Annonce
Danmark

Arbejdsgivere mangler arbejdskraft - men statslig jobhotline er iskold

Kun ganske få gange ringer telefonen hos Jobservice Danmarks hotline - fagforbundet 3F forstår ikke, at arbejdsgiverne ikke bruger alle midler, når så mange fortæller, at de ikke kan få medarbejdere nok. Arkivfoto: Kim Rune
Virksomhederne mangler ledige hænder. Men Jobservice Danmarks åbne telefon har kun ringet 40 gange på et halvt år, og arbejdsgiverne klager på skrømt, mener 3F. Dansk Byggeri melder hus forbi.

Rekruttering: Virksomhederne klager over mangel på arbejdskraft. Men blot syv gange i marts ringede telefonen i Jobservice Danmarks hotline, hvor medarbejdere sidder parat til at hjælpe med at skaffe ledige hænder. I februar var tallet også syv, mens medarbejderne i januar noterede 10 opkald.

Jobservice Danmarks hotline under Beskæftigelsesministeriet blev åbnet i juli 2016, men medarbejderne i Star, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, har ikke haft travlt med at hjælpe virksomhederne trods meldinger fra en bred kant af arbejdsgivere om, at de har endog meget svært ved at skaffe medarbejdere.

- Det er som kejserens nye klæder, når arbejdsgiverne siger, at de mangler arbejdskraft. 40 opkald på et halvt år - syv om måneden. Der er måske ikke den påståede mangel på arbejdskraft, når vi samtidig har 10.000 ledige i 3F, konstaterer forbundssekretær Søren Heisel fra 3F.

Arbejdsgiverne forsømmer at bruge åbenlyse muligheder til at skaffe arbejdskraft, vurderer forbundssekretær Søren Heisel fra 3F - og de er endda gratis. Foto: Søren Zeuth

155 opkald på et år

Sammenlagt fik den varme linje 155 opkald omkring rekruttering i 2018 mod 229 året før. Fagforbundet har bedt Beskæftigelsesministeriet om tal for, hvor mange virksomheder, som både har slået en stilling op på Jobnet, kontaktet fagforening eller a-kasse og har kontaktet jobcentret. Det har 1,1 procent af virksomhederne, og ifølge Søren Heisel kan de gøre det meget bedre.

- Det er altså kun 1,1 procent af arbejdsgiverne, som bruger de tre gratis glæder, konstaterer Søren Heisel.

- Ville du nøjes med at råbe det ud ad vinduet, hvis du manglede en journalist, eller ville du sætte en annonce i avisen eller ringe til a-kassen eller et jobcenter? Her er også hotline-telefonen, hvis alt andet glipper - og den er også gratis. Men det er nemmere at gå ud og sige, at man mangler arbejdskraft, lyder kritikken fra Søren Heisel og fagforbundet.

Bruger 3F's jobformidlere

Dansk Byggeri har været med til at gøre medlemsvirksomhederne opmærksomme på telefon-hotlinen under Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, men underdirektør Louise Pihl ser ikke noget underligt i, at styrelsens hotline er alt andet end varm. Faktisk benytter Dansk Byggeris medlemmer ofte fagforbundet 3F, når de skal skaffe arbejdskraft i en tid med bugnende ordrebøger.

- Små og mellemstore virksomheder tænker ikke på en hotline fra Star, når de mangler arbejdskraft. De kontakter det lokale 3F-kontor eller det lokale jobcenter. Men typisk vil de først spørge i deres netværk, sætte et opslag på deres Facebook-side eller slå jobbet op i lokale medier. En hotline er hverken det første, andet eller tredje, man tænker på. Den har eksisteret i en del år, og man har tit oplevelsen af, at det er for langt væk fra ens egen virksomhed, forklarer Louise Pihl.

En hotline virker fjern på arbejdsgivere fra små virksomheder, mener underdirektør Louise Pihl fra Dansk Byggeri, og den ligger heller ikke i bevidstheden hos dem i en travl hverdag, hvor administration er en byrde. Arkivfoto: Ricky John Molloy

Bureaukrati tynger

Hun er heller ikke overrasket over, at kun 1,1 procent af virksomhederne ifølge tal fra Beskæftigelsesministeriet benytter både Jobnet, jobcenter og a-kasse eller fagforening i rekrutteringen af nye medarbejdere.

- Men hvor mange bruger to eller noget af det, de ikke har kigget på? Der findes tusind måder at rekruttere på, og alt administrativt arbejde er en udfordring for små virksomheder, det skal man være klar over, siger Louise Pihl.

Hun afviser, at virksomhederne klager på skrømt, og det er godt, men ikke tilstrækkeligt, når 3F er i stand til at skaffe medarbejdere i 97 procent af de tilfælde, hvor en virksomhed henvender sig til a-kassen.

- Nu er det ikke alle virksomheder, som mangler 3F-arbejdskraft. Man må tro på, at virksomhederne oplever, at de mangler arbejdskraft, siger Louise Pihl.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Kuk i den kommunale økonomi

I løbet af den kommende måneds tid vil byrådspolitikerne i alle de tre nordvestjyske kommuner træffe en lang række beslutninger, som vil få afgørende indflydelse på din hverdag, når der skal lægges budgetter for den kommunale husholdning i 2020 og frem til 2023. I Struer sker det, når byrådet i løbet af de kommende par dage er samlet til et budgetseminar, hvor de kommer til at bokse med regneark og budgetter for alt det, der har indflydelse på din hverdag. Det er alt fra hullerne i fortovet til plejen af dine børn eller dine forældre. Udgifter til skoler og driften af kulturinstitutioner, investeringer og anlægsudgifter, hvis der skulle være ønsker om for eksempel nye omklædningsrum i den lokale boldklub. Det kan derfor virke en smule paradoksalt, at den kollektive opmærksomhed i langt højere grad er rettet mod landsdækkende temaer som for eksempel formandsskiftet i Venstre. Det er byrådspolitikerne, du skal henvende dig til, hvis det er forhold i din hverdag, det gælder. Det helt store spørgsmål er så, om de har mulighed for at indfri dine ønsker. Nationalbankens direktør, Lars Rohde, udtalte i går, at den danske økonomi er både robust og inde i et historisk opsving. Samfundsøkonomien kører på skinner med lav rente, kun ganske få arbejdsløse og lav inflation, så du får mere og mere for pengene. I den kommunale økonomi ser det bare anderledes dystert ud for byrådspolitikerne i både Struer og Holstebro. Dybøl Mølle maler ikke helt, som den skal, når det gælder fordelingen af de kollektive goder og bidragene til fællesskabet, og kommunerne kæmper for at få enderne til at nå sammen. I Holstebro har det medført, at der nu er fremsat konkrete forslag om en skattestigning på 0,3 procent. I Struer vil borgmester Niels Viggo Lynghøj (S) ikke afvise tanken om at bevæge sig i samme retning. Udgangspunkt må dog stadigvæk være, at politikerne sikrer sig, at borgerne kan føle sig trygge ved de kommunal velfærdsydelser uden at skulle dreje skatteskruen yderligere i bund.

Annonce