x
Annonce
Erhverv

Analyse: Forvirrede selvstændige vil hellere have penge retur

Erhvervsredaktør Jens Bertelsen. Foto: Nils Svalebøg

Endnu en hjælpepakke så onsdag dagens lys, og med et budget på 40 milliarder kroner tager regeringen nu tungere skyts i brug. Virksomheder kan få kontant støtte til deres faste udgifter, hvis coronakrisen har kostet en nedgang i omsætningen på mindst 40 procent.

Små selvstændige, der på få uger totalt har mistet deres levebrød, kan pludselig også blive kompenseret af staten. Det er store skridt, som sætter nye rammer for politisk handlekraft, når det virkelig gælder.

Detaljerne i regeringens seneste plan skal forhandles, og målsætningen er et resultat inden for 24 timer. Det tempo er uhørt, når i vi taler om milliardregninger af den størrelse.

Situationen i Danmark er slet ikke unik i den sammenhæng. Andre EU-lande, Storbritannien og USA har lynhurtigt fremskaffet svimlende milliardsummer, der skal forsyne livstruede virksomheder med økonomisk førstehjælp.

Som nævnt skal detaljerne i planen nu forhandles på plads, og så skal der formuleres præcise vejledninger, som de berørte virksomheder og deres revisorer kan forstå. Masser af mindre erhvervsdrivende måttet låse døren til deres forretninger, caféer og frisørsaloner onsdag klokken 10, og de har i høj grad brug for en afklaring med det samme: Skal de opsige lejemålet eller prøve at holde motoren i tomgang, indtil krisen er overstået?

Der er pludselig mange hjælpepakker at forholde sig til. Man kan få støtte til at beholde sine medarbejdere, man kan få sygedagpenge fra første sygedag, hjælp til faste udgifter som husleje og altså støtte målrettet til de helt små erhvervsdrivende med højst 10 ansatte.

Derfor er forvirringen også total blandt de selvstændige, hvoraf mange har forenet sig på nettet. Tag blot debatgruppen for ”soloselvstændige, freelancers og microvirksomheder” på Facebook, der på blot fem dage har fået 38.500 følgere. De kvitterede for regeringens seneste hjælpepakke med en byge af spørgsmål.

For en mindre virksomhed er det ikke nemt at dokumentere tabt omsætning, og hvordan bliver de præcise regler for at undgå opsigelse af medarbejdere, vilkårene for medhjælpende ægtefæller og meget andet? Og kan det overhovedet nås, inden kassen smækker i, og en virksomhed er gået tabt?

Derfor støder man igen og igen på forslaget om, at staten i en fart skal tilbagebetale den moms, alle virksomheder indbetalte så sent som 2. marts. Det kan gøres helt ubureaukratisk, og pengene vil akut hjælpe de virksomheder, der har set omsætningen forsvinde fra den ene dag til den anden. Erhvervsminister Simon Kollerup (S) afviste onsdag muligheden og henviste til, at regeringen ønskede en målrettet hjælp til de nødstedte virksomheder.

Om få måneder ved vi, om regeringen handlede rigtigt. Hele formålet med hjælpepakkerne er at holde hånden under den underskov af virksomheder, der dominerer dansk erhvervsliv. Håbet er, at coronavirussen snart topper, og så venter genopbygningen på den anden side. Den er langt enklere, hvis virksomhederne har overlevet og ikke mindst har fastholdt deres medarbejdere.

Alternativt er vi ude i en langvarig økonomisk krise, hvor staten skal bruge milliarder på overførselsindkomster. Vi skal helt frem mod sommeren 2021, før vi har et samlet overblik over, hvad coronakrisen fik af konsekvenser for dansk erhvervsliv.

Men der er også andre virkemidler end tilbagebetalt moms. Det er nu, at bankerne kan sende en opmuntrende hilsen til erhvervskunderne og vise det samfundsansvar, de har holdt skåltaler om i de senere år.

Bankerne har langt bedre værktøjer til at håndtere økonomisk uro, end de havde under finanskrisen. Samtidig har de lært, at det ikke gavner nogen med den arrogante tilgang, som de havde til kriseramte kunder i 2008. Derfor er der høje forventninger til, at virksomheder og deres banker kan finde en vej sammen igennem coronakrisen 2020.

Hvis man som erhvervsdrivende stadig er både fortvivlet og forvirret, så må man tænke på finansminister Nicolai Wammens ord: Regeringen vil gøre det, der skal til.

Hele formålet med hjælpepakkerne er at holde hånden under den underskov af virksomheder, der dominerer dansk erhvervsliv.
Onsdag klokken 10 var skodderne rullet ned for masser af butikker, caféer og frisørsaloner, der skal holde lukket, mens coronavirussen raser. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge

Jeg mangler et splitsekunds fred for den virus

Kan du tænke på andet end coranavirus og de spor, som det lige nu sætter i samfundet? Jeg prøver ihærdigt, men mine tanker vender hele tiden tilbage til emnet. Og hvis det ikke er mig selv, der finder det frem, sørger alle påvirkninger udefra for at gøre det. Nyheder og information er selvsagt en kilde til corona-tanker. Det samme gælder telefonsamtaler med venner og familie. Hvad ellers skulle man da tale om? Og selv en god film er i stand til at sende mine tanker i retningen af den virkelighed, jeg gerne vil glemme for en stund. Prøv at tænke over det. Du kender det sikkert også. Når jeg ser folk, der krammer hinanden på tv, tager min hjerne afstand fra det, inden fornuften når at melde sig. "Hov! Det de burde da holde afstand. Det må man da ikke gøre. Er de da rigtig kloge?" Det er bare lige en kort og flygtig tanke forankret i de nye samfundsnormer - og så tilbage til filmens normalverden. Den fiktive normal fra dengang. Dengang - før corona. Jeg er begyndt at finde en rytme i den nye virkelighed. Det er ikke nogen rar rytme, men som dagene går, begynder det her absurde teater at virke som hverdag. Det er blevet almindeligt at holde sig væk fra alt og alle. I den første uges tid nød jeg det korte splitsekund om morgenen, hvor bevidstheden om corona og elendighed ikke fandtes. Det korte glimt af bare at være til, uden at tænke over noget. Altid efterfulgt af den opgivende følelse, når virkeligheden pressede sig på. "Nå, ja - fandens. Verden er gået i stykker." Nu savner jeg det korte glimt af glemsomhed. Jeg har ikke set det nogle dage efterhånden. Jeg tolker det som om, coronasituationen er blevet normalen. Også for underbevidstheden. Det er blevet normalt ikke at have tæt kontakt til andre mennesker. Normalt ikke at kunne gøre, som man plejer. Normalt at være bekymret med god grund. Og hvor er det da skræmmende, hvor hurtigt noget helt forkert bliver normalt. Vi har bevæget os ind i denne virkelighed af flere omgange. Hver gang har vi vænnet os til nye begrænsninger. Og vi accepterer det. Stort set alle sammen. Folkestemningen gør i hvert fald. Det er naturligvis godt, når der nu er behov for netop det. Men det er altså også skræmmende, hvor hurtigt vi kaster enhver skepsis over bord og blot venter på eksperternes næste ordre. Jeg havde besluttet mig for, at denne klumme skulle handle om noget andet end coronaen. I forsøget på at skrive om noget andet, gik det op for mig, hvor ustyrligt svært det er at tvinge hjernen til andre emner. Vi har alle behov for adspredelse. Vi har behov for at tænke på noget rart - eller på slet ingenting. Nogle finder ro ved at samle puslespil, løse krydsord eller spille computer. Andre læser bøger, strikker eller graver i haven. Jeg har endnu ikke fundet frem til noget brugbart i forhold til situationen. Så jeg nøjes med at glæde mig over, at jeg trods alt ikke bor alene. Så var jeg blevet bims. Med sikkerhed. Den mentale hygiejne er udfordret lige nu. Vi har behov for glæde og for at more os. Og uanset hvor skræmmende sygdommens nøgletal, renteniveauet eller udsigterne for fremtiden bliver, skal vi huske det positive. Vi skal more os. Vi skal grine og hygge os på alle de måder, vi kan slippe afsted med at gøre det - uden at komme på kant med myndighedernes anbefalinger, naturligvis. Her på avisen drak vi en kollektiv fyraftensbajer i fredags. Det kan anbefales. Redaktionen sidder lige nu spredt på 21 adresser, så det kollektive bestod i et videomøde. Med hjælp fra vores arbejdscomputere kunne vi for en stund hygge os og skåle med de venner, vi ikke har set noget til de seneste to uger. Det er naturligvis en sølle erstatning for social kontakt, men det var rart alligevel. God søndag - trods alt.

Annonce