Annonce
Erhverv

Analyse: Klimaplan skal løse bankernes tillidskrise

Nu vil bankerne også være grønne, men nationalbankdirektør Lars Rohde advarer mod at give kunstige rabatter til grønne kunder. Vindmøller er et eksempel på investeringer, der er begyndt at være profitable - udover at være klimavenlige. Arkivfoto: Annelene Petersen/Ritzau Scanpix)

- Undskyld, sagde formanden for bankernes lobbyorganisation, Finans Danmark, ved årsmødet for et år siden.

Michael Rasmussen, der også er topchef i Nykredit, undskyldte for banksektorens svigt med manglende hvidvaskkontrol og svindel med udbytteskat som de mest aktuelle sager.

Mandag var branchen samlet igen til årsmøde i Skuespilhuset i København. Den øverste ledelse fra stort set alle danske pengeinstitutter sad klar til en ny opsang fra deres formand.

Det er klart, at der i det seneste år er gjort en masse for at stramme op for hvidvask. Bankerne har ansat omkring 1400 flere medarbejdere, der alene beskæftiger sig med compliance - det engelske ord for at overholde gældende regler. Men bankernes image hos borgerne er stadig dårligt, og i mellemtiden har vi fået en socialdemokratisk regering, der ser ud til at ville straffe bankerne med hidsige særskatter.

Noget må der gøres. Så hvad griber de danske pengeinstitutter til?

Rigtigt gættet: Finanssektoren lancerer 20 anbefalinger til, hvordan den finansielle sektor kan sætte skub i den bæredygtige omstilling af samfundet.

Arbejdet er lagt i hænderne på et nystiftet Forum for Bæredygtig Finans, der anbefaler, at bankerne begynder at måle CO2-aftryk i deres udlån og investeringer. Det skal naturligt lede frem til, at både banker og realkreditinstitutter låner mere ud til bæredygtige ejendomme, transportformer og landbrug, som det hedder.

Det er jo ikke den enkelte bankfilial, der skal have solceller på taget. Finanssektoren vil bruge sine muskler til at finansiere de virksomheder, der har et grønt bud på fremtiden.

- Vi er en afgørende drivkraft i den grønne omstilling herhjemme, sagde Michael Rasmussen i sin tale i år.

Finans Danmarks direktør Ulrik Nødgaard kaldte endda klimainitiativet for en gamechanger. Spørgsmålet er, om den bæredygtige finans vil sætte en helt ny dagsorden for den grønne omstilling - eller om den skal sætte en ny dagsorden for danskernes opfattelse af bankerne.

Banker har jo alle dage været sat i verden for at understøtte sunde investeringer, der giver et stabilt afkast til bankernes ejere og udsætter dem for den mindst mulige risiko.

Derfor er det logisk, at bankerne skal være varsomme med at give lån til kulkraftværker, udvinding af råolie eller en fabrik, der vil investere kraftigt i en ny, CO2-belastende produktion. Bankerne skal ikke sige nej af hensyn til klimaet. De skal gøre det, fordi de løber en stor risiko ved at sende penge efter virksomheder, der har fremtiden bag sig.

Det er oplagt, at regeringen med sine ambitiøse klimamål vil straffe virksomheder, der lader som ingenting og fortsætter en massiv udledning af drivhusgasser. Det kræver omtanke at låne penge ud til dem.

Vestas har for længst meldt ud, at køberne af vindmøller ikke længere gør det udelukkende for at passe på klimaet. De gør det, fordi vindmøller lige nu ser ud til at være en rigtig profitabel forretning.

Nationalbankdirektør Lars Rohde var også på scenen på Finans Danmarks årsmøde. Han indledte i tråd med tidsånden med at tale om klimaforandringer. I Nationalbanken har man regnet på, hvordan stigende vandstand kan true værdien af danskernes huse og dermed koste bankerne og samfundet tab.

Men han løftede også en pegefinger over for bankerne og advarede om, at de ikke skal give kunstige rabatter til grønne løsninger. Iveren efter at fremstå klimabevidst må altså ikke friste en bank til at tildele lån til projekter, der ikke lever op til kravene fra godt gammeldags bankhåndværk.

Med andre ord er bankernes nye klimatiltag først og fremmest ord. Men det kan også være tiltrængt, når alle er mætte af at høre om hvidvask.

Annonce
Det er ikke den enkelte bankfilial, der skal have solceller på taget. Finanssektoren vil bruge sine muskler til at finansiere virksomheder, der har et grønt bud på fremtiden.
Erhvervsredaktør Jens Bertelsen. Foto: Nils Svalebøg
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Hvad gemmer der sig mere

Vi danskere har gennem mange år været særdeles tilfredse med at se vort land stå blandt de øverste, når der laves lister over hvor lidt korruption og svindel, der foregår i landet. Ja, vi har brystet os af, at det stort set ikke forekommer - i hvert tilfælde ikke når vi sammenligner os med en række andre lande. Men smilet bliver noget anstrengt i denne tid, når vi præsenteres for den ene sag efter den anden, hvor det drejer sig om millioner, der er svindlet for i det offentlige. ja, vi har jo Britta-sagen, som afslørede en stor brist i sikkerheden og kontrollen, og hvor det var alt for let at hive alle de penge ud af systemet, som hun ønskede. Nu er vi så præsenteret for svindel i Forsvarets Ejendomstyrelse, hvor private leverandører for at få del i de store bestillinger i forsvaret har medvirket til, at ansatte har kunnet købe ind til privatboligen ved, at man betalte ekstra meget for de offentlige ydelser, og så kunne de ansatte bruge forskellen efter forgodtbefindende. Utroligt at sådan en åbenlys svindel har kunnet køre i årevis, når så mange har været involveret, og at der ikke er nogen, der har reageret tidligere, end det så skete nu. Nu er Dansk Folkeparti jo ikke en offentlig institution, men det er alligevel offentlige penge, der i forbindelse med Morten Messerschmidt og EU tilsyneladende også er svindlet med. Sagen er ikke afgjort endnu, så man skal vare sig med at dømme folk. Men det ser ikke godt ud for partiet ud fra det, der er kommet frem indtil nu. Så er det man spørger sig selv. Er der meget mere af den slags svindel i de store offentlige kasser? Er kontrollen for ringe, og tilliden for stor? Det kan ikke gå for hurtigt med at få kulegravet området, og om der ligger sig flere eksempler af disse millionsvindler liggende skjult. Den almindelige skatteyder kan ikke være tjent med, at pengene tilsyneladende kan fosse ud af systemet nogle steder, uden man får det for skattekroner, som vi betaler dem til. Her gælder ingen partifarve. Alle i Folketinget har kun den samme interesse. Det her skal bringes til ophør.

Annonce