bach Christensen fra Arbejdstilsynet mener ikke, at tilsynet er blevet ringere på virksomheder i Vestjylland, Norddjurs og andre steder, hvor antallet af reaktioner er faldet markant. Derimod er produktiviteten steget hos de tilsynsførende med en ny organisering af arbejdet. Her forklarer Karsten Bach Christensen, hvordan tilsynet fungerer.

Hvad er forklaringen på markant flere påbud til virksomheder i Herlev og Rødovre og et kraftigt fald i Morsø og Norddjurs Kommuner?

- Siden 2014 er vores metode ændret sig i flere omgange. Vi har fået andre tilsynstyper - det risikobaserede tilsyn afløste screeningerne - og siden har vi justeret udtagemodellen for det risikobaserede tilsyn. Vi har også fået udvidet risikobaseret tilsyn og helhedsorienteret bygge- og anlægstilsyn, hvor man er opsøgende i enkelte brancher, forklarer tilsynsdirektør Karsten Bach Christensen fra Tilsynscenter Øst i Arbejdstilsynet.

Ifølge Karsten Bach Christensen reagerer Arbejdstilsynet på det arbejdsmiljø, medarbejderne konstaterer på virksomheden og tilrettelægger, så medarbejderne kommer, hvor de vurderer, at der er en risiko.

- Der er forskel på virksomheder og på deres opgaver og organisering. Vi kan kun reagere, når der er noget. En kommunal institution, som ikke har fået et påbud ved et besøg i 2014, vil være friholdt i fem år medmindre, at der har været en ulykke. Men man skal ikke konkludere, at man er blevet bedre til at leve op til arbejdsmiljøloven på Mors, siger Karsten Bach Christensen.

Er kontrollen god nok, når virksomhederne i Morsø Kommune og Norddjurs Kommune har fået 65 og 64 procent færre reaktioner på fire år?

- Vi er ikke styrende for de virksomheder, der bliver udtaget. Det afhænger af opgaver som det helhedsorienterede tilsyn og opgaver med social dumpning. Vi foretager ikke en selektion på den måde.

Hvordan gør I så?

- Vi kører efter en risikomodel med parametre, som at vi for eksempel tidligere har været der kombineret med branche-data. I det øjeblik metalbranchen er udtaget, vil en metalvirksomhed på Norddjurs blive udtaget, forklarer Karsten Bach Christensen.

- Hvordan kan I være sikre på, at der er styr på arbejdsmiljøet hos virksomhederne i Norddjurs Kommune med et fald på 64 procent i reaktioner over fire år?

- Det ville kræve en kausalitet mellem reaktioner og temperaturen på en virksomhed, og den konklusion vil jeg ikke træffe. Vi kan sagtens have et vellykket besøg med en god betydning for arbejdsmiljøet i Norddjurs Kommune uden, at der er givet en reaktion. Arbejdsmiljøet er ikke afhængigt af, om man har fået en afgørelse eller ej, men om man arbejder med arbejdsmiljø og oplever, at vi er der, forklarer Karsten Bach Christensen.

I får kritik for at trække virksomheder ud digitalt, så de tilsynsførende får mange forgæves besøg. Hvad siger du til det?

- Det var konsekvensen af det risikobaserede tilsyn frem til 2017, hvor vi ikke varslede virksomheden. Dengang havde vi mange forgæves besøg, men det nye helhedsbaserede tilsyn starter på byggepladsen med konstaterede problemer, og det eliminerer mange forgæves besøg.

En tidligere tillidspræsentant og 3F vurderer, at faldet skyldes ændringen fra 35 til 8 udkørselssteder, og at I dermed har mistet mange erfarne tilsynsførende?

- Antallet af udkørselssteder er faldet, men produktiviteten er steget. Vi har haft en produktionsfremgang med flere timer pr. tilsynsførende efter, at vi har indført kørselsordningen, siger Karsten Bach Christensen.

Annonce
Forsiden netop nu
Struer

Store bekymringer om sammenlægning: - Det vil være et alvorligt slag mod vores tilbud til de unge mennesker

Kultur

Ausumgaard dropper forårsmarkedet

Læserbrev

Budget. Besparelser gør helhedsplan til varm luft

Debat: Kære folkevalgte I disse dage forhandles budgettet for næste år. Forud - ganske kort forud - for budgetseminaret offentliggøres det, at der alene i 2020 skal spares 845.000 på den stort opslåede og højt priste Helhedsplan. En Helhedsplan, som fra begyndelsen har været fyldt med store visioner for de rammer, vores børn og unge skal vokse op i, men først meget sent i forløbet er blevet konkret på, hvor pengene skal findes. Og trods den lange ventetid, hvor man ellers kunne forvente, der også havde været tid til både mellem- og omregninger, ender man med en forkert beregning. Samlet for årene 2020-2023 har man regnet næsten 1,7 millioner kroner forkert, og har derfor indstillet til at spare henholdsvis 845.000 kroner, 571.000 kroner, 179.000 kroner og 79.000 kroner om året, angiveligt alt sammen ved at undlade at gennemføre den påtænkte og stærkt tiltrængte opnormering i dagtilbudene. Man mistænker, at pressen først sent er informeret som et forsøg på at mildne opstandelsen. Ej heller et ekstraordinært FRU-møde er der blevet indkaldt til. Peter Vestergaard har ellers i et svar i anden sammenhæng til vores forældrebestyrelse for mindre end et halvt år siden udtrykt stor glæde over disse møder, "hvor vi kan drøfte de udfordringer, vi står i". Hvis en regnefejl, som betyder, at alle planer om øget normering i dagtilbuddene slettes med et pennestrøg, ikke er en udfordring, så ved vi ikke, hvad det er. Ja, I har travlt. Ja, måske har I først lige regnet rigtigt. Og nej, der er ikke mange, som jubler af begejstring, når de indkaldes til et møde i ulvetimen med dags varsel. Men det kan på ingen måde retfærdiggøre, at man indstiller til at droppe planerne om at øge normeringen i én af de dårligst normerede kommuner i landet uden først at informere og inddrage forældrebestyrelserne. Det er useriøst at slå ud med armene og invitere "Gud og hvermand" til det ene arrangement efter det andet i jagten på den perfekte Helhedsplan, for derefter at nedjustere den uden at informere nogen som helst. Igen og igen fremhæves det, at høj kvalitet i dagtilbuddene er noget af det vigtigste for et barns udvikling til en sund og levedygtig voksen. God normering kan ikke stå alene som virkemiddel til at opnå god kvalitet - men dårlig normering kan tage livet af selv intentionerne om kvalitet. At droppe at øge normeringen betyder, at kompetent pædagogisk personale fortsat skal "klare det mest presserende", "få puslespillet til at gå op", "få enderne til at mødes" og "slukke ildebrande" i stedet for at bruge deres kompetencer til at skabe høj kvalitet. Helhedsplanen bliver til varm luft, hvis den ene tredjedel - den første og vigtigste for resten af livet - bliver nedprioriteret. Vi henstiller til, at man i budgetforhandlingerne for 2020 kigger én gang til på mulighederne for at finde 845.000 kroner et andet sted end på normeringer i dagtilbuddene. Måske et andet sted i Helhedsplanen, måske ved tilbagevenden til, at den enkelte institution selv fastsætter åbningstiderne, måske på den kommunale kistebund. At sætte al sin lid til regeringens løfte om minimumsnormeringer er ikke godt nok, vi har tidligere set regeringer med store løfter og små resultater. Vi ved ikke, hvor pengene skal findes. Det har vi valgt jer til at vide. Vi håber, I kan leve op til den tillid, I bliver vist, og de store visioner, I med Helhedsplanen har lagt frem.

Struer

Efter budgetseminaret: Spørgsmålet om ungdomsskolen ser ud til at blive udskudt

Annonce