Annonce
Navne

Anita Jensen er finalist til prisen Danmarks Bedste Kollega

Anita Jensen (til højre), kontorfuldmægtig hos Midt- og Vestjyllands Politi, er indstillet til Danmarks Bedste Kollega af kollegaen Vibeke Kjærgaard. Foto: Helle Arensbak
Anita Jensen, kontorfuldmægtig hos Midt- og Vestjyllands Politi, er blandt de ti finalister til prisen Danmarks Bedste Kollega, som HK deler ud i november.

Holstebro: Vibeke Kjærgaard, kontorfuldmægtig hos Midt- og Vestjyllands Politi, HR-afdelingen, har indstillet kollegaen Anita Jensen til prisen som Danmarks Bedste Kollega, der uddeles af HK.

De ti finalister kommer sammen med den kollega, der har indstillet dem, til awardshow i Cirkusbygningen i København, hvor kåringen af Danmarks Bedste Kollega finder sted tirsdag 12. november.

Anita Jensen var uvidende om indstillingen, da hun forleden blev kaldt til møde hos Midt- og Vestjyllands Politi i Holstebro af fællestillidsrepræsentant Ina Mosegaard, kolleger og Hans Christian Fløe, der er formand for HK Stat MidtVest.

Ina Mosegaard læste på mødet Vibeke Kjærgaards indstilling op for Anita Jensen. Den lød således:

"Anita er helt klart den bedste kollega, man kan tænke sig. Hun udviser altid interesse for kollegers opgaver og trivsel. Hun hjælper gerne andre og kan selv bede om hjælp. Da jeg selv var sygemeldt, tog Anita et stort ansvar, og hun har løst opgaverne på bedste vis. Hun har også vist, at hun er villig til at hjælpe nye kolleger i mål med opgaverne. Hun giver ris og ros – ansigt til ansigt. Hun er altid 100 procent engageret i alt – både store og små opgaver. Hun bidrager gerne med forslag til løsning af opgaver. Hun snakker sjældent dårligt om andre – og hun bakker altid sine kolleger op. Hun er god til at lytte og være nærværende. For mig er nærvær den vigtigste ingrediens i opskriften på en god kollega, og det lever Anita til fulde op til".

Det er femte år i træk, at HK uddeler prisen Danmarks Bedste Kollega, hvor vinderen får et gavekort på op til 25.000 kroner til et arrangement sammen med sine kolleger.

Kåringen af Danmarks Bedste Kollega er et led i HK’s kampagne for et bedre psykisk arbejdsmiljø gennem god KollegaKarma.

- Alle gode kolleger fortjener anerkendelse. De betyder meget for vores trivsel på arbejdspladsen. Vi tilbringer en ret stor del af vores vågne tid på arbejdet, så de er vigtige for os alle sammen, siger Marianne Køpke, afdelingsformand for HK MidtVest.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Ingen risiko for sort skærm

I denne uge blev min paratviden på det samtidshistoriske område sat på en alvorlig prøve. En læser ringede til mig for at tale om den tv-programoversigt, der hver dag er at finde i avisen. Han ville gerne have Kanal 5 og Canal 9 på en mere fremmelig placering i oversigten. Gerne allerførst, så han ikke skulle lede efter dem. På et tidspunkt i samtalen nævnte han i den med største selvfølgelighed en storpolitisk begivenhed fra 1985, og det var her, min paratviden kom til kort. "De forsvinder jo snart fuldstændig. Ja, det bliver jo nok ikke helt som under Påskestrejkerne, men det bliver altså noget rod. I burde skrive meget mere om det". Jeg havde for det første glemt alt om Påskestrejkerne, og for det andet havde jeg svært ved at se, hvad det havde med programoversigten og tv-kanaler at gøre. Indtil noget dæmrede. Faktisk husker jeg kun Påskestrejkerne i 1985 for præcis det samme som læseren her hentydede til. Jeg var blot otte år på det tidspunkt, så Schlüters kvaler med fagbevægelsen havde for mig primært én håndgribelig konsekvens - nemlig fjernsynet. En fagpolitisk kamp om den ugentlige arbejdstid kulminerede med generalstrejke, lockout og regeringsindgreb, og midt i det hele en sort skærm på landets eneste tv-kanal. Og det var det, læseren her tænkte tilbage på. Sort skærm. Hvis DR bliver ramt af strejke i morgen, vil det helt sikkert ikke blive husket om 35 år. Og da slet ikke af dem, der er otte år i dag. Medieudbuddet er siden monopolets tid blevet enormt. Markedet for tv-kanaler er eksploderet i en grad, så de let kan forsvinde i avisens programoversigt. Og læg dertil det store udbud af streaming-tjenester - altså tv afspillet over internettet på seerens præmisser. For nogle har det sidste gjort tv-kanalerne helt overflødige. Jeg har i mange år ikke modtaget "almindelige tv-signaler" derhjemme. Jeg klippede kablet i 2010 og tog således selv kontrollen over programoversigten. Jeg streamer underholdning og nyheder til min tv-skærm, når jeg har lyst. Men skulle jeg et øjeblik formaste mig til at tro, at tv - og dermed programoversigter - i den periode er blevet overflødige i samfundet, tager jeg ganske fejl. Det er blevet tydeligt de seneste uger, hvor en regulær tv-krig er brudt ud på det danske marked. Krigen er mellem kabeltv-udbyderen Yousee og tv-selskabet Discovery Networks, som står bag en række populære kanaler. Yousee vil fjerne Discoverys kanaler fra kabelpakkens faste indhold og lade dem overgå til at være tilvalg. Det passer ikke Discovery, og ingen af parterne vil give sig. Derfor mister Yousees omkring 1,2 millioner husstande fra nytår Discoverys kanaler i deres programpakker. Hvis altså ikke parterne når til enighed inden. Det var den udsigt, læseren syntes, vi skulle skrive noget mere om. Han er glad for fodbold, og det er der meget af på Kanal 5 og Canal 9. To kanaler, som forsvinder fra programpakkerne, hvis det ikke ender med en aftale. Det er et klassisk opgør mellem to parter, som begge mener, at den anden har mest brug for samarbejdet og derfor ikke vil give sig. I virkeligheden er det et udtryk for to virksomheder, der kæmper med at finde fremtidens form og indtægtskilde i takt med at flere overgår til streaming. Hvis det ikke ender med en fredserklæring inden nytår, kommer tv-krigen til at betyde markante ændringer på markedet. Yousee er den sidste store fællesnævner for danskerne - mange husker sikkert stadig nedbruddet hos tv-leverandøren nytårsaften i 2017, hvor 1,3 millioner husstande ikke kunne se Dronningens nytårstale. Den episode kan meget vel ende med at være det sidste kollektive minde om sort skærm.

Lemvig

Dronningens dragter trak folk til

Annonce