Annonce
Danmark

Anmeldelse: Salieri er den sorte krage og Mozart er påfuglen i Kasper Holtens mesterlige opsætning af "Amadeus"

Søren Sætter-Lassen (som Salieri) sammen med musikere fra Det Kongelige Kapel og dansere og sangere - foran scenografien af tætskevne nodeark. Foto: Camilla Winther

Søren Sætter-Lassen er blændende som Salieri, den middelmådige komponist, der drevet af jalousi, mindreværd og had sætter alt ind på at smadre geniet Mozart.

Teater: I grunden kunne min anmeldelse af "Amadeus" bestå af to ord og et udråbstegn: Se den!

Men det ville ikke være fair over for de mennesker for og bag scenen, som har ydet og yder en formidabel indsats for at levendegøre den vision, instruktøren, Det Kongelige Teaters chef Kasper Holten, har haft med denne forunderlige blanding af dramatik, musik, sang og dans.

Små 30 år efter Mozarts død beskrev filosoffen Arthur Schopenhauer forskellen på talent og geni: "Talent er at ramme et mål, som ingen andre kan ramme. Geni er at ramme et mål, som ingen anden kan se".

Målt med den alen var Mozart et geni. Den smertelige erkendelse når Mozarts indædte og skjulte modstander Salieri til, da han hører rivalens musik.

Annonce

Om forestillingen

Det Kongelige Teater, Store Scene: "Amadeus". Skuespil af Peter Shaffer. Iscenesættelse og oversættelse: Kasper Holten. Scenografi og kostumer: Maja Ravn. Koreografi: Signe Fabricius. Musikalsk ledelse: Mikkel Futtrup.Medvirkende: Søren Sætter-Lassen, Simon Bennebjerg, Rosalinde Mynster, Kristian Halken, Henrik Koefoed m.fl. samt sangere og dansere - og musikere - fra Det Kongelige Kapel.

Forestillingen varer to timer og 50 minutter og opføres sidste gang 17. februar.

Salieri (Søren Sætter-Lassen) er gennemsyret af jalousi og had til Mozart, men vredes- og afmægtighedsanfaldene gemmer han, til han er alene. Foto: Camilla Winther

Afdæmpet og modig

Hvor Milos Forman i 1984 i sin filmatisering af Peter Shaffers skuespil skruede gevaldigt op for kontrasterne, er Kasper Holten mere stilfærdig og modig. Når Salieri er mindre despotisk og Mozart ikke nær så grænsepsykotisk, bliver deres handlinger og bevæggrunde smerteligt almenmenneskelige.

Hele forestillingen former sig som den aldrende Salieris tilbageblik på de få, fornedrende år, da Mozart erobrede Wien og med sit uomtvistelige geni var en trussel mod Salieris levebrød. Det er fortællingen om geniet, der er en livsnyder, en ødeland og en charlatan, som ikke i levende live får det kunstneriske fodfæste, geniet så rigeligt rakte til.

Men det er i endnu højere grad historien om Salieri, som ganske vist beholder sit embede, men på dødens rand erkender, at hans eftermæle kun består af rygtet om, at han slog Mozart ihjel.

Mozart (Simon Bennebjerg) er et musikalsk geni, men han er også en sorgløs charlatan og en kvindebedårer. Foto: Camilla Winther

Krage og påfugl

Søren Sætter-Lassen er blændende som Salieri. Når man ser Salieris tilknappede, klerikale klædedragt, ved man, hvordan hans musik lyder. Søren Sætter-Lassen gør Salieri til en sort krage over for påfuglen Mozart. Men han gør ham også til slangen, der skjuler jalousi, mindreværd og had bag en ham af professionel, afmålt venlighed. Så let at få medlidenhed med, da han strofe for strofe hører genialiteten i Mozarts musik, men ikke kan bære at vise sin beundring.

Simon Bennebjegs Mozart er overraskende afdæmpet. Mozarts hæmningsløse, latrinære og liderlige udfald er en reaktion mod stivsind og forstokkethed. Han taler ikke sin musik op til noget guddommeligt, men skriver blot de toner, han hører for sit indre øre, hverken færre eller flere - på trods af hvad moden eller den gode smag forventer.

Andre fortjener at blive nævnt - Kristian Halkens tragikomiske kejser, Henrik Koefods tørvetrillende greve og Simon Holmen le Dous og Martin Bo Lindstens fuldtpåklædte, guldbronzerede engle - men jeg koncentrerer mig om kvinderne. Mozarts hustru, Constanze, er i Rosalinde Mynsters skikkelse en villet sorgløs og kantet overlever. Ved Mozarts dødsleje kalder Mynster med sin ordløse mimik mine tårer frem, fordi hun udtrykker ømhed og al jordisk afmagt. Mezzosopranen Stina Schmidt har stemme og udseende til at agere den unge sangerinde, der synger for Mozart og synder med Salieri.

FORSIDEHENVISNING: Seks stjerner til Mozart-drama på Det Kongelige Teater. På billedet: Simon Bennebjerg og Rosalinde Mynster (Mozart og hans hustru, Constanze). Foto: Camilla Winther

En tsunami af noder

Kernen i Maja Ravns scenografi er et himmelstræbende bjerg af tætskrevne nodeark. Symbolet på den musik, som med nærmest guddommelig kraft strømmer ud af Mozart. Når drejescenen roterer, bliver nodebjerget en tsunami af toner, der truer med at drukne Salieri.

Humor er det også plads til i den stringente scenografi. Kejser Joseph II's tronstol er en overdimensioneret kopi af et fløjlssæde fra Gamle Scenes publikumsrækker Og når kejseren uafladeligt spiser konditorkager i pangfarver er det en besk hilsen til hans søster, dronning Marie Antoinette, som - ganske vist fejlagtigt - er blevet tilskrevet ordene "Så lad dem spise kage", som svar på, at den sultende franske befolkning manglede brød.

Salieris (Søren Sætter-Lassen) første møde med Mozarts musik efterlader ham stum af beundring - siden følger den indestængte miundelse. Foto: Camilla Winther

Sandhedsvidner

Kasper Holten lader 20-25 musikere fra Det Kongelige Kapel gå, stå og dreje på og med scenen. Klædt i tidlløst sort fungerer de som operaorkester i uddrag fra "Bortførelsen fra Seraillet", "Figaros bryllup" og "Tryllefløjten". Men endnu vigtigere er deres bidrag som sandhedsvidner, der med deres spil illustrerer Mozarts geni. Uden levende musikere på scenen til at formidle Mozarts musik, hvor især hans "Requiem" flår i hjertet, ville "Amadeus" ikke være blevet en nær så livsomkalfatrende oplevelse.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Gymnasium og Klimatorium

Byggeriet af Klimatorium i Lemvig foregår fortsat mest under jordhøjde. Men mens byggeriet vil rejse sig i løbet af de kommende måneder og blive et synligt tegn på, at Lemvig Kommune satser på, at klimaudfordringerne skal blive til et vækstpotentiale frem for et problem, så arbejdes der på tiltag, som skal samarbejde med Klimatorium. I lørdags kunne vi fortælle om det nyeste initiativ, som får forbindelse til Klimatorium. Lemvig Gymnasium vil lave en klima-linje, hvor Klimatorium er en samarbejdspartner. Det er det første gymnasium i landet, der sætter ord og handling bag, at klimaet er en vigtig del af den nære fremtids udfordringer. Det er et eksempel på det, Klimatorium gerne skal udvikle, nemlig ideer og projekter, som skal sætte Vestjylland på dagsordenen. Klimatorium har allerede givet omtale andre steder på kloden. På New Zealand vil man lave noget tilsvarende efter et besøg i Lemvig. Og vi har for eksempel her i bladet kunnet fortælle om en amerikansk klummeskriver, der opfordrede præsident Trump til at kigge mod Lemvig for netop at lave sådan et tiltag for at sætte gang i, at man også i USA får lavet problemerne med klimaet om til noget positivt. En betingelse for, at Klimatorium bliver en succes, er, at man skaffer sig samarbejdspartnere, som netop vil bruge bygningen i Lemvig som det sted, hvor man sammen med andre vil udvikle idéer - og det skulle gerne være til gavn for det lokale erhvervsliv, som kan være medspillere. Lakmusprøven er, om det lykkes at skaffe de partnere, der skal til, for at etape 2 kan bygges af private investorer, efter det er Lemvig Kommune og Lemvig Vand & Spildevand, der står for den første etape. At Lemvig Gymnasium har set muligheden for, at det er vestjyske studenter, der skal gå forrest med en studenterhue med klimabånd, er med til at styrke omtalen og interessen for Klimatorium, allerede inden byggeriet står klar. Efter sommerferien skulle 1. etape af det markante byggeri så være klar til at blive indviet, og så er det, vi med spænding venter på, om folkene bag kan melde ud, at nu er interessen så stor, at en privat investor kan lade håndværkerne fortsætte med at få hele projektet gjort færdigt.

Annonce