Annonce
Digitalt

Anmeldelse: Borderlands 3 bygger videre på en fantastisk god opskrift

Skyd eller bliv skudt! Eller spist i dette tilfælde. Der er masser af fjender at afprøve våbene på i Borderlands 3. Pr-foto.
Det nyeste skud på stammen i den populære Borderlands-serie er et kærkomment gensyn med den adrenalinpumpende, blodsprøjtende og hylemorsomme post-apokalyptiske verden Pandora, hvor man skyder først, skyder en hel del mere, og så stiller spørgsmål.

I nyere tid er mange spiludviklere begyndt at bruge en god del tid på at sætte scenen for, hvad du kommer til at bruge de næste mange timer foran skærmen på. En kompleks historie bliver opremset ved hjælp af filmsekvenser, og mens man sidder og trommer lidt på controlleren, begynder man at overveje, om man burde tage notater.

Sådan er Borderlands 3 IKKE!

- Velkommen til Pandora. Her er en pistol. Skyd dem der.

Sådan kan starten på spillet groft opsummeres, og det passer perfekt ind i det univers, som det foregår i. Pandora er en krigshærget, post-apokalyptisk verden, hvor konkurrerende bander og kulter slås om såkaldte ’Vaults’, der indeholder al slags lukrativ alien-teknologi – herunder selvfølgelig en myriade af våben.

Du får valgmuligheden mellem at spille som én af fire forskellige helte, som adskiller sig markant fra hinanden, både i udseende og kampevner. Du kan for eksempel vælge en kraftigt-bygget robot, der ved hjælp af loyale dyrekompagnoner pløkker og bider sig igennem spillet. Eller en tidligere lejemorder, der med snilde og unfair tricks hustler sig til at gennemføre missionerne i spillet og finde de ombejlede Vaults.

Annonce

Om testen

Produkterne, vi anmelder i Jysk Fynske Medier, er udlånt af virksomheden bag produktet. Vi tester og anmelder altid objektivt, uden at virksomheden har indflydelse på processen eller den færdige anmeldelse.

Udbygget univers

Gearbox Software, der er udviklerne bag, har selvfølgelig gode betingelser for den dejligt hurtige og direkte start på spillet, eftersom Borderlands-universet fejrer 10-års jubilæum i år . Det første spil udkom i 2009, og siden da er serien blevet udbygget med både AAA-titler, DLC og mobilspil.

Men selv hvis du ikke har prøvet kræfter med skudduellerne, missionerne og den sorte humor i Borderlands-universet før, er der god grund til at føje spillet til samlingen. Så længe du altså er fan af blodig action, store eksplosioner og masser af både underlige og forunderlige våben at vælge imellem.

Spillet kombinerer, ligesom sine forgængere, gameplay fra førstepersons-skydespil med rollespilselementer som karakterudvikling, forskelligt udstyr og specielle evner, som du opgraderer og udbygger i takt med, at du slagter dig igennem Pandoras ødemark (og for første gang tager rejsen til andre planeter.)

Denne genre har på engelsk fået betegnelsen ’Looter-shooter’, og hvis man skal sammenligne Borderlands 3 med andre spil, er der især mange ligheder med Destiny, Warframe og senest Anthem.

Munter tone og tegneserie-grafik

Men hvor andre spil i genren er mere dystre og realistiske i tone og grafik, adskiller Borderlands sig ved at have en lettere og mere humoristisk stemning, samtidig med at grafikken er farverig og tegneserieagtig. Det kan især være svært at vænne sig til grafikken, hvis man ikke har prøvet at spille Borderlands før, men når du først har vænnet dig til den brede og gavmilde farvepalet, ænser du det ikke.

Borderlands 3 bygger videre på den gode opskrift fra de tidligere spil uden de store forandringer. Men blandt de nye tiltag har Gearbox Software udbygget spillet med endnu flere muligheder for at videreudvikle sin karakter, når man har gennemført spillets hovedmission.

Så hvis du elsker Borderlands, kommer du til at elske Borderlands 3. Og hvis du aldrig har prøvet et spil i serien før, er treeren en oplagt mulighed.

Borderlands 3 kan spilles alene eller i co-op.

Titel: Borderlands 3

Platform: PlayStation 4, Xbox One, pc og senere Google Stadia

Udgives: 13. september 2019

Hver af de fire spilbare helte har forskellige evner og talenter, som man kan vælge mellem og udbygge i takt med, at man udforsker Pandora. Pr-foto.
Hvis du vælger at spille som den tidligere lejemorder Zane, kan du blandt andet bruge automatiserede droner, der hjælper dig med at tryne fjenderne. Pr-foto.
Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Så mangler jeg bare en vaccine mod tømmermænd og almindelig snue

Jeg blev vaccineret tidligere på året. Det skete i forbindelse med en rejse til varmere himmelstrøg, hvor eksotiske sygdomme truer med at snige sig med hjem som en særdeles uønsket souvenir. Bortset fra det, kan jeg ikke huske, hvornår jeg sidst er blevet udsat for medicinalindustriens forebyggende sprøjte. Mon ikke det var en stivkrampevaccination, engang jeg havde dummet mig i rollen som handyman. I den mellemliggende periode er jeg mange gange blevet tilbudt et skud forebyggelse - ovenikøbet helt uden beregning. Men jeg har indtil nu sagt nej tak. Ikke af ideologiske årsager. Tværtimod. Jeg er stor tilhænger af den moderne medicins muligheder. Hatten af for de fantastiske mennesker, som har fundet formelen på at begrænse eller ligefrem udrydde stribevis af ækle sygdomme. Jeg lægger gerne overarm til en kanyle, hvis en person i hvid kittel fortæller mig, at det er fornuftigt at gøre. Stort set uden forbehold. På den front har jeg fuld tillid til vores sundhedssystem. Nu står influenzasæsonen for døren, og mange overvejer sikkert i disse dage, om de skal forbi lægen eller apoteket og have et stik. Sundhedsstyrelsen anbefaler personer over 65 år og kronisk syge at blive vaccineret. Af samme årsag er vaccinen gratis for disse grupper. Selv om jeg ikke tilhører nogen af grupperne, kan jeg også vælge at lade mig vaccinere uden at måtte til lommerne. Ligesom så mange andre erhvervsaktive har jeg en arbejdsgiver, som gerne betaler regningen for vaccinen i håb om at kunne begrænse vinterens sygefravær. Det fører hvert år til diskussioner om det rimelige eller fornuftige i at vaccinere sunde og raske mennesker. De mest troværdige tal, jeg har kunnet fremskaffe, viser, at man skal vaccinere 70 sunde mennesker for at blot en enkelt slipper for en omgang influenza. Omskrevet betyder det, at hvis jeg bliver vaccineret hvert år, slipper jeg nok igennem livet med en enkelt omgang influenza mindre, end jeg ellers ville have fået. Risikoen for at blive smittet er i sig selv begrænset - og sandsynligheden for at vaccinen beskytter mod netop det virus, der nu kommer i omløb her hos os, er endnu mindre. Den statistik er måske med til at afholde mange fra at lade sig vaccinere. Også i gruppen af ældre og kronisk syge. Men området er også omgærdet af myter, ammestuesnak og generel forvirring, fordi vaccine ikke er en vandtæt forsikring mod sygdom. Den beskytter delvist og kun mod "noget". Og kan det så betale sig? De senere år er en sporadisk generel modstand mod al vaccine blomstret op. Efter min bedste overbevisning er de forældre, som undlader at lade deres børn vaccinere mod sygdomme, som vi i årevis har kæmpet for at udrydde, historieløse egoister. Hvis jeg er godtroende, når det kommer til at stole på myndighedernes anbefalinger, er anti-vaccine-bevægelsen direkte naiv i den modsatte retning. Det lader dog ikke til, at det er generel skepsis i forhold til vaccine, som holder danskerne fra at lade sig vaccinere mod influenza. I hver fald får flere og flere det lille stik. Både blandt dem, som er i risikogruppen og blandt os, der strengt taget kunne undvære det. Jeg var senest ramt af influenza i 1998. Det er længe siden, men jeg husker tydeligt den ubehagelige omgang. Det var vist ovenikøbet den frygtede superinfluenza - også kendt som mandeinfluenza - jeg var ramt af. Ren elendighed. Minderne om det afgør sagen. Jeg må forbi apoteket og have en sprøjte i november.

Annonce