Annonce
Alarm 112

Ansat blev ramt af lynet: Tilsyn frikender SAS for fejl

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
En medarbejder i Københavns Lufthavn måtte indlægges på intensivafdeling, efter at han blev ramt af et lyn.

Under et kraftigt uvejr om aftenen den 12. juni blev en ansat i Københavns Lufthavn alvorligt kvæstet, da et lyn slog ned på lufthavnens område.

Lynet ramte en bagagevogn, hvorefter strømmen fra lynet formentlig blev ført videre til medarbejderen - en 58-årig mand - via vandmasser på jorden. På den måde blev han ramt, selv om han stod fem meter fra vognen.

Det fremgår af en besøgsrapport, der er lavet på baggrund af Arbejdstilsynets undersøgelser af ulykken. Ritzau har fået aktindsigt i rapporten.

Arbejdstilsynets konklusion i rapporten er, at den kvæstede mands arbejdsgiver - SAS-selskabet Spirit Air Cargo Handling - ikke har svigtet sine ansatte i forbindelse med det pågældende tordenvejr.

Efter Arbejdstilsynets opfattelse er det ikke dokumenteret, at selskabet "ud fra de foreliggende oplysninger og forhold burde have truffet yderligere foranstaltninger til at sikre de ansatte mod risikoen for lynnedslag ved arbejdet i de udendørs arbejdsområder", fremgår det af rapporten.

Cirka to timer inden ulykken modtog Spirit Air Cargo Handling en sms fra Københavns Lufthavns operationscenter om, at et kraftigt tordenvejr var på vej mod København.

På den baggrund havde selskabet i de efterfølgende timer løbende kontakt med operationscentret om vejrsituationen.

Omkring klokken 22.00 - blot et kvarter inden ulykken - blev der set et lynnedslag syd for en af lufthavnens landingsbaner.

Spirit Air Cargo Handling kontaktede derfor operationscentret i Københavns Lufthavn, hvor det dog blev oplyst, at der ikke skulle være risiko for lynnedslag på lufthavnens område.

På den baggrund og ud fra egne vurderinger valgte selskabet at lade sine ansatte fortsætte arbejdet i de udendørs områder.

Den 58-årige medarbejder blev ramt af lynet klokken 22.16 og faldt om. To kolleger fra lufthavnen ilede til stedet og gav ham førstehjælp.

Efter ulykken blev manden indlagt på Rigshospitalets intensivafdeling. Dagen efter kunne SAS meddele, at hans tilstand var stabil.

Af Arbejdstilsynets rapport fremgår det, at der er en generel aftale mellem Københavns Lufthavn, Naviair, der koordinerer flytrafikken, SAS og Danmarks Meteorologiske Institut om samarbejde ved ekstreme vejrforhold.

I aftalen er der dog ikke taget hensyn til risikoen ved lynnedslag - kun ved meget store nedbørsmængder.

Efter ulykken den 12. juni er der med umiddelbar virkning indført skærpede procedurer i forbindelse med tordenvejr. Herunder vil der blive udsendt en forhåndsvarsel til SAS' selskaber om risiko for "snarlig stop af alle aktiviteter i lufthavnen", når der er tordenaktivitet otte kilometer fra lufthavnen.

Ved tordenvejr fem kilometer fra lufthavnen vil der fremover blive udsendt information om, at alle aktiviteter skal indstilles.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

80-årig død efter cigaret-ulykke

Leder For abonnenter

Vi skal huske vores etik

Sociale medier - eller måske rettere sociale platforme - som for eksempel Facebook har gjort det nemt og effektivt for enhver at udgive og sprede information. Det betyder, at et medie som dit lokale dagblad ikke altid er først med det seneste. Det er i dag heller ikke så vigtigt for en avis. Til gengæld er det vigtigere end nogensinde at udvælge, prioritere og guide i den store strøm af information. Mange læsere har måske undret sig over, at vi i tirsdagens avis ikke skrev, hvem der havde sat ild på Humlum Kro. For allerede mandag eftermiddag var det en kendt sag i lokalområdet, hvem der havde gjort det - og ovenikøbet tilstået det. Den information sørgede kroejer Tonny Hedegaard for at sprede, da han på Facebook skrev et længere indlæg om forbrydelsen, tilståelsen og detaljer i sagen. Alt sammen i den bedste mening og med et humanitært afsæt. Hvorfor skriver I det ikke, er vi blevet spurgt. Og svaret er, at vi langt fra skriver alt, hvad vi hører om. Det er yderst sjældent, at vi bringer navne på sigtede i straffesager, og selv når der er faldet dom, er det kun i de grovere sager, at vi skriver navnet på dømte. På den front adskiller medier sig fra den strøm af information - og misinformation - der flyder på for eksempel Facebook. Juridisk er der ikke nødvendigvis noget i vejen for at fortælle, hvem der har tilstået i en straffesag. Men vores etiske retningslinjer afholder os fra at gøre det per automatik. Sådan er det ikke på Facebook. På de sociale medier bliver etikkens bundgrænse defineret af laveste fællesnævner. Når vi i dag fortæller om Tonny Hedegaards udpegning af gerningsmanden, sker det heller ikke uden etiske overvejelser. Med vores journalistik om hans opslag er vi med til at sætte lys på sagen. Når vi alligevel beskæftiger os med det, skyldes det reaktionerne på offentliggørelsen. Opbakningen i lokalområdet og en tilsyneladende tilgivende attitude gør sagen og tilståelsen interessant i bredere forstand. Og det kommer vi til at skrive mere om.

Annonce