Annonce
Danmark

Analyse: Mette Frederiksen jagter strammerstemplet

Thomas Funding Foto: Michael Nørgaard
Udlændingepolitik er ikke, hvad det har været. Mette Frederiksen har rykket debatten til arenaer, der ligger bedre til Socialdemokratiet og modsat ringe for Venstre. Statsministeren er ved hjælp af principielle nålestiksoperationer godt i gang med at stadfæste vælgernes indtryk af hende som en udlændingestrammer.

Du gik måske og troede, at du vidste, hvad udlændingepolitik er for en størrelse, men det gjorde du højst sandsynligt ikke. Det gjorde de færreste. Vidste du for eksempel, at videoovervågning, tvangsfjernelser og kritik af jødehad også er udlændingepolitik? Det er det blevet med Mette Frederiksen som statsminister.

Da den socialdemokratiske formand gik til valg sidste år, skete det med et klokkeklart løfte om, at udlændingepolitikken ville forblive stram. Danskerne troede hende, og det var efter alt at dømme afgørende for, at Mette Frederiksen i dag kan kalde sig statsminister.

Men Socialdemokratiets troværdighed på udlændingeområdet er stadig tynd, og der skal ikke meget til, for at fernissen bliver brudt. Derfor har Mette Frederiksen også i det interne strategiarbejde i regeringen gjort det til en af topprioriteterne, at de strammer-ivrige vælgere bliver bekræftet i, at det var det rigtige at overlade ansvaret til hende.

Er man smart markedsføringstype, kalder man det eftersalg. Kunden skal bekræftes i, at han eller hun har gjort en god handel. De, der har prøvet at købe ny bil, vil kunne nikke genkendende til, at man i tiden efter at have modtaget køretøjet får et væld af glitrende brochurer og magasiner, der fortæller, hvor fantastisk den bil, man har købt, er.

Og på samme måde har regeringen de første seks måneder af sin levetid forsøgt at lave eftersalg på sin udlændingepolitik.

Men det har været en svær øvelse. Mette Frederiksen havde stort set ikke sat sig i stolen i Statsministeriet, før hun begyndte at lempe udlændingepolitikken.

Prisen for at få Radikale Venstre til at støtte regeringen var, at Socialdemokratiet accepterede en række lempelser af udlændingepolitikken. En midlertidig forhøjelse af overførselsindkomsterne for visse udlændinge, flere kvoteflygtninge og en annullering af planerne om at gøre øen Lindholm til et udrejsecenter er blot tre eksempler på dette.

Socialdemokratiet vil sige, at partiet allerede inden valget havde forberedt vælgerne på disse lempelser, men det ændrer ikke på, at det kun har forstærket Mette Frederiksens behov for at stive imaget som hardliner af.

Og det har hun gjort, men ikke på den traditionelle måde. Burkalov, tvungne håndtryk og opstramninger på tilstrømningen er droppet til fordel for nye kamparenaer, hvor Socialdemokratiet står stærkere.

Hvor den tidligere regering gjorde ydelsesdiskussionen til frontlinjen i udlændingepolitikken, så har Mette Frederiksen valgt en kampplads, der hedder overvågning, tvangsfjernelser og jødehad.

Da Mette Frederiksen således præsenterede, at politiet skulle have lov til at overvåge det offentlige rum mere, blev indvandrebander nævnt som årsagen. Og da statsministeren i sin nytårstale sagde, at kommunerne skulle til at tvangsfjerne flere børn, var det vigtigt for hende at understrege, at der var en særlig udfordring med uegnede forældre i visse indvandrermiljøet. Sidst, men ikke mindst, kom den socialdemokratiske formand i denne uge med en bredside mod en ikke nærmere defineret udlændingegruppe, som hun mener hader jøder.

Alle tre udmeldinger er ikke i en udlændingepolitisk forstand store, men de satte med det samme gang i meget principielle diskussioner. Nogle mente, det var et overgreb mod de vestlige frihedsidealer med mere overvågning, andre havde det svært med, at indvandrere blev udpeget som særligt dårlige forældre og antisemitter. Og midt i det hele stod socialdemokraterne med store smil. De kunne ikke have planlagt det bedre.

Den forventelige politiske stammedans var alt, hvad de kunne have håbet på. Hvis der var én ting, danskerne tog med sig fra de diskussioner, så var det, at Mette Frederiksen havde foreslået noget, der delvist var rettet mod udlændinge, og det var der nogle andre, der mente var for vidtgående. Altså var hun en strammer.

Eksemplerne viser på den måde, at strammerstemplet i politik er en forunderlig størrelse. Det handler selvfølgelig om, hvad du gør, men hvad du siger spiller en mindst lige så stor rolle. Mette Frederiksen har således ikke for alvor strammet udlændingepolitikken, men denne skribents bud skal være, at mange danskere alligevel sidder med oplevelsen af, at hun er hård.

En ikke uvæsentlig sidegevinst for regeringen er desuden, at Venstre har svært ved at finde sig til rette i den nye arena for udlændingedebatten. Socialdemokratiet har bare ikke de samme kvababbelser, når det kommer til at blande sig i folks liv, som Venstre har.

De liberale frihedsidealer kommer på tværs, når udlændingepolitik pludselig handler om overvågning og tvangsfjernelse af folks børn. Og på den måde lykkes det Mette Frederiksen at slå to fluer med et smæk. Hun får lavet et eftersalg på sit løfte om en stram udlændingepolitik og samtidig skabt problemer i Venstre.

Annonce

Fundings udvalgte citater fra ugen i politik

- Vi har ikke en krone ekstra at gøre godt med, så det vil være besparelser. Hvis man vil mere på det her område, så bør man også finde nye penge.

Skanderborgs socialdemokratiske borgmester, Frands Fischer, kritiserer i Jyllands-Posten sin partikammerat Astrid Krag for at ville lade kommunerne selv finansiere regeringens ambition om, at flere børn skal tvangsfjernes

- Det her bør virkelig give rynker i panden hos nogle af partierne. De bør være langt mere opmærksomme på at få flere medlemmer med. Demokratiet lider, hvis ikke vi har en bred skare af partimedlemmer.

Kristeligt Dagblad kunne i denne uge fortælle, at medlemstallene i landets partier bliver ved med at falde. Det bekymrer professor i statskundskab på Københavns Universitet Peter Nedergaard

- Min kone har understreget, at der skulle være styr på tingene. Jeg ærgrer mig i dag over, at jeg ikke har dykket det ekstra skridt ned og sikret mig, at der var styr på det.

Departementchef i Skatteministeriet Jens Brøchner røg i denne uge på forsiden af Ekstra Bladet, da avisen afslørede, han har haft litauerske håndværkere til at bygge på sit sommerhus, men at de ikke var registret, hvilket er et brud på reglerne. Regler, Skat selv administrerer

- Vi ser antisemitismens grimme ansigt flere steder fra. Nu har vi haft nogle konkrete eksempler i Danmark igennem den senere tid med skænding af gravpladser og hærværk i forbindelse med Krystalnatten. Vi ser også ansatser til det på den yderste venstrefløj, og så ser vi det i dele af indvandrermiljøet i Danmark.

Statsminister Mette Frederiksen (S) langede i Politiken ud efter nynazister, den yderste venstrefløj og visse dele af indvandremiljøet for at bidrage til jødehad i Danmark

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Lyden af image-tab

Mens Struer Kommune forsøger at markedsføre sig som Lydens By, er det lige nu lyden af den ene dårlige historie efter den anden, som rammer byen og ikke mindst dens borgere. I januar var det den tidligere kommunaldirektør Mads Gammelmark, der kom i søgelyset, da det kom frem, at han havde brugt det kommunalt udleverede kreditkort til utal af privathævninger. Op til sidste weekend blev havnechefen så fritaget for tjeneste, da kommunen havde ”mistanke om uretmæssigheder i ansættelsen", som formuleringen lød. Og tirsdag var den gal igen, igen. Nu kom det frem, at flere chefer i kommunen havde brugt deres kommunale kreditkortet til formål, det er mere end vanskeligt at se det kommunale formål med. Hvorfor skal skatteyderne eksempelvis betale for et barbesøg i Vejle? Ret skal være ret, det er ude i småtingsafdelingen, at der er fundet uregelmæssigheder for i den seneste sag, der er kommet i kølvandet på Gammelmark-sagen. Men den er sammen med de andre sager med til at tegne et billede af, at der ikke har været ret meget styr på bilagene i kommunens top. Tidligere borgmester Mads Jakobsen (V) ærgrer sig forståeligt nok over sagerne:"Der sker rigtig mange gode ting i Struer, og det her kommer bare til at skygge for det, og det, synes jeg ikke, Struer fortjener”, siger han gårsdagens avis. Det har Mads Jakobsen ret i. Borgerne fortjener det hvert fald ikke. De har ikke kommunale kreditkort, og de har intet ansvar for den svigtende kontrol. Borgerne kan bare se til, mens deres kommune bliver sat i forbindelse med den ene dårlige sag efter den anden, som involverer personer, der har siddet i betroede offentlige stillinger. Retfærdigt eller ej, så koster sagerne i form af et stort overtræk på kommunens image-konto. Man må for borgerne håbe, at der ikke ligger flere skeletter og venter på at falde ud af de kommunale arkivskabe, og at en ny kommunaldirektør kan være med til at få sat en stopper for problemerne. Der er trods alt en grænse for, hvad man kan holde til at høre på og om - også i Lydens by.

Danmark

Sådan undgår du at få coronavirus: Tag bare til Norditalien, men kram ikke en italiener

Annonce