Annonce
Debat

Analyse, tak. Lad os få tjekket forbindelsen mellem Øst- og Vestdanmark

Trafik: Der er i øjeblikket tre projekter, der i fremtiden kan binde Øst- og Vestdanmark sammen på forskellig vis. Det er Kattegatforbindelsen, en parallel Lillebæltsbro samt en forbindelse mellem Fyn og Als

Der er formentlig ikke mange, der er uenige i, at Danmark har brug for en infrastruktur, der binder landet bedre sammen, især når det gælder forbindelser mellem Øst- og Vestdanmark.

Der foreligger analyser af alle tre nævnte projekter, og der er netop igangsat en yderligere analyse af en Kattegatforbindelse. Men det kan undre, at ingen hidtil har analyseret, hvordan den indbyrdes sammenhæng er mellem de tre projekter. Vi mangler derfor en viden om, hvilke konsekvenser forskellige kombinationer af de tre projekter vil have.

Der er tale om betydelige infrastrukturinvesteringer, og derfor er det essentielt at få skabt klarhed over, hvordan de tre forbindelser vil kunne påvirke hverandre. Hvordan kombineres de tre projekter på en måde, der giver den bedste samlede trafikafvikling – både i forhold til bane og vej – og den bedste samfundsøkonomi? Det bliver vi simpelthen nødt til at vide, inden der træffes endelige beslutninger om disse projekter.

Derfor opfordrede Region Syddanmark og Kommunekontaktrådet under vores møde 8. november transportminister Benny Engelbrecht til at igangsætte en samlet øst-vest-analyse som et centralt element i den kommende infrastrukturplan. Vi ønsker alle, at den bedste løsning bliver valgt – men det kræver naturligvis, at vi ved, hvad den bedste løsning reelt er.

Annonce
Stephanie Lose
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Sløj ligestilling

Hvis man lige gik og troede, at det haltede gevaldigt med ligestillingen i de private virksomheder, så er det ikke noget imod ligestillingen i det kommunalpolitiske i Holstebro. Mændene er ikke bare flest med stor overvægt i byrådet. De sidder også tungt på syv af otte udvalgsformandsposter og endnu tungere på bestyrelsesposterne i de selskaber, som kommunen udpeger bestyrelsesmedlemmer til. I sidste uge kom Danmarks Statistik med en opgørelse, der viste, at 20 procent af bestyrelsesmedlemmerne i det private er kvinder. Det er bestemt ikke er imponerende. Men i forhold til i det kommunalpolitiske system er man da i det mindste kommet et stykke vej. Nu er det jo ikke nødvendigvis et problem, at der ikke sidder nogen kvinder i bestyrelsen i eksempelvis det fælleskommunale affaldsselskab Nomi4s eller flere for bordenden i diverse politiske udvalg, hvis det er fordi, kvinderne bare ikke har lyst - selv om flere af posterne også har en attraktiv økonomi. Det største problem er, at man risikerer at gå glip af en forfærdelig masse talent, hvis man ikke lader kvinderne komme mere i spil. Det handler bestemt ikke om, at der skal laves kvoter. Mange kvinder vil sandsynligvis frabede sig at blive valgt til en bestyrelse i det private erhvervsliv alene på grund af deres køn. Det samme gør sig formentlig gældende i den politiske verden. Kvinderne skal frem i køen, fordi de er kompetente, og fordi de bidrager positivt til en virksomhed. Også på bundlinjen. Når man ser på ligestillingen i den kommunalpolitiske verden, er der stadig et stort bjerg, der skal bestiges. Der er stadig en mur af mænd, der skal væltes af vejen. Der mangler både flere kvinder, der banker i bordet og siger, at nu er det nok og som kan inspirere andre. Og der mangler også en politisk kultur, hvor man sikrer sig, at det vitterligt også er den bedste m/k, der får jobbet - og ikke bare den bedste mand. Som kommunens eneste kvindelige bestyrelsesmedlem i et af de kommunale selskaber siger: "Det er et punkt, der ikke har fået så meget opmærksomhed, men det tror jeg, at det vil få i fremtiden." Mon ikke.

Annonce