x
Annonce
Erhverv

Analyse: Nu snurrer alle tandhjul for virksomhederne

Erhvervsredaktør Jens Bertelsen. Foto: Nils Svalebøg

Da hele striben af partiledere og finansminister Nicolai Wammen stillede sig frem torsdag formiddag, blev der skrevet historie. Sammen havde det politiske Danmark strikket en nærmest ubegrænset hjælpepakke sammen til erhvervslivet, og det ser faktisk ud til, at den vil virke.

Coronavirussen har næppe toppet i Danmark, så alle prognoser - også for de økonomiske konsekvenser - er højest usikre.

Men med et trecifret milliardbeløb uden loft har politikerne skabt et sikkerhedsnet, der kan berolige tusindvis af virksomhedsejere og lønmodtagere i en ekstremt presset periode.

De butikker, der er blevet tvunget til at lukke, kan få 100 procent refusion for deres faste udgifter i perioden. Rejsebranchen låner et milliardbeløb til at tilbagebetale kundernes rejser. Der afsættes store summer til virksomheder, der lider omsætningstab, også på eksportmarkederne.

Ellers sagt på en anden måde: Hvis virksomheden i øvrigt var i fin form, inden coronavirussen ramte, så er der virkelig gode chancer for at komme helskindet ud på den anden side. Dermed sikres beskæftigelsen, og vi undgår en langvarig økonomisk krise.

Nicolai Wammen og hans politikerkollegers aftale giver nærmest en garanti for, at sunde virksomheder vil blive reddet. Koste hvad det vil. Det har en meget konkret betydning for de mange berørte virksomheder.

Der vil altid være bureaukrati forbundet med denne slags støtteordninger. Men med de solide hjælpepakker kan masser af virksomheder nu gå i banken og sandsynliggøre, at de kan ride stormen af.

Tiden har ellers lignet en stor trussel mod virksomhederne, der har set deres salg bortfalde eller blive kraftigt reduceret i løbet af få dage. Vi har allerede set konkurser, og alene i de seneste tre (3) dage har knap 15.000 danskere meldt sig arbejdsløse.

Vi undgår ikke konkurser og massefyringer. Fredericia Teater var et af de første ofre, fordi økonomien i forvejen var dårlig. Stena Line lukker permanent færgeruten mellem Oslo og Frederikshavn og er et eksempel på, at mange benytter lejligheden til at rydde op i aktiviteter, der alligevel aldrig bliver profitable igen.

Men hele samfundets tandhjul snurrer nu for virksomhederne. Regeringens hjælpepakke var få timer gammel, da bankernes organisation, Finans Danmark, udsendte denne besked:

- Vi slår lige nu ring om kunderne i banker og realkreditinstitutter. Vores hovedfokus er at få alle så godt igennem denne krise som muligt, meddelte den magtfulde finansformand Michael Rasmussen.

Det er da en udtalelse, vi kan holde ham op på.

Endnu et tandhjul kom i omdrejninger, da Finanstilsynet torsdag lempede reguleringen af bankerne en anelse. Det var en vigtig udmelding, for nu kan bankerne bedre strække kreditten til ellers robuste erhvervskunder, uden at banken bliver straffet af de skrappe regler, der blev indført efter finanskrisen.

Det betyder konkret, at banken godt kan strække kreditten over for en kunde, der er kommet i knibe, uden at kunden automatisk skal skrives på tabslisten. Det vil gøre en stor forskel på bankernes vilje og evne til at hjælpe deres trofaste kunder.

Og prisen for det hele? Vi taler om svimlende summer, men økonomerne ser ud til at være rørende enige: Vi har råd til det, og pengene er godt givet ud. Den historisk store investering kan sikre, at den økonomiske krise bliver kortvarig.

Finansminister Nicolai Wammen omgivet af partilederne, da han torsdag formiddag præsenterede den hidtil største corona-hjælpepakke til erhvervslivet. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge

Jeg mangler et splitsekunds fred for den virus

Kan du tænke på andet end coranavirus og de spor, som det lige nu sætter i samfundet? Jeg prøver ihærdigt, men mine tanker vender hele tiden tilbage til emnet. Og hvis det ikke er mig selv, der finder det frem, sørger alle påvirkninger udefra for at gøre det. Nyheder og information er selvsagt en kilde til corona-tanker. Det samme gælder telefonsamtaler med venner og familie. Hvad ellers skulle man da tale om? Og selv en god film er i stand til at sende mine tanker i retningen af den virkelighed, jeg gerne vil glemme for en stund. Prøv at tænke over det. Du kender det sikkert også. Når jeg ser folk, der krammer hinanden på tv, tager min hjerne afstand fra det, inden fornuften når at melde sig. "Hov! Det de burde da holde afstand. Det må man da ikke gøre. Er de da rigtig kloge?" Det er bare lige en kort og flygtig tanke forankret i de nye samfundsnormer - og så tilbage til filmens normalverden. Den fiktive normal fra dengang. Dengang - før corona. Jeg er begyndt at finde en rytme i den nye virkelighed. Det er ikke nogen rar rytme, men som dagene går, begynder det her absurde teater at virke som hverdag. Det er blevet almindeligt at holde sig væk fra alt og alle. I den første uges tid nød jeg det korte splitsekund om morgenen, hvor bevidstheden om corona og elendighed ikke fandtes. Det korte glimt af bare at være til, uden at tænke over noget. Altid efterfulgt af den opgivende følelse, når virkeligheden pressede sig på. "Nå, ja - fandens. Verden er gået i stykker." Nu savner jeg det korte glimt af glemsomhed. Jeg har ikke set det nogle dage efterhånden. Jeg tolker det som om, coronasituationen er blevet normalen. Også for underbevidstheden. Det er blevet normalt ikke at have tæt kontakt til andre mennesker. Normalt ikke at kunne gøre, som man plejer. Normalt at være bekymret med god grund. Og hvor er det da skræmmende, hvor hurtigt noget helt forkert bliver normalt. Vi har bevæget os ind i denne virkelighed af flere omgange. Hver gang har vi vænnet os til nye begrænsninger. Og vi accepterer det. Stort set alle sammen. Folkestemningen gør i hvert fald. Det er naturligvis godt, når der nu er behov for netop det. Men det er altså også skræmmende, hvor hurtigt vi kaster enhver skepsis over bord og blot venter på eksperternes næste ordre. Jeg havde besluttet mig for, at denne klumme skulle handle om noget andet end coronaen. I forsøget på at skrive om noget andet, gik det op for mig, hvor ustyrligt svært det er at tvinge hjernen til andre emner. Vi har alle behov for adspredelse. Vi har behov for at tænke på noget rart - eller på slet ingenting. Nogle finder ro ved at samle puslespil, løse krydsord eller spille computer. Andre læser bøger, strikker eller graver i haven. Jeg har endnu ikke fundet frem til noget brugbart i forhold til situationen. Så jeg nøjes med at glæde mig over, at jeg trods alt ikke bor alene. Så var jeg blevet bims. Med sikkerhed. Den mentale hygiejne er udfordret lige nu. Vi har behov for glæde og for at more os. Og uanset hvor skræmmende sygdommens nøgletal, renteniveauet eller udsigterne for fremtiden bliver, skal vi huske det positive. Vi skal more os. Vi skal grine og hygge os på alle de måder, vi kan slippe afsted med at gøre det - uden at komme på kant med myndighedernes anbefalinger, naturligvis. Her på avisen drak vi en kollektiv fyraftensbajer i fredags. Det kan anbefales. Redaktionen sidder lige nu spredt på 21 adresser, så det kollektive bestod i et videomøde. Med hjælp fra vores arbejdscomputere kunne vi for en stund hygge os og skåle med de venner, vi ikke har set noget til de seneste to uger. Det er naturligvis en sølle erstatning for social kontakt, men det var rart alligevel. God søndag - trods alt.

Annonce