Annonce
Erhverv

Analyse: Isnende kulde mellem landmænd og politikere på landbrugets topmøde

Statsminister Mette Frederiksen sammen med Martin Merrild, formand for Landbrug og Fødevarer, til delegeretmøde i Herning i onsdags. Ser man bort fra høflighedsfraserne, var der iskoldt mellem politikere og landmænd, skriver erhvervsredaktør Jens Bertelsen. Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix

Tilliden mellem landmænd og politikere nåede et nyt lavpunkt, da Landbrug & Fødevarer holdt sit årlige delegeretmøde i Herning i denne uge.

Mødet er årets vigtigste for landbruget, hvor toppolitikere og landbrugets topfolk møder hundredvis af landmænd, der taler på vegne af deres lokale landboforeninger.

Landmændene kunne notere sig en overvældende interesse fra det politiske system. Hele tre ministre, statsminister Mette Frederiksen (A), fødevareminister Mogens Jensen (S) og miljøminister Lea Wermelin, tog i onsdags turen til Herning for at tale med landbruget.

Der er ikke mange brancher, der kan tiltrække så mange regeringsmedlemmer til ét medlemsmøde.

Som iagttager kunne man tro, at mødet forløb, som det plejer: Politikere og landmænd bekræfter hinanden i, at de har brug for hinanden.

Og den sædvanlige parole om, at blandt venner skal man også kunne tale om det, der er svært.

- Vi er et landbrugsland, og det skal vi saftsuseme være stolte over, indledte Mette Frederiksen sin tale og udløste klapsalver.

Men den underliggende tone var iskold. Alle tre ministre gjorde det klart, at landbruget har svigtet samfundets tillid, fordi landmændene ikke har skåret ned på kvælstofudledningen som anvist i Landbrugspakken, som den borgerlige regering fik vedtaget i 2016.

- Vi kommer til at handle, for det har vi en politisk forpligtelse til, sagde Mette Frederiksen fra talerstolen.

Og regeringen har allerede handlet – til landmændenes store overraskelse. Indgrebet fremgik af det finanslovsforslag, som regeringen fremlagde den 2. oktober. Omme på side 82 ses det, at målene for kvælstofreduktioner i 2021 nu pludselig skal nås allerede i 2020. Det er ganske vist formuleret i embedsmandssprog og kan nemt overses.

Fremrykningen har store konsekvenser for landmændene, der for længst har lagt markplaner for næste år. De skal nu planlægge næste års produktion anderledes og blandt andet tage højde for at så efterafgrøder på et helt andet niveau. Efterafgrøder er planter, der kan optage overskydende kvælstof på marken, så det ikke udvaskes til vandmiljøet.

Ingen i regeringen har talt højt om indgrebet, og det var først i tirsdags, at formanden for Landbrug & Fødevarer, Martin Merrild, fortalte offentligt om fremrykningen. På delegeretmødet forklarede han, at han havde været nødt til at skrive sin beretning om, så den ikke var så positiv.

Har Landbrug & Fødevarer sovet i timen? Det er over en måned siden, at finansminister Nicolai Wammen fremlagde regeringens bud på en finanslov. Mette Frederiksen ville ikke høre tale om, at de nye kvælstofkrav er kommet ud af det blå dagen før landbrugets topmøde.

- Det er en stramning at sige, at vi ikke har lagt det frem, når det står i vores finanslovsforslag, sagde hun til en kreds af journalister, da hun var trådt ned fra scenen i Herning Kongrescenter.

Rundt i korridorerne kunne man høre, at Landbrug & Fødevarers topfolk tidligt var klar over fremrykningen og har kæmpet for at få detaljen på side 82 pillet ud af finanslovforslaget. Men argumenterne er faldet på stengrund, og fremrykningen af kvælstofkravene er stadig regeringens politik.

Vreden og magtesløsheden drev ned af væggene i Herning. Landmændene mener, at de har købt 100 procent ind på den grønne dagsorden. De har lovet et klimaneutralt fødevareerhverv i 2050. De står i kø for at etablere miljørigtige vådområder (som kommunerne ikke har tid til at godkende).

Nu føler de sig trådt på at den statsminister, der igen og igen siger, at Danmark er et landbrugsland. I Tyskland, Holland og Frankrig ser man traktordemonstrationer, når landmænd skal vise deres frustrationer over politikerne. Lad os se, hvad der sker, hvis de nye kvælstofkrav bliver en del af finansloven for 2020.

Annonce
Erhvervsredaktør Jens Bertelsen. Foto: Nils Svalebøg
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Moralske investeringer

Det er ganske fornuftigt, at politikerne i økonomiudvalget i Holstebro har valgt at sende et forslag om den fremtidige investeringspolitik til hjørnespark. Der er intet galt med at se på, om man forvalter skatteborgernes penge fornuftigt, og får det afkast, som man kan forvente. Men i oplægget til den nye investeringspolitik ønskede kommunen at forbyde investeringer i alkohol, voksenunderholdning (porno red.), alkohol, tobak, fossile brændstoffer og hasardspil. Det letteste i verden er at sadle en høj hvid hest, og ride ud i offentligheden og moralisere for skatteborgernes penge. Men det kan i den sammenhæng være værd at minde om, at Holstebros moderne historie delvist er skrevet med tobak fra Færchs fabrikker, og en af kommunens største arbejdspladser er stadig kasernen, der i disse tider får nyt materiel for millioner af kroner, der er med til at fastholde og udvikle regimentet. Vi er også alle medejere af Danske Spil via staten, og mon kommunen ville sige nej, hvis Carlsberg ville flytte sit hovedsæde til Holstebro? Det er fint, at kommunen har høje etiske og moralske standarder for sine investeringer, men der er ingen grund til at miste jordforbindelsen af den grund. Kommunen har allerede en investeringspolitik, der skal sikre, at investeringerne overholder FN’s anbefalinger om "Responsible Investment" - ansvarlige investeringer. Det handler om, at man ikke må investere i virksomheder, der lader hån om basale menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder med meget mere. Det må som udgangspunkt være fint. Kommunens opgave er at levere ydelser som skolegang, ældrepleje og meget andet. Det er ikke en kommunalpolitisk opgave at lege investeringspoliti. Når virksomheder driver deres aktiviteter lovligt, er det ikke kommunens ansvar at bedømme dem moralsk. Det risikerer at blive skruen uden ende, hvor politikerne giver sig selv så mange benspænd, at det bliver vanskeligt at forrente borgernes skattepenge på en bare nogenlunde tilfredsstillende måde.

Annonce