Annonce
Sport

Astana-sportsdirektør: Fuglsang sad forkert

Gonzalo Fuentes/Reuters
Jakob Fuglsang skulle have siddet længere fremme, da feltet splittede, påpeger Lars Michaelsen.

Årsagen til Jakob Fuglsangs tidstab på 10. etape af Tour de France skal først og fremmest findes hos danskeren selv.

Sådan lyder den umiddelbare analyse fra Astanas sportsdirektør Lars Michaelsen, der mener, at Fuglsang var uopmærksom, da favoritfeltet mod slutningen splittede i sidevinden.

- Du ved, at der er vind, og du beder dit hold om at holde dig fremme. Så har du allerede fundet ud af, at der er fare på færde. Jeg ved ikke, hvad der skete, da Ineos satte sig frem, siger Lars Michaelsen.

- Hvis han havde siddet foran, havde han været i den første gruppe, så jeg tror, han er træt af det selv, siger sportsdirektøren.

Ineos blev etapens store vinder, da briterne havde både Geraint Thomas og Egan Bernal fremme i første gruppe. Samtidig kunne de se en stribe rivaler med Fuglsang i spidsen tabe 1 minut og 40 sekunder.

På et tidspunkt så det ellers ud, som om gruppen bagved havde elimineret angrebet, men så løb rytterne tør for kræfter.

- Holdkammeraterne gjorde, hvad de kunne. De bragte ham tilbage til omkring ti sekunder, men så eksploderede de, siger Lars Michaelsen, der ikke vil male fanden på væggen trods det unødvendige tidstab.

- Jakob var ikke den eneste, der tabte tid, så lad os tage den med ro. Der er mange etaper endnu til at rette op på det, siger Lars Michaelsen.

Ud over Fuglsang sad navne som Thibaut Pinot, Rigoberto Urán og Richie Porte i gruppen, der blev fanget i sidevinden.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Navne

Nu er Pernille på rette vej

Leder For abonnenter

Kom efter dem. Hårdt

Bedst som man troede, at man havde set det meste, så dukker der endnu en sag op om misbrug af offentlige midler. Denne gang i Forsvaret, hvor anklagemyndigheden mener at kunne bevise, at civile erhvervsdrivende har kunnet bestikke sig til lukrative vedligeholdelseskontrakter betalt af skatteyderne. Sagen - sammen med andre lignende sager - sætter desværre et stort spørgsmålstegn ved, hvor godt det offentlige egentlig har styr på de penge, som borgerne har betroet dem. I Socialstyrelsen kunne Britta Nielsen gennem mange år berige sig selv - og det har udvalgte medarbejdere i Forsvarets Ejendomsstyrelse sandsynligvis også kunnet. To medarbejdere i Forsvaret er allerede tiltalt i en sag, der ligger tre år tilbage. Og yderligere sigtelser kan være på vej i en ny sag, der begyndte med, at en økonomimedarbejder ved et installationsfirma i Holstebro råbte vagt i gevær over for Rigsrevisionen. Midt det mørke og rod som er ved at blive afdækket, kan den tidligere økonomimedarbejder holde hovedet og fanen højt. Det er sandsynligvis takket være ham, at sagerne kommer frem i lyset, så det forhåbentligt bliver muligt også at stille de ansvarlige til ansvar. Desværre ryster sådanne sager ikke bare den enkelte afdeling, hvor svindlen er begået. Den rammer i det her tilfælde hele Forsvaret og alle de mennesker, der er ansat. Det er naturligvis bunduretfærdigt - men mistanken om urent spil er svær at viske bort igen, og derfor er der også kun en løsning, og det er at komme juridisk efter de ansvarlige - og komme efter dem hårdt. Vores samfundsmodel bygger på en høj grad af tillid. Både til hinanden men også til de myndigheder, der forvalter en af verdens højeste skatteprocenter. Forsvinder tilliden, så bliver det både vanskeligere at være borger og myndighed. Heldigvis var det moralske kompas rigtigt indstillet hos den unge mand, der gik til Rigsrevisionen og politiet med sin bekymring. Det kan alle, der læser bare lidt i Rigsrevisionens beretning om sagen, konstatere ved selvsyn.

Annonce