Digitalt

Anmmeldelse: Gears 5 gør et godt koncept bedre

Gears 5 er hærget, men flot og meget mere varieret end sine forgængere. Den åbne sandkasse fungerer ikke helt endnu, men den trækker ikke ned, og da Gears 5 samtidigt går frem på alle andre fronter, er der nok at glæde sig til. Pr-foto

Der er gået næsten tre år, siden vi forlod Marcus, Baird, Kait og vennerne i Gears of War 4. Nu har serien droppet ”of War” og er slet og ret Gears 5, men bare rolig; der er stadig masser af krig.

Gears 5 er The Coalitions andet spil i Gears-franchisen, og denne gang har de været mere modige og sat et større aftryk på serien end 4’eren. Sidstnævnte var vellykket, men bragte ikke så meget nyt til bordet.

Introduktionen af nye elementer som en mindre lineær campaign med sandkasse, et mere taktisk campaign-gameplay og den nye multiplayer-mode Escape er ikke alle øjeblikkelige succeser, men ingen af delene trækker decideret ned, og tilsammen bidrager de til, at Gears 5 er et af de bedste spil i serien.

Jack er stjernen i Gears 5 og den karakter, der står for størst personlig udvikling. Han fifler radikalt med måden, man spiller på, men det fungerer virkelig godt og tilføjer en ny taktisk dimension, som gør Gears 5 sjovere og bedre. Pr-foto

Åben men øde verden

I en tid, hvor mange skydespil vælger at prioritere onlinedelen på bekostning af en solid campaign, har Gears-serien været god til at balancere de to. Gears 5 er ingen undtagelse. Der er en omfattende og veltilrettelagt campaign-mode, og som nyt introducerer de to midterste kapitler en sandkasse/open world, hvor man frit kan tage på opdagelse i hhv. frossen tundra og gold, rød ørken. Og så alligevel ikke. Du kan nemlig suse rundt mellem missioner og side-missioner på en slæde, men selvom den åbne verden lige som resten af spillet er veldesignet og utrolig flot, så er den altså ret øde. Der er ikke det store pay-off, ved at gå på opdagelse, for bortset fra de klart markerede side-misisoner, falder du ikke over nogen overraskelser.

Det kan være, at det her er første skridt hen imod et meget mindre lineært Gears, som vil blive rost til skyerne i 6’eren, men her og nu falder man mellem to stole, hvor den åbne verden primært betyder meget mere transporttid.

Sidemissioner skal man selvfølgelig tage med – for længere er spillet alligevel ikke, og du bliver belønnet klækkeligt for de hurtige afstik. Det andet store nytiltag i Gears 5 er nemlig din trofaste drone-hjælper, Jack, der er blevet opgraderet helt vildt i forhold til, hvor statisk en størrelse han har været i seriens første fire spil. Jack får opgraderinger fra sidemissionerne og ved at samle komponenter til ham løbende. Jack kan assistere med en række uvurderlige egenskaber, fx scanne området for fjender og våben, hente våben til dig, sætte fælder op, angribe modstandere, beskytte dig med et skjold eller ligefrem gøre dig usynlig i kortere perioder. Alle disse evner kan opgraderes løbende, og det er en mindre revolution for gameplayet – på en meget positiv måde. Det bliver nemlig mere varieret og taktisk end tidligere, hvilket er en velkommen opdatering - selvom skyd og gem-dig delen af Gears stadig fungerer upåklageligt.

Flot fortalt men kedelig historie

Historien er ikke vildt medrivende, og der er – bortset fra Jack – ikke den store karakterudvikling undervejs. Der er masser af små jokes og kommentarer mellem Kait, Del og JD undervejs - og jeg endte med at blive ret glad for den nye generation af Gears, selvom det også luner, når Marcus, Baird og Cole deltager.

Grafisk er Gears 5 virkelig en lækkerbisken, og den byder på nogle mere varierede kulisser end sine forgængere. Hvad enten det er tropisk jungle, kridhvid tundra eller rust-rød ørken, så er det enormt flot at se på. Banedesignet er også i særklasse. Selvom det er påfaldende hvor ofte, der er helt oplagte ting at gemme sig bag - det understøtter jo gameplayet, så kan det også betale sig mere end nogensinde at være opmærksom. Sne kan knuses, så svære modstandere lider en iskold død, tønder kan sprænges i luften, og vejret kan være dødbringende. Lyden er også i top, og har du god surround, kan Dolby Atmos' retningsbestemte lydside være en stor hjælp.

Campaign er samlet set en solid størrelse, der særligt hen mod slutningen er herligt hæsblæsende og over-the-top voldsomt.

Kait er hovedpersonen i Gears 5's campaign, og hun er meget mere interessant end JD, der blev kørt i stilling i Gears of War 4 og er en mere naturlig arvtager som søn af Marcus, til højre. Desværre bliver der ikke boret nok i Kaits rejse og personlige udvikling. Pr-foto

Escape, Horde og meget mere

Der har op til lanceringen af Gears 5 været meget begrænset mulighed for at spille multiplayer, men den smule jeg har prøvet, givet mod på mere.

De gode elementer fra før er nemlig stadig at finde i Gears 5 med tilføjelsen af nye våben, nye modstandere og nye, unikke evner for karaktererne. Det virker mere intuitivt at udvikle og tilpasse din karakter end i Gears 4, og det er et plus. En ny feature i online multiplayer er Escape, hvor tre venner skal klare en bane hurtigst muligt, mens giftig gas kryber nærmere. Det fungerer fint, men det er altså svært at konkurrere med Horde...

The Coalition skal have ros for at turde at skrue på et gameplay, som i bund grund fungerer upåklageligt og alle dage har været seriens helt store styrke. Tilføjelsen af de mange muligheder med Jack har gjort spillet mere taktisk – og bedre. Den åbne verden i midten af campaign er flot og gør ingen fortræd, men den mangler noget mere variation og liv, før den for alvor er med til at definere Gears. Den smule multiplayer, jeg har spillet, virker lovende, og sammenholdt med det grafiske løft, en flot lydside og et lækkert banedesign er Gears 5 et af de bedste spil i serien.

Titel: Gears 5

Platform: Xbox One, pc

Udgivelsesdato: 6. september

Annonce
Forsiden netop nu
HB

Se billederne: En frustrerende kamp for HB

Søndag ifølge

Søndag ifølge chefredaktøren: Jeg får nok aldrig den sofa

Jeg har fundet ud af, at der findes sofaer, som har en sektion, der kan ændres og lægges ned ved tryk på en knap. Sådan en klap-ud-sag, der giver en perfekt og yderst egoistisk position til afslapning foran et afsnit af den foretrukne tv-serie. Eller til en lur. Det er lidt i familie med hæve-sænke-borde og elevationssenge. Fuld fokus på komforten. Fordi teknologien tillader det. Og fordi vi gerne vil indrette os bekvemt. Sådan en sofa skal jeg da have. Skal jeg ikke? Det spørgsmål vender vi tilbage til. Denne søndag har vi fokus på boligmarkedet i Nordvestjylland. Blandt andet fordi teknologien har givet os muligheden for at bringe informationer om markedet - og fordi vi har bestemt at gøre det til en fast del af vores søndagsudgivelse. Men mest fordi boligområdet har stor interesse hos læserne. Boligområdet er fyldt med historier. Der er de helt nære og menneskelige, hvor vi interesserer os for, hvem der er flyttet ind i huset lidt længere nede ad gaden. Der er inspirationen til, hvordan man kan indrette sit hjem. Og der er hele spørgsmålet om konjunkturer, rentesatser, låneomlægning og liggetider. Og for mig altså også spørgsmålet om den ene eller den anden sofa. Boligmarkedet er som et termometer, der konstant måler et lokalområdes temperatur og viser, om helbredet er i orden. Hvis markedet lider, og det er svært at sælge en ejendom, er det et åbenlyst tegn på problemer. Og er priserne i hidsig himmelfart, har det helt sikkert også konsekvenser for lokalområdet. Positive som negative. Vi beskæftiger os med lokaljournalistik, fordi det nære er og bliver det mest vedkommende. Og det bliver ikke mere nært end vores hjem. Et godt og trygt hjem - og måske endda gode naboer - er fundamentet i de flestes tilværelse. Og beslutningen om at skifte hjemmet ud er en af de største, vi træffer i vores liv. Ikke mindst, hvis man bevæger sig ind på ejendomsmarkedet, hvor valget af et hjem også bliver en stor, økonomisk beslutning. Her i området har priserne udviklet sig både positivt og negativt, siden finanskrisen viste os alle sammen, at også fast ejendom kan blive mindre værd med tiden. Nogle steder er priserne steget ret markant, mens det i yderområderne ligefrem går nedad. Nogle steder så alvorligt, at kun få tør købe hus der, og slet ingen tør låne penge ud til det. Jeg købte mit første hus for ti år siden. Det ligger i Ulfborg. I mit kvarter er vi ikke just begunstiget af stigende friværdier. Til gengæld kan vi glæde os over at bo billigt. Og vigtigere endnu - vi kan glæde os over at bo tæt på noget af Danmarks mest tillokkende natur og i et fredeligt lokalsamfund. Og sådan er det jo, når man vælger, hvor man skal bo. Man må prioritere. Det afhænger selvfølgelig af de økonomiske muligheder, men også af præferencer. Hvad vægter vi højest? Lige nu er trenden på landsplan, at vi vægter storbyer højere end noget andet. Måske fordi vi gerne vil være med på vognen, når priserne drøner opad og friværdien giver næring til store drømme. Men nok endnu mere fordi vi er bange for det modsatte: At ende med et usælgeligt hus i den forkerte del af landet - eller byen. Jeg har svært ved at forstå dem, der gerne vil bo i København eller Aarhus. Men de har helt sikkert også svært ved at forstå mig. I disse dage flyder mit hus med flyttekasser. Min kæreste, Camilla, er nemlig lige flyttet ind. Som tilflytter fra Aarhus ovenikøbet. Og jeg er sikker på, at hun ligesom jeg lige så godt kan vænne sig til at svare på spørgsmålet: Hvorfor i alverden bor du i Ulfborg? Mit svar er komfort. Det er bekvemt, og det er rart. Ligesom den dér sofa med de smarte funktioner. Men det svar får Camilla svært ved at gøre til sit. For i den eviggyldige parforholds-diskussion om hjemmets indretning har hun valgt en anden side: Hun er til æstetik frem for komfort. Og derfor har min nye sofa dystre udsigter.

Annonce