Annonce
Digitalt

Anmeldelse: Bose vinder igen kampen mod støj med Noise Cancelling Headphones 700

Bose har givet deres støjreducerende høretelefoner et flot nyt design. Prisen har dog også fået et nøk i vejret. Foto: Silas Bang
Flottere design, dybere lyd og en stærkere støjreducering. Bose har igen sat sig på tronen af de støjreducerende høretelefoner med Noise Cancelling Headphones 700.

Jeg er ikke audiofil.

Jeg er ikke nørdet omkring lyd som nogle af mine kollegaer, der glædes over små forskelle i lydtoner mellem markedets bedste højtalere eller høretelefoner.

Men mit hoved falder tilbage mod ryglænet, øjnene glider i, og jeg nyder pludselig min yndlingsrock og opdager nye finesser i sangene, når Bose Noise Cancelling Headphones 700 placeres om ørerne af mig.

For de leverer en virkelig stærk lyd, hvor nuancerne i musikken fremhæves på en helt anden måde end med mine in-ear høretelefoner. Og der er samtidig en lidt dybere bass og et mindre metallisk lydbillede end i Boses populære forgænger QuietComfort 35II.

Men Bose, der i 2014 satte sig på tronen af støjreducering med deres QC25-høretelefoner, har også måtte oppe sig oven på hård konkurrence fra især Sony. Og Panasonic, Microsoft og danske B&O har også taget en bid af markedet med stærke produkter.

Annonce

Om testen

Produkterne, vi anmelder i Jysk Fynske Medier, er udlånt af virksomheden bag produktet. Vi tester og anmelder altid objektivt, uden at virksomheden har indflydelse på processen eller den færdige anmeldelse.

Touch styrer musikken

Med Noise Cancelling Headphones 700 har Bose indhentet og for mig at se også overhalet Sonys seneste bud, WH-1000XM3, som jeg begejstret anmeldte i december sidste år.

Det har Bose for det første gjort med et helt nyt design. Et metallisk hovedbånd med en blød inderside spidder de to ørekopper, hvilket både skaber en smart justering af høretelefonerne om hovedet og et mere råt og genkendeligt design.

Ulempen er, at høretelefonerne ikke kan pakkes lige så meget sammen som forgængeren, og det medfølgende etui - nu med et smart rum til kabler - er derfor lidt større.

Til gengæld har Bose fulgt Sonys eksempel og tilføjet touch-styring af musikken på højre ørekop. Det er både muligt at starte/pause musikken, skrue op og ned for lyden, skifte sang og tage telefonen. Det fungerer rigtig godt - selvom man godt kan komme til at aktivere funktionerne, når man retter på høretelefonerne.

Der er stadig tre fysiske knapper, der bruges til at tænde/slukke, tilkalde den digitale assistent som Siri, Alexa eller Google Assistant, styre bluetooth og til at justere støjreduceringens 11 niveauer.

App'en har mangler

Støjreduceringen er forbedret lidt i forhold til forgængeren, men det er sket en større forbedring i samtalekvaliteten der med nu fire mikrofoner klart gør det bedre at bruge høretelefonerne til telefonopkald.

Og hvis du bruger dem sammen med en computer, kan du også tage telefonen, da de modsat høretelefonerne fra Sony kan tilsluttes to devices samtidigt.

Men selvom Bose har taget tronen tilbage, er der nogle men'er. Boses nye App er ikke imponerende. Hvorfor skal man oprette en bruger for at komme i gang? og hvorfor kan man ikke justere lyden efter egne præferencer?

Sidstnævnte skulle dog være på vej.

Derudover har Bose sat en lidt høj pris på sine høretelefoner på 3200 kroner. Det er 400 kroner mere, end hvad Sonys kostede som nye for ét år siden og 1000 kroner mere nu.

Men hvis du er audiofil - eller som mig måske er ved at blive det - er Bose NCH 700 klart en overvejelse værd.

Pris og tilgængelighed: Bose Noise Cancelling Headphones 700 fås til 3199 kroner online og i danske butikker i farverne sort eller sølv.

På den højre ørekop er der nu indbygget touch-styring af musikken. Det er en god forbedring. Foto: Silas Bang
I etuiet er der nu et indbygget rum til de to medfølgende kabler: et usb-c til opladning og et jminijack til tilslutning til fx en computer. Foto: Silas Bang
Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Så mangler jeg bare en vaccine mod tømmermænd og almindelig snue

Jeg blev vaccineret tidligere på året. Det skete i forbindelse med en rejse til varmere himmelstrøg, hvor eksotiske sygdomme truer med at snige sig med hjem som en særdeles uønsket souvenir. Bortset fra det, kan jeg ikke huske, hvornår jeg sidst er blevet udsat for medicinalindustriens forebyggende sprøjte. Mon ikke det var en stivkrampevaccination, engang jeg havde dummet mig i rollen som handyman. I den mellemliggende periode er jeg mange gange blevet tilbudt et skud forebyggelse - ovenikøbet helt uden beregning. Men jeg har indtil nu sagt nej tak. Ikke af ideologiske årsager. Tværtimod. Jeg er stor tilhænger af den moderne medicins muligheder. Hatten af for de fantastiske mennesker, som har fundet formelen på at begrænse eller ligefrem udrydde stribevis af ækle sygdomme. Jeg lægger gerne overarm til en kanyle, hvis en person i hvid kittel fortæller mig, at det er fornuftigt at gøre. Stort set uden forbehold. På den front har jeg fuld tillid til vores sundhedssystem. Nu står influenzasæsonen for døren, og mange overvejer sikkert i disse dage, om de skal forbi lægen eller apoteket og have et stik. Sundhedsstyrelsen anbefaler personer over 65 år og kronisk syge at blive vaccineret. Af samme årsag er vaccinen gratis for disse grupper. Selv om jeg ikke tilhører nogen af grupperne, kan jeg også vælge at lade mig vaccinere uden at måtte til lommerne. Ligesom så mange andre erhvervsaktive har jeg en arbejdsgiver, som gerne betaler regningen for vaccinen i håb om at kunne begrænse vinterens sygefravær. Det fører hvert år til diskussioner om det rimelige eller fornuftige i at vaccinere sunde og raske mennesker. De mest troværdige tal, jeg har kunnet fremskaffe, viser, at man skal vaccinere 70 sunde mennesker for at blot en enkelt slipper for en omgang influenza. Omskrevet betyder det, at hvis jeg bliver vaccineret hvert år, slipper jeg nok igennem livet med en enkelt omgang influenza mindre, end jeg ellers ville have fået. Risikoen for at blive smittet er i sig selv begrænset - og sandsynligheden for at vaccinen beskytter mod netop det virus, der nu kommer i omløb her hos os, er endnu mindre. Den statistik er måske med til at afholde mange fra at lade sig vaccinere. Også i gruppen af ældre og kronisk syge. Men området er også omgærdet af myter, ammestuesnak og generel forvirring, fordi vaccine ikke er en vandtæt forsikring mod sygdom. Den beskytter delvist og kun mod "noget". Og kan det så betale sig? De senere år er en sporadisk generel modstand mod al vaccine blomstret op. Efter min bedste overbevisning er de forældre, som undlader at lade deres børn vaccinere mod sygdomme, som vi i årevis har kæmpet for at udrydde, historieløse egoister. Hvis jeg er godtroende, når det kommer til at stole på myndighedernes anbefalinger, er anti-vaccine-bevægelsen direkte naiv i den modsatte retning. Det lader dog ikke til, at det er generel skepsis i forhold til vaccine, som holder danskerne fra at lade sig vaccinere mod influenza. I hver fald får flere og flere det lille stik. Både blandt dem, som er i risikogruppen og blandt os, der strengt taget kunne undvære det. Jeg var senest ramt af influenza i 1998. Det er længe siden, men jeg husker tydeligt den ubehagelige omgang. Det var vist ovenikøbet den frygtede superinfluenza - også kendt som mandeinfluenza - jeg var ramt af. Ren elendighed. Minderne om det afgør sagen. Jeg må forbi apoteket og have en sprøjte i november.

Annonce