x
Annonce
Erhverv

Ansatte hos Jysk Fynske Medier vil gå frivilligt ned i løn

Regeringens hjælpepakke, der skal bremse fyresedlerne i erhvervslivet, kan kun bruges begrænset i mediebranchen, mener Jyske Fynske Mediers direktør Jesper Rosener. Arkivfoto: Søren E. Alwan
Coronakrisen vil koste mediekoncernen mindst 125 millioner kroner. Nu tilbyder de ansatte at gå 10 procent ned i løn for at betale en del af regningen

Medier: En brat opbremsning i annoncesalget trækker tænder ud på Jysk Fynske Medier, der foruden denne avis står bag en lang række lokale og regionale medier i Danmark.

Mandag udløste det en utraditionel reaktion fra medarbejderne, der frivilligt er indstillet på at gå ned i løn for at begrænse konsekvenserne af coronakrisen.

Udbredelsen af coronavirus har især ramt rejsebranchen, som er blandt de helt store annoncørgrupper hos Jysk Fynske Medier. Med weekendens nedlukning af stort set al rejseaktivitet ud af Danmark har det store konsekvenser for annonceindtægterne.

Jysk Fynske Mediers administrerende direktør Jesper Rosener forventer et tab på mindst 125 millioner kroner i en periode, der strækker sig frem mod udgangen af juli.

Regeringens hjælpepakke, der skal bremse fyresedlerne i erhvervslivet, kan kun bruges begrænset i mediebranchen, mener han. Hjælpepakken forudsætter nemlig, at virksomhederne skal sende deres medarbejdere hjem, hvis de skal have adgang til lønkompensation fra staten.

- Hvis vi ser på vores redaktioner, så har vi mere end nogensinde behov for, at alle medarbejdere dækker den særlige situation, som vi befinder os i. Vi kan ikke sende journalister hjem og bede dem om at holde fri. Vi skal bruge dem allesammen, siger Jesper Rosener.

Annonce

Opråb til politikerne

Igennem brancheforeningen Danske Medier forsøger han nu at skabe politisk opmærksomhed omkring mediernes situation.

- Vi gør selvfølgelig en indsats for at forklare alle om den situation, vi er i, og vi håber, at politikerne lægger mærke til den indsats, som alle medier i Danmark gør lige nu, siger Jesper Rosener med henvisning til den massive dækning af coronakrisen.

En del af de tabte indtægter tager Jysk Fynske Mediers medarbejdere nu på sig. Med en lynaktion hen over weekenden har tillidsmændene for de redaktionelle medarbejdere foreslået en kollektiv lønnedgang på 10 procent i månederne april, maj og juni.

Mandag tilsluttede andre faggrupper sig forslaget, som dog kræver individuel godkendelse fra hver enkelt medarbejder. Med 1600 fuldtidsansatte vil det svare til en besparelse for koncernen på ca. 15 millioner kroner. Topledelsen og chefredaktørerne har også nikket ja til at få beskåret lønnen midlertidigt.

For Per Schultz-Knudsen, der er en af de fire tillidsmænd for omkring 400 journalister, har coronakrisen udløst en helt ekstraordinær situation.

- Vi kan mærke, at annoncemængden falder. Hvis vi skal klare os igennem, så må vi stå sammen i virksomheden. Vi har ikke krævet, at vi som medarbejdere skal gå ned i tid, for virksomheden har behov for, at så mange journalister som overhovedet muligt dækker situationen, siger Per Schultz-Knudsen.

Mangler penge til udvikling

Jysk Fynske Medier har gennemført flere spareplaner i de senere år. Senest i efteråret blev der nedlagt stillinger, der blandt andet skulle frigive mere end 140 millioner kroner til udviklingsaktiviteter i de kommende år.

Jesper Rosener understreger, at coronakrisen ikke er livstruende for Jysk Fynske Medier, men at den ikke undgår at få store konsekvenser.

- Man kan godt regne ud, at når jeg på fire og en halv måned forventer at tabe 125 millioner kroner ekstraordinært, så er der ikke mange penge til udvikling i de næste tre år, medmindre jeg finder nogle andre muligheder, siger Jesper Rosener.

Medievirksomheden har bedt flest mulige medarbejdere om at arbejde hjemmefra, imens coronavirussen raser. Seks medarbejdere er bekræftet smittet med coronavirus, men har det efter omstændighederne godt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Struer

En drømmebolig - langt ude i skoven

Søndag ifølge

Jeg mangler et splitsekunds fred for den virus

Kan du tænke på andet end coranavirus og de spor, som det lige nu sætter i samfundet? Jeg prøver ihærdigt, men mine tanker vender hele tiden tilbage til emnet. Og hvis det ikke er mig selv, der finder det frem, sørger alle påvirkninger udefra for at gøre det. Nyheder og information er selvsagt en kilde til corona-tanker. Det samme gælder telefonsamtaler med venner og familie. Hvad ellers skulle man da tale om? Og selv en god film er i stand til at sende mine tanker i retningen af den virkelighed, jeg gerne vil glemme for en stund. Prøv at tænke over det. Du kender det sikkert også. Når jeg ser folk, der krammer hinanden på tv, tager min hjerne afstand fra det, inden fornuften når at melde sig. "Hov! Det de burde da holde afstand. Det må man da ikke gøre. Er de da rigtig kloge?" Det er bare lige en kort og flygtig tanke forankret i de nye samfundsnormer - og så tilbage til filmens normalverden. Den fiktive normal fra dengang. Dengang - før corona. Jeg er begyndt at finde en rytme i den nye virkelighed. Det er ikke nogen rar rytme, men som dagene går, begynder det her absurde teater at virke som hverdag. Det er blevet almindeligt at holde sig væk fra alt og alle. I den første uges tid nød jeg det korte splitsekund om morgenen, hvor bevidstheden om corona og elendighed ikke fandtes. Det korte glimt af bare at være til, uden at tænke over noget. Altid efterfulgt af den opgivende følelse, når virkeligheden pressede sig på. "Nå, ja - fandens. Verden er gået i stykker." Nu savner jeg det korte glimt af glemsomhed. Jeg har ikke set det nogle dage efterhånden. Jeg tolker det som om, coronasituationen er blevet normalen. Også for underbevidstheden. Det er blevet normalt ikke at have tæt kontakt til andre mennesker. Normalt ikke at kunne gøre, som man plejer. Normalt at være bekymret med god grund. Og hvor er det da skræmmende, hvor hurtigt noget helt forkert bliver normalt. Vi har bevæget os ind i denne virkelighed af flere omgange. Hver gang har vi vænnet os til nye begrænsninger. Og vi accepterer det. Stort set alle sammen. Folkestemningen gør i hvert fald. Det er naturligvis godt, når der nu er behov for netop det. Men det er altså også skræmmende, hvor hurtigt vi kaster enhver skepsis over bord og blot venter på eksperternes næste ordre. Jeg havde besluttet mig for, at denne klumme skulle handle om noget andet end coronaen. I forsøget på at skrive om noget andet, gik det op for mig, hvor ustyrligt svært det er at tvinge hjernen til andre emner. Vi har alle behov for adspredelse. Vi har behov for at tænke på noget rart - eller på slet ingenting. Nogle finder ro ved at samle puslespil, løse krydsord eller spille computer. Andre læser bøger, strikker eller graver i haven. Jeg har endnu ikke fundet frem til noget brugbart i forhold til situationen. Så jeg nøjes med at glæde mig over, at jeg trods alt ikke bor alene. Så var jeg blevet bims. Med sikkerhed. Den mentale hygiejne er udfordret lige nu. Vi har behov for glæde og for at more os. Og uanset hvor skræmmende sygdommens nøgletal, renteniveauet eller udsigterne for fremtiden bliver, skal vi huske det positive. Vi skal more os. Vi skal grine og hygge os på alle de måder, vi kan slippe afsted med at gøre det - uden at komme på kant med myndighedernes anbefalinger, naturligvis. Her på avisen drak vi en kollektiv fyraftensbajer i fredags. Det kan anbefales. Redaktionen sidder lige nu spredt på 21 adresser, så det kollektive bestod i et videomøde. Med hjælp fra vores arbejdscomputere kunne vi for en stund hygge os og skåle med de venner, vi ikke har set noget til de seneste to uger. Det er naturligvis en sølle erstatning for social kontakt, men det var rart alligevel. God søndag - trods alt.

Annonce