Annonce
Sport

Anfører: Jeg holder alle muligheder åbne

Flere danske landsholdsspillere har på det seneste fundet sig en klub i udlandet. Stine Jørgensen kan måske blive den næste, men hun har endnu ikke besluttet sig for, hvad der skal ske efter denne sæson. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Stort set samtlige spillere i den danske landsholdstrup ved, hvor de skal tjene deres penge i den kommende sæson. Det gælder dog ikke for Stine Jørgensen.

JAPAN - KUMAMOTO: Det viste med al ønskelig tydelighed, at Odense Håndbold mente det alvorligt, da klubben tilbage i efteråret 2016 kunne offentliggøre, at klubben havde lavet en treårig aftale med landsholdsanfører Stine Jørgensen.

- Jeg betragter Stine som Danmarks bedste spiller, sagde cheftræner Jan Pytlick ved den lejlighed.

Til sommer er der så gået tre år – og lige nu forholder 29-årige Stine Jørgensen sig udelukkende til, at hun har kontraktudløb.

- Ja, det er jo faktum. Så derefter ved jeg endnu ikke, hvad der skal ske. Og jeg tænker egentlig heller ikke så meget over det.

Den anden dag var der en historie, om at du sagtens kunne se dig selv skifte til en klub i udlandet. Hvad siger du til det?

- Jeg har ikke selv læst det, men jeg mener nu ikke, at jeg har sagt det på måde. Lige nu ved jeg bare, at jeg holder alle muligheder åbne, og mere er der egentlig ikke i det.

Nu har du været en stor profil i den hjemlige liga i mange år. Kunne du være fristet?

- Vi må se. Der er mange ting, som skal passe sammen, hvis det skal blive til noget. Jeg tager en beslutning, når vi er hjemme fra slutrunden.

Men lige nu er der altså VM, og så handler det om 100 procent fokus.

- Sådan er det bare, og jeg synes, det ser fornuftigt ud for os, siger hun.

Hun missede selv en stor mulighed i slutfasen i 26-26-dramaet mod Sydkorea, men anføreren bragede altså også nogle flotte mål ind fra distancen.

- Det er jeg glad for, at du har lagt mærke til, men selvfølgelig ville jeg rigtig gerne have scoret til sidst. Det er klart, men sådan går det desværre nogle gange. Nu må vi, om vi ikke kan få de to point mod tyskerne, understreger Stine Jørgensen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Forhåbentlig kun forretten

Efter en vinter med regn, regn og regn - blæst, blæst og blæst. Med oversvømmelser både inde i landet ved vandløbene og ude ved kysterne, er der vist ikke mange, der ikke mener, at klima-debatten er relevant. Det kan vist ikke være på et mere passende tidspunkt, at Klimatorium onsdag kunne holde rejsegilde på Østhavnen i Lemvig. Der kommer forhåbentlig til at ske noget i den bygning, som kan blive rammen om klima-løsninger, så man i Lemvig kan vende klima-udfordringer til en gevinst, hvor der skabes arbejdspladser, økonomi og udvikling ved at være centrum for forskning, der kan give øget befolkningstal og gevinster for det lokale erhvervsliv. Det er selvfølgelig for tidligt at konkludere, om Lemvig Kommune og Lemvig Vand & Spildevand lykkes med denne store satsning. Man er så småt i gang med de første projekter, og når Klimatorium står klar til indvielse i august med klima-topmøde og meget andet, så skal det begynde at vise sig, om det virkelig kan lykkes for en af landets mindste kommuner at blive den store aktør på dette område både lokalt, regionalt, nationalt og internationalt, som er ambitionsniveauet. Det er etape 1, der onsdag var rejsegilde på. Det er et halvt Klimatorium, som først og fremmest er arbejdsplads for Lemvig Vand & Spildevands medarbejdere samt kommunale medarbejdere med plads til studerende og udviklere fra private firmaer, som kan låne et skrivebord her, mens man er med i samarbejder. Den anden halvdel - etape 2 - er det, der rent fysisk vil gøre Klimatorium til en succes. Men den skal bygges af en privat investor, og det skal være med private virksomheder som lejere. Det er slet ikke på plads endnu, og dermed kan man slå fast, at drømmen om, at håndværkerne bare kunne fortsætte med næste etape efter indvielsen af den første, ikke bliver en realitet. Men forhåbentlig sker det ikke så længe efter. Ikke bare fordi man kan få overstået byggerodet på Østhavnen. Men også fordi det er etape 2, der virkelig skal sætte gang i de private initiativer, som man håber så meget på, og så Klimatorium ikke blot ender som en flot bygning, der er halvt færdig og med halvfærdigt ambitionsniveau. Etape 1 er godt, men forhåbentlig kun forretten.

Annonce