Annonce
Sport

Anklager: Ishockeyspiller gik over stregen

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Kristian Jensens slag mod modstander var ikke "rimeligt i spillesituationen", vurderer nordjysk anklager.

Løse tænder, flækkede øjenbryn og sågar brækkede knogler er indimellem en del af sport. Men selv om det skyldes voldelig adfærd, er det sjældent, at sagerne ender i retten.

Hos Nordjyllands Politi, som torsdag rejste tiltale mod Frederikshavn-spilleren Kristian Jensen, forklarer senioranklager Torben Kauffmann Sørensen om anklagemyndighedens overvejelser i sagen.

- Vurderingen går på, om det legemsangreb, der sker, står i en rimelig forbindelse med selve spillesituationen, lyder det fra senioranklageren.

Og ifølge ham er der forskel på, om der er tale om badminton eller boksning.

- Man er nødt til at gå ind og se på sporten som sådan, og se på hvad det er for en sport, og hvad der er rimeligt i en spillesituation, siger han.

Senioranklageren fortæller, at der i retspraksis findes flere eksempler på sager om vold i både ishockey, fodbold og andre sportsgrene. Han er dog ikke klar over, hvorvidt der er tale om sager på eliteniveau.

I kampen mellem Frederikshavn White Hawks og Odense Bulldogs 20. september blev Kristian Jensen først væltet omkuld af Odenses Lucas Bjerre Rasmussen.

Jensen rejste sig derefter og greb fat i Rasmussen bagfra og rev ham omkuld. I faldet tabte Rasmussen sin hjelm.

Da Rasmussen lå på isen, slog Jensen ham i hovedet én gang. Jensen lagde an til endnu et slag, men blev bremset af dommere og spillere.

- Vi har set på ishockeykampen og de spillesituationer, der opstår i kampen som sådan. Og vi finder altså ikke, at det her står i en rimelig forbindelse med den spillesituation, der er der, siger Torben Kauffmann Sørensen.

Anklagemyndigheden går efter en fængselsstraf i sagen, men Torben Kauffmann Sørensen vil ikke inden retssagen komme ind på, hvor lang en straf. Heller ikke, om der bliver tale om betinget eller ubetinget fængsel.

Almindeligvis ligger straffen i voldssager med et enkelt slag på 30-40 dages fængsel.

Kristian Jensen nægter sig skyldig, og hans advokat har til Ritzau oplyst, at påstanden i retten vil være frifindelse.

Sagen vil blive behandlet ved Retten i Hjørring, men er endnu ikke berammet.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Så mangler jeg bare en vaccine mod tømmermænd og almindelig snue

Jeg blev vaccineret tidligere på året. Det skete i forbindelse med en rejse til varmere himmelstrøg, hvor eksotiske sygdomme truer med at snige sig med hjem som en særdeles uønsket souvenir. Bortset fra det, kan jeg ikke huske, hvornår jeg sidst er blevet udsat for medicinalindustriens forebyggende sprøjte. Mon ikke det var en stivkrampevaccination, engang jeg havde dummet mig i rollen som handyman. I den mellemliggende periode er jeg mange gange blevet tilbudt et skud forebyggelse - ovenikøbet helt uden beregning. Men jeg har indtil nu sagt nej tak. Ikke af ideologiske årsager. Tværtimod. Jeg er stor tilhænger af den moderne medicins muligheder. Hatten af for de fantastiske mennesker, som har fundet formelen på at begrænse eller ligefrem udrydde stribevis af ækle sygdomme. Jeg lægger gerne overarm til en kanyle, hvis en person i hvid kittel fortæller mig, at det er fornuftigt at gøre. Stort set uden forbehold. På den front har jeg fuld tillid til vores sundhedssystem. Nu står influenzasæsonen for døren, og mange overvejer sikkert i disse dage, om de skal forbi lægen eller apoteket og have et stik. Sundhedsstyrelsen anbefaler personer over 65 år og kronisk syge at blive vaccineret. Af samme årsag er vaccinen gratis for disse grupper. Selv om jeg ikke tilhører nogen af grupperne, kan jeg også vælge at lade mig vaccinere uden at måtte til lommerne. Ligesom så mange andre erhvervsaktive har jeg en arbejdsgiver, som gerne betaler regningen for vaccinen i håb om at kunne begrænse vinterens sygefravær. Det fører hvert år til diskussioner om det rimelige eller fornuftige i at vaccinere sunde og raske mennesker. De mest troværdige tal, jeg har kunnet fremskaffe, viser, at man skal vaccinere 70 sunde mennesker for at blot en enkelt slipper for en omgang influenza. Omskrevet betyder det, at hvis jeg bliver vaccineret hvert år, slipper jeg nok igennem livet med en enkelt omgang influenza mindre, end jeg ellers ville have fået. Risikoen for at blive smittet er i sig selv begrænset - og sandsynligheden for at vaccinen beskytter mod netop det virus, der nu kommer i omløb her hos os, er endnu mindre. Den statistik er måske med til at afholde mange fra at lade sig vaccinere. Også i gruppen af ældre og kronisk syge. Men området er også omgærdet af myter, ammestuesnak og generel forvirring, fordi vaccine ikke er en vandtæt forsikring mod sygdom. Den beskytter delvist og kun mod "noget". Og kan det så betale sig? De senere år er en sporadisk generel modstand mod al vaccine blomstret op. Efter min bedste overbevisning er de forældre, som undlader at lade deres børn vaccinere mod sygdomme, som vi i årevis har kæmpet for at udrydde, historieløse egoister. Hvis jeg er godtroende, når det kommer til at stole på myndighedernes anbefalinger, er anti-vaccine-bevægelsen direkte naiv i den modsatte retning. Det lader dog ikke til, at det er generel skepsis i forhold til vaccine, som holder danskerne fra at lade sig vaccinere mod influenza. I hver fald får flere og flere det lille stik. Både blandt dem, som er i risikogruppen og blandt os, der strengt taget kunne undvære det. Jeg var senest ramt af influenza i 1998. Det er længe siden, men jeg husker tydeligt den ubehagelige omgang. Det var vist ovenikøbet den frygtede superinfluenza - også kendt som mandeinfluenza - jeg var ramt af. Ren elendighed. Minderne om det afgør sagen. Jeg må forbi apoteket og have en sprøjte i november.

Annonce