Annonce
Erhverv

Antallet af kontanthjælpsmodtagere er det laveste i 11 år

Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Ikke siden december 2008 har der været så få modtagere af kontanthjælpsydelser, som tilfældet var i september.

Antallet af modtagere af kontanthjælp - og tilsvarende offentlige overførsler - er på sit laveste niveau i 11 år.

I september var der 121.300 modtagere af kontanthjælpsydelser. Det er et fald på 800 modtagere i forhold til måneden før.

Det viser tal fra Danmarks Statistik.

Dermed fortsætter et jævnt fald i antallet af modtagere af ydelserne. Faldet har stået på siden begyndelsen af 2016.

I perioden er der i gennemsnit blevet 1200 færre modtagere hver måned.

Danmarks Statistiks tal omfatter modtagere af kontanthjælp, uddannelseshjælp, integrationsydelse, revalidering og tilsvarende ydelser.

Selv om Danmarks Statistik beskriver en tydelig udvikling, skal man være varsom med at tage for givet, at antallet af danskere på kontanthjælp og lignende overførsler vil fortsætte med at falde.

Det mener cheføkonom Erik Bjørsted fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

- Det er rigtig positivt, at der fortsat bliver færre personer på kontanthjælp. Medvinden til det danske arbejdsmarked er nemlig ikke så kraftig, som den har været, siger Erik Bjørsted i en skriftlig kommentar.

- Dørene åbnes ikke længere helt så let for personer på kanten af arbejdsmarkedet, og derfor er det heller ikke en selvfølge, at antallet af kontanthjælpsmodtagere falder, fortsætter han.

Cheføkonomen advarer mod, at man "taber gevinsten", som er opnået ved at få flere danskere ud på arbejdsmarkedet.

Han mener, at det især er de unge og ufaglærte, som skal være i fokus, hvis antallet af borgere på overførselsindkomster skal holdes på et lavt niveau.

- Derfor skal vi bygge oven på med opkvalificering og uddannelse så de personer, som i dag befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet, kan opnå en tættere og stærkere tilknytning til arbejdsmarkedet, siger Erik Bjørsted.

Hos Venstre mener beskæftigelsesordfører Hans Andersen, at en del af udviklingen kan tilskrives, at der med Venstre ved regeringsmagten blev indført et loft over, hvor meget borgere kan modtage i offentlige ydelser.

Dermed blev det mere attraktivt at arbejde, er partiets opfattelse.

- Mange mennesker har skiftet kontanthjælpen ud med et job. Det er godt for den enkelte, og det er godt for samfundet, siger Hans Andersen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Der er meget at hente her

Lige i tiden er der fokus på sygefraværet på offentlige arbejdspladser, fordi der sendes en del statistik ud for området af den liberale tænketank Cepos, og det er også blevet behandlet på forskellig vis her i avisens spalter. Bemærkelsesværdigt er det såmænd ikke, at de vestjyske kommuner ligger i den gode ende af den slags statistikker. Men overraskende er det måske nok, at der for eksempel inden for plejepersonalet er hele fem dages sygefravær om året i forskel på for eksempel Struer og Lemvig kommuner med Lemvig som den, der er blandt de kommuner, der har færrest sygedage om året. Her ser man på gennemsnitstallet, og det er altså rigtig mange dage, når man ganger op med antallet af personaler inden for plejesektoren. Var der blot 100 ansatte, så var det 500 dage - eller hen ved 10 ugers arbejde, der er til rådighed. Det gør altså en forskel, når man skal regne udgiften ud til sådan en sektor. Man kan også studse over, at der er kommuner, der har langt over 20 sygedage pr. medarbejder i gennemsnit om året, hvor andre har mindre end det halve. Og selv om man regner ud fra den gode ende, så er der vist ikke mange private virksomheder, der opererer med at forudse, at hver medarbejder i gennemsnit skulle have to ugers sygdom om året. Der er selvfølgelig mange facts og kendsgerning bag disse tal, så man ikke "bare lige" kan overføre fra det ene fag til det andet. Der er jobs, som vil give flere sygedage, fordi man er i kontakt med syge mennesker, og det er hårdt og stressende. Men alligevel er det en markant forskel. Det er i hvert tilfælde noget, enhver kommunalpolitiker må tænke meget over, da der her virkelig er nogle penge at investere i bedre arbejdsmiljø med mere, hvis de bliver betalt tilbage med, at medarbejderne er mindre syge. Når man ser ud over landet, så er det vist ikke en fordom, at man føler sig mere forpligtet til at møde op på arbejde jo længere, man er væk fra de store byer. Det skyldes også, at der er mindre enheder, hvor man føler sig forpligtet af fællesskabet, og man kender den, der skal arbejde hårdere, når man bliver hjemme. Det er ret opdragende. Til gengæld er mindre enheder også mere sårbare i statistikkerne, når man taler langtidssyge, da blot en enkelt af dem kan påvirke statistikken ret meget. Derfor kan statistik ikke bruges til alt, men de her statistikker er mere end en tanke.

112

Uro i nattelivet i weekenden

Ulfborg/Vemb

Mand omkommet i drukneulykke

Annonce