Annonce
Sport

Ansigtsgenkendelse skal bremse fodboldbøller i Brøndby

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Brøndby installerer et nyt videosystem, der skal hjælpe kontrollørerne med at udpege tilskuere med karantæne.

Superligaklubben Brøndby IF tager nye midler i brug for at forhindre karantænedømte fodboldtilskuere i at komme ind på stadion.

Til den kommende sæson vil klubben installere et videoovervågningssystem med en teknik, der kan genkende ansigter, skriver Brøndby på sin hjemmeside.

- Som den første virksomhed i Danmark har vi fået tilladelse af myndighederne til at benytte os af ansigtsgenkendelsesteknologi i en række nye kameraer, vi har fået installeret på Brøndby Stadion.

- Systemet vil markant øge vores effektivitet til at identificere karantæneramte personer ved vores indgange, og dermed kan vi bedre sikre, at karantæneramte ikke kommer ind til vores kampe, siger administrerende direktør Jesper Jørgensen.

Hidtil har det været kontrollørernes opgave at huske ansigterne på de karantænedømte tilskuere, men nu får de altså hjælp af det nye videosystem.

- Fremadrettet vil vores nye system automatisk skanne og meddele vores kontrollører, hvis et kamera identificerer en person, der er registreret på vores karantæneliste.

- Vi håber, at vi med tiden også kan tilknytte systemet til det nationale fodboldregister, så personer i det register ligeledes kan identificeres via det nye elektroniske system, siger Jesper Jørgensen.

Brøndbys officielle fanklub, Brøndby Support, hilser videoovervågningssystemet velkommen.

- Tiltag som disse betyder også, at man bevæger sig længere væk fra awaykort-løsninger og registreringer af de mange for at finde de få, og det er naturligvis noget, vi bakker op om, siger formand Sarah Agerklint.

/ritzau/

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Kuk i den kommunale økonomi

I løbet af den kommende måneds tid vil byrådspolitikerne i alle de tre nordvestjyske kommuner træffe en lang række beslutninger, som vil få afgørende indflydelse på din hverdag, når der skal lægges budgetter for den kommunale husholdning i 2020 og frem til 2023. I Struer sker det, når byrådet i løbet af de kommende par dage er samlet til et budgetseminar, hvor de kommer til at bokse med regneark og budgetter for alt det, der har indflydelse på din hverdag. Det er alt fra hullerne i fortovet til plejen af dine børn eller dine forældre. Udgifter til skoler og driften af kulturinstitutioner, investeringer og anlægsudgifter, hvis der skulle være ønsker om for eksempel nye omklædningsrum i den lokale boldklub. Det kan derfor virke en smule paradoksalt, at den kollektive opmærksomhed i langt højere grad er rettet mod landsdækkende temaer som for eksempel formandsskiftet i Venstre. Det er byrådspolitikerne, du skal henvende dig til, hvis det er forhold i din hverdag, det gælder. Det helt store spørgsmål er så, om de har mulighed for at indfri dine ønsker. Nationalbankens direktør, Lars Rohde, udtalte i går, at den danske økonomi er både robust og inde i et historisk opsving. Samfundsøkonomien kører på skinner med lav rente, kun ganske få arbejdsløse og lav inflation, så du får mere og mere for pengene. I den kommunale økonomi ser det bare anderledes dystert ud for byrådspolitikerne i både Struer og Holstebro. Dybøl Mølle maler ikke helt, som den skal, når det gælder fordelingen af de kollektive goder og bidragene til fællesskabet, og kommunerne kæmper for at få enderne til at nå sammen. I Holstebro har det medført, at der nu er fremsat konkrete forslag om en skattestigning på 0,3 procent. I Struer vil borgmester Niels Viggo Lynghøj (S) ikke afvise tanken om at bevæge sig i samme retning. Udgangspunkt må dog stadigvæk være, at politikerne sikrer sig, at borgerne kan føle sig trygge ved de kommunal velfærdsydelser uden at skulle dreje skatteskruen yderligere i bund.

Annonce