Annonce
Mærkedage

Annette valgt for tredje gang: Men længes altid efter at vende næsen mod vest

- Uha, fotograferer du nu? Jeg laver ellers aldrig kaffe. Det er ikke lige mig, siger te-drikkeren Annette Lind. Foto: Morten Stricker
Annette Lind blev den 5. juni for tredje gang i træk valgt ind i folketinget for Socialdemokratiet. Og med stort set samme flotte personlige stemmetal som sidst.

Holstebro: - Det er mest græsplæne, siger Annette Lind, da vi kigger ud i haven i Mejrup.

Der er nu også høj hæk, gamle træer og havemøbler på terrassen.

- Har du en robot til at klippe plænen?, vil fotografen gerne vide.

- Ja. Han hedder Per, ler Annette Lind.

Per er ægtemanden, som hun mødte, da hun var 20. Parret byggede huset på Gøgeurten for 20 år siden.

- Her var absolut ingenting. Nul. De 21 grunde blev udbudt på samme tidspunkt, og så trak man lod på kommunen. Jeg tror kun, der var fem grunde, der ikke blev solgt den aften, og vi byggede alle indenfor et til to år, fortæller Annette Lind, der er " glad" for den landlige beliggenhed med natur lige udenfor og så megen fuglefløjt, at journalist og fotograf spøger lidt med, at det er "værre end trafikstøj".

Men det er kun halvdelen af ugen, Annette Lind kan nyde en kop te i hjemlige omgivelser. Siden hun blev valgt ind i folketinget for Socialdemokratiet i september 2011, har hun tilbragt sit liv fra mandag aften til fredag morgen i København.

Annette Lind

50 år, født og opvokset i Spøttrup.

Har siddet i Folketinget siden september 2011, men hendes politiske liv startede endnu tidligere i byrådet i Holstebro i 2010.

Hun er Socialdemokratiets undervisningsordfører og beredskabsordfører, og hun er medlem af Folketingets Undervisningsudvalg, Forsvarsudvalg og Kulturudvalg samt af Nordisk Råd.

Uddannet lærer i 1994 og arbejdede som lærer og senere afdelingsleder på Sønderlandsskolen, indtil hun kom i Folketinget i 2011.

Gift med Per Harbo, 49, afdelingsleder på Arla. Parret har sønnen Rune på 21, der begynder på politi-uddannelse til august.

Københavnerliv

- Folk siger ofte: "Nej, hvor er du heldig, at du bor halvdelen af tiden midt i København". Men fakta er, at så snart jeg kan, vender jeg næsen mod vest. Det sker, at jeg kan tage hjem til Mejrup allerede torsdag aften, men som regel er det først fredag. Vi har mødefri fra Folketinget mandag, så der har jeg alle mulige møder - jeg besøger skoler, borgmestre, kommunaldirektører, virksomheder og så videre, forklarer folketingsmedlemmet, der altid kommer til at tænke på Niels Brunses tekst til "Godmorgen lille land", når hun kører frem og tilbage mellem Sjælland og Jylland.

Godmorgen, ø ved ø! Nu ser vi Danmarks buetegn med blink af hav og sø, de slanke, lyse broer. I sol, i blæst, i regn bærer de os fra egn til egn.

- Storebæltsbroen skiller mit privatliv fra mit arbejdsliv, og det er næsten altid mørkt, når jeg passerer den - undtagen på forårsmorgener, forklarer hun.

I København bor hun i en lejlighed nær Christiansborg og cykler på arbejde.

- Dagen starter som regel med, at pressen ringer. Det sker næsten hver dag mellem klokken 6 og 7. Jeg er på Christiansborg lidt i 8 og møder ofte Søren Pape foran elevatoren, der bliver kaldt Pater Noster. Der står vi så og bliver enige om, at den ikke kører på jydetid, for den starter først klokken 8, smiler hun.

Hun er som regel først hjemme "efter aftensmad-tid", så hendes sekretær er begyndt at sætte et kvarter af i kalenderen hver dag til frokost, så hun i det mindste får den til tiden.

- Mad er klart det sværeste at få til at fungere på Christiansborg. Du ved aldrig, hvordan din dag bliver. Jeg får da noget at spise, men ved aldrig helt hvornår. Min søde mor har lavet suppe i poser til mig, som jeg kan varme, hvis det bliver sent, inden jeg kommer hjem.

Når hun er hjemme i lejligheden, slutter hun dagen med at se TV 2 News - og så er det i seng.

- Når jeg er hjemme i Mejrup, skal maden bare stå på bordet klokken 18. Det hader min mand, men det er nok sådan en modreaktion mod den tilfældige aftensmad i mit københavnerliv, mener hun.

Vigtigt at bo i Vestjylland

Ved forrige folketingsvalg fik Annette Lind 12.703 personlige stemmer. Dermed var hun den socialdemokrat i Vestjyllands Storkreds, der fik flest stemmer. Denne gang fik hun 12.184 personlige stemmer.

- Om jeg var nervøs? Altså, jeg ville lyve, hvis jeg sagde nej. Der kører da nogle tanker rundt i hovedet sådan en aften. Noget om at skulle leve op til de sidste stemmetal, hvor vestjyderne sendte mig til Christiansborg med så stor pondus sidste gang. dengang for fire år siden stod jeg i Musikteatret og kiggede på bunkerne af stemmesedler og tænkte: "Er det virkelig til mig?", fortæller Annette Lind, der mener, at de gode stemmetal kommer, fordi hun stadig er bosat i Vestjylland.

- Jeg synes, det er forfejlet, at så mange politikere bor i København og tror, at man kan drive politik udelukkende fra Christiansborg. Det er væsentligt for vores område, at vi har politikere, der bor her. Og derfor synes jeg altså, at man skal stemme personligt. Ikke nødvendigvis på mig, men på en fra det parti, man støtter, som bor her i Vestjylland, siger politikeren og fortsætter:

- Jeg arbejder jo også lokalt mellem valgene, og jeg snakker med folk. Når jeg går i Kvickly, når jeg står på en p-plads, når jeg går i gågaden. Det gode ved at være politiker er jo netop at snakke med folk. I drømmer ikke om, så flinke folk er. Gamle elever, der kommer og fortæller, hvordan det går. Folk, der vil give et knus. Folk, der vil tage en selfie med mig. Den tillid, de viser mig - det er en stor ting, synes jeg. Forleden blev jeg stoppet i Danmarksgade af en kvinde, der sagde: "Nej, hvor var det godt, du lige kom gående her, for der er noget, jeg vil snakke med dig om". Det handlede om p-pladser, som mere var en sag for kommunalpolitikerne, men det, at folk kommer med deres problemer, forslag og tanker sådan ret umiddelbart, er altså et skulderklap.

Annette Lind fyldte år midt under valgkampen. Det har hun prøvet før, og det gjorde ikke den store forskel. Men travlt havde hun. "Faktisk havde jeg så travlt, at jeg måtte give nogle af de andre kandidater debatter, som jeg var inviteret til, fortæller hun. Foto: Morten Stricker

Borgmester-far

At leve et liv med politik er ikke noget nyt for Annette Lind. Faktisk er hun vokset op med det. Hendes far, der døde for to år siden, var socialdemokratisk borgmester i Spøttrup og fik på et tidspunkt 66 procent af kommunens mulige stemmer.

- Det var vist rekord dengang, smiler hun.

- Nu er min far ikke mere, men vi diskuterede ofte politik med hinanden. Min mor har været aktiv i min valgkamp - og min søn har hjulpet med at sætte plakater op. I min lille familie går vi gennem ild og vand for hinanden.

Sønnen, den 21-årige Rune, sendte da også inden valget 2019 sin mor en sms om, at han havde taget kandidattesten to gange og begge gange ramt hende.

- Da jeg første gang stillede op til Folketinget for otte år siden, var det ikke mindst vigtigt for mig at blive valgt for Runes skyld. Han gik så meget op i det, og jeg syntes ikke, han skulle stå med følelsen af et nederlag, indrømmer hun.

Rune flyttede allerede hjemmefra som 15-årig for at spille superligaholdet Randers FCs ungdomshold. Desværre blev han skadet. Nu er han i gang med et talentforløb for at blive en bedre fodbolddommer og er i øvrigt blevet optaget på politiskolen, hvor han begynder til august.

Annette Lind har en lillesøster, der er lærer. Hun havde også en bror, der var jurist, men han blev kørt ihjel for 20 år siden.

Der er ikke tid til mange hobbies, men der er og skal være tid til veninderne.

- Jeg har rigtigt mange veninder og tidligere kolleger, som jeg forsøger at holde bedst mulig kontakt med. Min rigtig gode veninde Mona fra Spøttrup hjalp mig for eksempel under i valgkampen. I det hele taget har Per og jeg mange venner, som vi har holdt sammen med, siden vi var helt unge. Det er meget værd, for når jeg er sammen med dem, er jeg jo bare Annette og ikke folketingsmedlem, siger hun.

- Jeg har fået en enorm opbakning her. Familie og venner forventer man jo lige som, men der har været langt over 100 frivillige, der har hængt plakater op, styret valgcaféen, bagt kringle, lavet kaffe, ordnet roser o.s.v. Også hele byrådsgruppen og H.C. Østerby i særdeleshed, har været en overordentlig god støtte, siger Annette Lind. Foto: Morten Stricker

Måske en drøm

Men lige nu og her er det fornemmelsen af at være "på regeringsholdet", der fylder.

- Det er jo bare så spændende. Jamen tænk nu bare på, at sådan en helt almindelig mor og lærer fra Holstebro kunne gå hen og blive uddannelsesordfører for landets største parti. Altså, det er da så stort at være med til at sætte dagsordenen for Danmarks børn og unge. Det driver mig virkelig, siger fødselaren.

Drømmer du om en ministerpost? Og hvilken post skulle det være?

- Lad der nu lige komme ro på … men altså det, jeg har indsigt i, er jo uddannelse, såeh …

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Kuk i den kommunale økonomi

I løbet af den kommende måneds tid vil byrådspolitikerne i alle de tre nordvestjyske kommuner træffe en lang række beslutninger, som vil få afgørende indflydelse på din hverdag, når der skal lægges budgetter for den kommunale husholdning i 2020 og frem til 2023. I Struer sker det, når byrådet i løbet af de kommende par dage er samlet til et budgetseminar, hvor de kommer til at bokse med regneark og budgetter for alt det, der har indflydelse på din hverdag. Det er alt fra hullerne i fortovet til plejen af dine børn eller dine forældre. Udgifter til skoler og driften af kulturinstitutioner, investeringer og anlægsudgifter, hvis der skulle være ønsker om for eksempel nye omklædningsrum i den lokale boldklub. Det kan derfor virke en smule paradoksalt, at den kollektive opmærksomhed i langt højere grad er rettet mod landsdækkende temaer som for eksempel formandsskiftet i Venstre. Det er byrådspolitikerne, du skal henvende dig til, hvis det er forhold i din hverdag, det gælder. Det helt store spørgsmål er så, om de har mulighed for at indfri dine ønsker. Nationalbankens direktør, Lars Rohde, udtalte i går, at den danske økonomi er både robust og inde i et historisk opsving. Samfundsøkonomien kører på skinner med lav rente, kun ganske få arbejdsløse og lav inflation, så du får mere og mere for pengene. I den kommunale økonomi ser det bare anderledes dystert ud for byrådspolitikerne i både Struer og Holstebro. Dybøl Mølle maler ikke helt, som den skal, når det gælder fordelingen af de kollektive goder og bidragene til fællesskabet, og kommunerne kæmper for at få enderne til at nå sammen. I Holstebro har det medført, at der nu er fremsat konkrete forslag om en skattestigning på 0,3 procent. I Struer vil borgmester Niels Viggo Lynghøj (S) ikke afvise tanken om at bevæge sig i samme retning. Udgangspunkt må dog stadigvæk være, at politikerne sikrer sig, at borgerne kan føle sig trygge ved de kommunal velfærdsydelser uden at skulle dreje skatteskruen yderligere i bund.

Annonce