x
Annonce
Sport

Arrangør nedtoner profeti om OL-lussing på 40 milliarder

Charly Triballeau/Ritzau Scanpix
Udsættelsen af OL kan give en ekstraregning på mere end 18 milliarder kroner, lyder estimat.

Coronavirusset har ikke fået lov til at stoppe OL, som bliver afviklet næste år i stedet for denne sommer. Til gengæld bliver regningen for legene nu en del højere.

Dog er ekstraudgifterne langt fra så høje, som de første økonomiske dommedagsprofetier fra diverse kanter lød.

Ifølge det Tokyo-baserede medie Nikkei regner arrangørerne med, at udskydelsen kommer til at give en ekstraudgift i omegnen af 2,7 milliarder dollar (18,6 milliarder kroner).

Det er langt fra de 40 milliarder kroner, som økonomiprofessor Katsuhiro Miyamoto fra universitetet i Kansai estimerede ifølge nyhedsbureauet dpa.

Chefen for OL i Tokyo 2020, Toshiro Muto, håber endda, at udgifterne kan bringes længere ned.

- Vi regner med, at de ekstra udgifter bliver massive. Derfor skal vi gøre en stor indsats for at kontrollere dem, siger han ifølge nyhedsbureauet AFP.

- Et efter et må vi sørge for, at de problemer, vi står over for, bliver løst.

Blandt ekstraudgifterne er leje af arenaer og stadioner, ombooking af hoteller, sikkerhed og yderligere løn til personale.

Aldrig tidligere er et OL blevet udsat, men det har tre gange tidligere været aflyst. I 1916, 1940 og 1944 blev legene aflyst på grund af verdenskrige.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

Lad os nu høre om vejen ud

En af corona-krisens store frustrationer for mange er usikkerheden om, hvor lang tid denne alternative virkelighed kommer til at herske. Prisen for at begrænse belastningen på sundhedsområdet er enorm. Erhvervslivet er lammet, mange virksomheder risikerer at lukke - også selv om skatteborgernes store pengekasse er åbnet på vid gab med diverse støtteordninger. Uanset hvor mange skattekroner, Folketinget besluttet at sende ud til de ramte brancher, kommer nedlukningen til at koste arbejdspladser. Den kommer til at ødelægge grundlaget for et utal af virksomheder. Økonomien bliver påvirket langt frem i tiden. For at kunne håndtere de barske realiteter, har vi behov for at kende planerne for, hvordan landet igen kan åbnes. Vi har behov for at vide, hvad myndighederne forestiller sig muligt - og hvornår. Ingen forlanger, at Mette Frederiksen, Nikolai Wammen eller Søren Brostrøm skal kunne svare på, hvornår smittefaren er drevet over, men vi må kunne få svar på, hvilke planer der er for rækkefølgen af genetableringen af samfundet. De fleste kan nok forestille sig, at rejsebranchen og teater- og koncertarrangører vil være ramt af begrænsninger længere ind i fremtiden end frisørerne. Eller genbrugspladserne. Eller skolerne. Indtil nu har Danmark ageret trofast og fulgt retningslinjerne. Men hvis vi skal blive ved med at have tillid til myndighederne, må vi sammen kunne se en vej ud af det hele. Ingen tror på en snarlig vaccine eller kur, hvorfor vi må forvente begrænsninger eller risici i en periode, der strækker sig noget længere end til den 13. april, som lige nu er den eneste kendte dato i planerne. Det gik fint med at vise os forskellige scenarier for, hvad der ville ske, hvis vi ikke lukkede landet. Med pædagogiske plancher og grafer, blev vi alle overbevist om nødvendigheden. Vis os nu de forskellige scenarier for, hvordan vi igen får landet på fode. Også selv om de er skræmmende. Vi kan tåle det meste, men hemmeligheder og uvished hører ingen steder hjemme.

Annonce