Annonce
Erhverv

Analyse: Købmanden Lars Larsen havde en udløbsdato

Erhvervsredaktør Jens Bertelsen. Foto: Nils Svalebøg

- Jeg har ingen udløbsdato, sagde Lars Larsen, da han for et år siden stillede op til fødselsdagsinterview, fordi han fyldte 70.

Købmanden bag Jysk-koncernen var dengang stadig bestyrelsesformand for et livsværk, som havde rundet 2600 butikker i 50 lande.

Alligevel viste der sig at være en udløbsdato, der lå tættere på, end nogen havde anet. I går, mandag, gik Lars Larsen bort efter et kort sygdomsforløb med leverkræft.

De mange flotte ord, der blev skrevet, da Lars Larsens sygdom blev kendt i juni, blev nu skrevet om til mindeord og kondolencer. Alt fra iværksættere til de øverste topchefer, fra almindelige lønmodtagere til ministre, satte ord på, hvordan Lars Larsen har sat dybe aftryk, der rækker langt ud over driften af en butikskæde med fokus på dyner, melaminkommoder og havemøbler.

Jysk nåede at fejre 40-års jubilæum med Lars Larsen, der undervejs var blevet Danmarks fjerderigeste, men samtidig var i øjenhøjde med de kunder, der købte hans produkter i butikkerne ude ved indfaldsvejene.

Lars Larsen bliver husket for at trodse små kår i en barndom uden en far og med en psykisk syg mor. Han løb en stor risiko, da han i 1979 åbnede Jysk Sengetøjslagers første butik i Aarhus, og risikoviljen holdt han fast i igennem alle årene.

Sommetider måtte han bakke ud af projekter, der ikke viste sig levedygtige. Hans rejsebureau, Larsen Rejser, skulle ride videre på sengetøjslagrenes succes og købmandens kendte ansigt, men måtte sælges efter mangeårige tab.

Til gengæld er mange andre satsninger blevet til succeser, og blandt iværksættere får man idolstatus for at afprøve de skæve idéer. Lars Larsen gjorde det, imens han holdt iskoldt fokus på sin kerneforretning i Jysk.

Han fremhævede gerne, at han var en selvgjort købmand uden fine eksamenspapirer. Han havde med andre ord ikke læst sig til, hvordan man udvikler sin første butik til en international kæde, hvordan man håndterer væksten, om kunsten af rekruttere massevis af nøglemedarbejdere på alle niveauer og alt det andet, som følger med.

Det begyndte med købmandskab, som kræver en god næse for at skaffe de varer, som opfylder kundernes behov til den rigtige pris. Den egenskab blev udvidet med en sans for forretning, der gjorde Jysk til et milliardforetagende, der ser ud til at have en stor fremtid foran sig.

Det er store ord i en tid, hvor forbrugerne ændrer adfærd, og salget rykker til internettet. Jysk konkurrerer både mod giganter som Ikea og Amazon, men det er en udfordring, som Lars Larsen tog i stiv arm. Sammen med sin ledelse fastholdt han et momentum for at udvikle Jysk-koncernen, så den stadig er svær at komme udenom.

- Vi tager kampen op mod Amazon. Hver gang, vi åbner nye butikker i nye lande, bliver vi stærkere, sagde Lars Larsen sidste år.

For ganske nylig nåede en af Jysk-grenene, Jysk Nordic, en milepæl ved at nå en onlineomsætning på en milliard kroner i løbet af blot 1 måneder. Salget går ikke ud over de fysiske butikker, for kunderne foretrækker i vid udstrækning af hente deres onlinevarer i den nærmeste Jysk-butik. Og det skulle være en dårlig købmand, der ikke forsøgte sig med lidt mersalg, når kunden alligevel står i butikken.

Nu skal Jysk klare sig uden Larsen. Generationsskiftet har købmanden planlagt igennem en årrække, og tilbage i juni, da kræften pludselig kom på tværs, kunne Lars Larsen trække sig som bestyrelsesformand. Den post udfyldes nu af hans søn, Jacob Brunsborg, der sikrer, at familien ikke blot bevarer ejerskabet, men også er inde over store beslutninger i fremtiden.

Den daglige drift ligger i hænderne på Jan Bøgh, der er Lars Larsens mangeårige fortrolige. Tidligere i år fik han ekstraordinært stor magt, da man droppede en historisk betinget opdeling af Jysk-koncernen i Jysk Nordic og Dänisches Bettenlager i Flensborg.

Det senest udmeldte mål er, at Jysk skal vokse til 5000 butikker. Ved redaktionens slutning var man nået over 2800 butikker i 52 lande.

Annonce

Lars Larsen har sat dybe aftryk, der rækker langt ud over driften af en butikskæde med fokus på dyner, melaminkommoder og havemøbler.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev For abonnenter

Læserbrev: Fåreavler er selvforskyldt årsag til angreb på sine får

Debat: Fåreavler, Morten Thøgersen, Råsted/Vemb, har igen selvforskyldt haft angreb på sine får, der fortsat kun er beskyttet af et utilstrækkelig lavt, flytbart hegn. Og som sidst, igen beklager sig over regeringen, og skubber på den måde sit ansvar for dyrene over på regeringen. Dette synes i øvrigt at være standard ingen for landbruget, at lade andre betale. Det er dog langt fra det første ulveangreb på får i indhegninger, der er helt utilstrækkelige. Og derfor langt fra det første ulveangreb på ubeskyttede får, hvor ejeren giver ulven ansvar for noget, der helt klart er ejernes eget ansvar. Der er hos Morten Thøgersen denne gang tale om 20-25 dræbte får, der med stor sandsynlighed ikke er dræbt på en gang, men over flere dage/uger, som det også blev påpeget ved det seneste angreb i efteråret 2019, hvor han mistede 83 får, hvilket dengang røbende det manglende opsyn med dyrene. Han bor ikke i ulvezonen. så der er ikke krav om dagligt tilsyn med får. Men i almindelighed forventes det sker i respekt for dyrene. Endvidere bør ulvezonen udvides, dersom det er en ulv, der har haft let spil til at dræbe fårene, og ikke nogle bortløbende hunde. Vildtkonsulent, Jens Henrik Jakobsen, der indsamlede DNA til analyse, kunne igen oplyse, at Morten Thøgersens hegn ikke var ulvesikret. Til kanalen TV Midtvest fortæller Morten Thøgersen, at han er træt og frustreret over situationen. Hvilket han bestemt ikke er ene om. For det nærmer sig tilbagevendende kynisk ligegyldighed med dyrene, og det år efter år. - Nu skal der snart ske noget i det her land. Det kan ikke passe, at politikere ikke gør noget ved det. At miljøministeren vil have et hegn, jeg ikke kan bruge til noget. Det bliver kun værre. Jeg må jo ikke skyde ulvene, fortæller han til tvmv. Vi lever i 2020 med en accelererende udryddelse af artsdiversiteten, hvor landbruget er en af hovedårsagerne og ikke ulven, der er et væsentligt toprovdyr i natursystemet, og ikke i 1820, hvor mange rovdyr og rovfugle i enfoldighedens navn blev udryddet i landet, da de ikke lige passede ind med den tids herremænd, jæger og landbrugsinteresser. Er det vilkårene i dagens Danmark kan en hobbyaktivitet som jagt helt forbydes for at beskytte naturens rovdyr, og fåreavl kan dikteres kun må ske på øerne, som også store landbrugsområder skal gives tilbage til naturen. Så det er nye tider! Følgende regler gælder i dag i de udpegede ulvezoner: ”Hvis man som husdyrholder inden for et af de udpegede områder ikke etablerer ulvesikre hegn eller misvedligeholder et ulvesikkert hegn, så det ikke opfylder ovenstående definition på et ulvesikkert hegn, medfører det, at der efter gentagne ulveangreb (som udgangspunkt to ulveangreb, men beror på konkret vurdering) ikke udbetales yderligere kompensation ved tab af dyr.” Det gælder for Morten Thøgersen, som det gælder en hvilken som helst anden virksomhed, at de skal leve op til gældende love og regler, og det gælder naturligvis også for fåreavlerne. Og er økonomien ikke til at loven overholdes, må virksomheden lukke ned.

Ulfborg/Vemb

Mand omkommet i drukneulykke

Annonce