Annonce
Navne

Anna hun har ingen ro: Ny juleinspektør har travlt

Så kan der næsten ikke være mere jul. Anna Wowk Vestergaard har jul om og i ørerne i Den Gamle By. Foto: Den Gamle By
Anna Wowk Vestergaard er første kvinde som juleinspektør i Den Gamle By.

Det er let at falde for fristelsen og sige, at den nye julemand i Den Gamle By er en kvinde. Men det er ikke helt rigtigt. Hvert år har købstadmuseet i Aarhus en ansvarlig for den voldsomme jul på stedet, men den pågældende har titel af juleinspektør, og altså ikke julemand.

Ikke desto mindre er det første gang, Den Gamle By har en kvinde som juleinspektør. Anna Wowk Vestergaard hedder hun, er 39 år, og for nu at blive ved det private har hun tre børn på 8, 11 og 13 år og bor i Åbyhøj med familien. Hendes mand hedder Rasmus Vestergaard.

Anna Wowk Vestergaard er cand.mag. i historie og museologi fra Aarhus Universitet og har arbejdet som museumsinspektør i Den Gamle By siden 2014. Hun arbejdede før da på Horsens Museum fra 2003 til 2009 og derefter på Odder Museum til 2014.

Annonce

For det er jo netop det, julen handler om, noget der er større end os selv.

Anna Wowk Vestergaard

Ny juleguide

Hun har stået i lære hos sin forgænger, Jens Ingvordsen, der gik på pension tidligere i år, så hun ved, hvad julen på museet handler om.

Det får man også et tydeligt indtryk af, når man som vi følges med hende rundt i det julepyntede museum. Hun behøver ikke at slå op for at diske op med de oplysninger, der skal til, eller for at svare på spørgsmål.

Det kan også hænge sammen med, at hun har været ankerkvinde på en helt ny juleguide, der udkommer, når julesæsonen åbner 23. november. Bogen fortæller om danske juletraditioner gennem tiderne. Den gennemgår kort og godt 400 års jul og gør os klogere på kendte og mindre kendte sider af julen.

Anna Wowk Vestergaard har også været ansvarlig for at etablere størsteparten af de mange hjem i museets populære 1974-kvarter og den kommende 2014-gade, der åbner samtidig med den nye hovedindgang i 2022.

Hendes egen jul

- Julen har i høj grad med traditioner at gøre, og dem skal man passe på med at pille for meget ved, siger Anna Woek Vestergaard og tilføjer, at julen i høj grad er fællesskab, der rækker bagud, hvor vi gør præcis det samme, som vi har gjort i generationer. Det er den nære historie, og det er samtidig den store historie, som vi kan spejle os i.

Yndlingssalmen, som hver jul skal synges i juleinspektørens eget hjem, er ”Dejlig er jorden”, med ekstra tryk på andet vers: ”Tider skal komme, tider skal henrulle, slægt skal følge slægters gang”. For det er jo netop det, julen handler om, noget der er større end os selv.

- Julen er en mærkelig størrelse, hvor mange løber stressede rundt i det store hamsterhjul, der spinder ekstra hurtigt i december, siger hun.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Struer

Kristian indtog Torvehallerne med storm

Leder For abonnenter

Mellem to onder

Skal man være mest glad for Politiets Efterretningstjeneste, der med en storstilet aktion onsdag anholdte 20 personer, som det mistænker for at have forsøgt at skaffe sprængstoffer og våben til brug for en ikke nærmere defineret terroraktion? Eller skal man være mere bekymret over, at der stadig findes radikale grupperinger, der bor mellem alle os andre - i det her tilfælde islamister - der er klar til at bruge terror som våben? Svaret er nok, at man både skal være glad for PET og bekymret over de radikale grupperinger. PET og Politiet får med rette megen ros for at have stoppet et muligt terrorangreb. Og som operativ chef i PET Flemming Drejer siger: "Vi skal ikke lade os kue af terror. Vi skal leve vores liv normalt". Det er naturligvis rigtigt. Men det er stadig vanskeligt ikke at vågne en anelse mere bekymret op i disse dage. Det er desværre ikke den første sag om støtte til eller forsøg på at begå islamistisk terror, som vi ser her i landet. Bemærkelsesværdigt er det dog, at den har grene ud til adskillige politikredse, og at de radikaliserede miljøer derfor ikke "kun" er et storbyfænomen. Lige så afskyelig terroren er, lige så komplekst er det at bekæmpe den, fordi den begås af fanatikere, der ganske enkelt er uden for pædagogisk rækkevidde. Gerningsmændene ønsker ofte bare at se de vestlige frihedsværdier gå op i en sky af røg fra et bombebælte. Modsvaret bliver ofte fakkeloptog og fællessang, som ingen terrorister eller fanatikere frygter - eller måske endnu værre; flere muligheder for at politiet kan overvåge os alle sammen. Senest er debatten om at brugen af kameraer med ansigtsgenkendelse dukket op, som politiet ønsker blandt andet med baggrund i terrortruslen. Ønsket er sådan set forståeligt. Og hvem vil ikke gerne forhindre terror? Men hver gang vi skærper myndighedernes mulighed for at overvåge ikke bare potentielle terrorister men os alle sammen, får vi også alle indskrænket lidt af vores frihed i forsøget på at bevare den. Terror skal naturligvis bekæmpes. Men midlerne vil altid blive valg mellem to eller flere onder.

Annonce